Pet shop Boys – Yes”: Neil Tennant og Chris Lowe går utrolig stille med dørene, når det gælder udgivelsen af deres nyeste studiealbum “Yes”. Men måske behøver de heller ikke gøre så meget andet, end at lave musik. Den ærkebritiske lyd er ikke til at tage fejl af, og “Love etc.” stryger lige ind på listen over iørefaldende Pet Shop Boys singler. En liste der nu rummer 50 hitsingler for en periode på 25 år. Hvor mange kan slå den?

Af Peter Kock Henrichsen, Kulturfoto Vi giver 5 stjerner

Kunstner: Pet Shop Boys

Album: Yes

Genre: Synthpop

Land: Storbritannien

Distributør: Parlophone

Release: 23. marts 2009

Helt tilfældigt var det derfor ikke, at Neil Tennant og Chris Lowe, den 18. februar i år modtog prisen “Outstanding Contribution to Music” på årets BRIT Awards i Earls Court i London.

De to engelske synthpop-drenge, der efterhånden er blevet midaldrende mænd, kvitterede også for prisen med et helt specielt remixshow som selvfølgelig også bød på en live-udgave af den nye single “Love etc.”

Både ny og gammel pet shop stil

Stilen på ”Yes” er meget blandet. Halvdelen af numrene lyder som da Pet Shop Boys startede i 80’erne, hvor der som grundregel lå en fast synthesizerbas med arpeggiator i bunden. Ret simple, men geniale kompositioner. Det finder vi i ”Love etc.”, ”Pandemonium” og ”The Way it used to be”.

Den anden type numre har masser af harmonier og brede strygere, og der er fyldt godt med detaljer oven på hinanden. Det er for eksempel ”All over the world”, og i særdeleshed ”Beautiful people”, der er et 60’er inspireret nummer, som egentlig skulle bruges til en tv-serie.

Nu med rytmeguitar

Som noget forholdsvis nyt, er der lagt elektrisk rytmeguitar ind over de fleste af numrene, og det bløder egentlig dejligt op for de mange synthesizere, selv om man næsten ikke kan få for meget synth når man er tilhænger af Pet Shop Boys.

Mange mulige singler

Når man hører “Love etc.” første gang, er man slet ikke i tvivl om at det er første singleudspil fra “Yes”, men albummet rummer så mange positive overraskelser, at der sagtens kunne laves 2-3 singler mere.

For eksempel er “more than a dream” og “the way it used to be” blot to af dem. Sidstnævnte er så drømmende flot produceret, at man kun bør høre det på et ordenligt sæt højttalere eller hovedtelefoner, der vel at mærke ikke fulgte med Ipod’en eller er købt i supermarkedet.

Stadig kvalitet og musikglæde efter 25 år

“Yes” er et dejligt varieret album, som man skal høre en del gange, før man forstår hvor meget man egentlig holder af det. Det er kvalitet og det er musikglæde, der er lige så stor som da “West end girls” hittede i 1984. Hvor er det fuldstændig fantastisk, at Pet Shop Boys stadig kan forløse ens forventninger efter 25 år!

Pet Shop Boys er netop blevet tilføjet på bandlisten for Roskilde Festival 2009.


Neil Tennant fortæller om tilblivelsen af “Yes”:


Albummets historie startede for et par år siden, da vi blev bedt om at komponere nogle popmelodier for Kylie Minogue.

Derfor skulle lyden ikke være traditionel Pet Shop Boys, og vi begyndte at eksperimentere på alle leder og kanter, med hvordan en pop-melodi kunne være. Vi endte med nogle ret poppede sange, med da Kylie Minogue alligevel ikke ville indspille dem, gik vi selv videre med materialet.

Vi valgte producerteamet Xenomania fordi de er rigtig gode til det materiale vi havde komponeret, og så fordi vi ville have dem der havde produceret ”Girls Aloud”. Vi aftalte at skrive 3 sange med dem, også for at se hvordan det fungerede.

Love et cetera

Men det gik godt. Vi skal helst arbejde sammen med nogen der er lige så dominerende som os selv, så der var Xenomania også et pletskud. Brian Higgins var desuden ret interesseret i at eksperimentere med popmusikken, og havde ingen konservative holdninger om hvordan en popsang skulle skrues sammen. Og det er faktisk Miranda Cooper der har skrevet ”Love etc.” selv om det lyder som traditionel Pet Shop Boys.

