I stedet for at efterligne en bestemt genre, udnytter det israelske metalband “Orphaned Land” virkelig deres mellemøstlig islæt i musikken, hvilket fascinerer mig. Er man anderledes, skal man bestemt også vise verden det, i stedet for at lade sig ensrette, som hundredevis af andre metalbands. “The Never Ending Way Of ORWarriOR” får fuld plade!


ORPHANED LAND

Album: The Never Ending Way Of ORWarriOR

Genre: Progressiv / Oriental / Folk

Land: Israel

Distributør: Century Media/EMI

Release: 25. januar 2010

Af Peter Kock Henrichsen

At opleve ”The