Hvordan man får de gode numre

En lille morsom historie er, at Xenomania også lavede andre melodier, mens vi var i studiet med dem. Melodier som Brian Higgins og Miranda Cooper selv skulle bruge til deres eget dance-projekt.

En morgen siger Chris så til mig i bilen: ”Neil, vi får ikke de bedste sange, dem holder de for sig selv. Jeg vil have den med swing-rytmen.” Jeg kunne ikke engang huske den, så Chris begyndte at nynne den mens vi kørte derind. Da vi så kommer ned i studiet siger jeg: ”Brian, må vi ikke lige høre den med swing-rytmen igen? Hvordan var det den gik?” Og Brian sætter den på. ”Ja, dén! Dén ta’r vi!”. Hvortil Brian noget slukøret mumler ”Øh … den er til mit og Mirandas projekt”. Men … det endte med at de gav os den alligevel!

Livet er andet end penge og shoppingture

Teksterne og budskaberne på ”Yes”, kalder vi ”Post lifestyle anthem”. Ligesom Beatles sang det, vil vi gerne formidle ”all you need is love”, og at livet er andet end penge og shoppingture.

Vi synes det er blevet et meget usædvanlig album. Jeg synes det er vigtigt at alle vores album har hver deres identitet, og det synes jeg bestemt også ”Yes” har.

Xenomania

Nej, det er ikke et arcadespil fra 80’erne, selv om det lyder sådan. Xenomania er et britisk popsang-skrivende producerteam der blev grundlagt af Brian Higgins.

Du har hørt masser af deres produktioner, men ved det måske ikke. Skulle du mon ikke kende Xenomania’s første produktioner: “All I wanna do” med australske Dannii Minogue (ja, søster til hende du ved nok), eller “Believe” med Cher sidst i 90’erne?

I det nye årtusinde har Xenomania produceret remix og numre for blandt andre: Sugababes, Girls Aloud, Sophie Ellis-Bextor, Dannii & Kylie Minogue, Texas, Saint Etienne og nu Pet Shop Boys.

25 år med Neil Tennant og Chris Lowe:

Gense dit favorit-single på YouTube …

“West End Girls” (1984)
“One More Chance” (1984)
“Opportunities (Let’s Make Lots of Money)” (1985)
“Love Comes Quickly” (1986)
“Suburbia” (1986)
“Paninaro” (1986)
“It’s a Sin” (1987)
“What Have I Done to Deserve This?” (1987)
“Rent” (1987)
“Always on My Mind” (1987)
“Heart” (1988)
“Domino Dancing” (1988)
“Left To My Own Devices” (1988)
“It’s Alright” (1989)
“So Hard” (1990)
“Being Boring” (1990)
“How Can You Expect to Be Taken Seriously?” (1991)
“I Can’t Take My Eyes off You” (1991)
“Jealousy” (1991)
“DJ Culture” (1991)
“Was It Worth It?” (1991)
“Can You Forgive Her?” (1993)
“Go West” (1993)
“I Wouldn’t Normally Do This Kind of Thing” (1993)
“Absolutely Fabulous” (1994)
“Liberation” (1994)
“Yesterday, When I Was Mad” (1994)
“Paninaro ’95” (1995)
“Before” (1996)
“Se a Vida é (That’s the Way Life Is)” (1996)
“Single-Bilingual” (1996)
“A Red Letter Day” (1997)
“Somewhere” (1997)
“I Don’t Know What You Want But I Can’t Give It Any More” (1999)
“New York City Boy” (1999)
“You Only Tell Me You Love Me When You’re Drunk” (2000)
“Break 4 Love” (2001)
“Home and Dry” (2002)
“I Get Along” (2002)
“London” (2002)
“Miracles” (2003)
“Flamboyant” (2004)
“I’m with Stupid” (2006)
“Minimal” (2006)
“Numb” (2006)
“She’s Madonna” (2007)
“Integral” (2007)
“Love Etc.” (2009)

Links

Pet Shop Boys, officiel side, www.petshopboys.co.uk

af Peter Kock Henrichsen (peter@kulturfoto.dk), Photo: Alasdair McLellan/EMI

Hvad synes du om Pet Shop Boys’ nye album “Yes”?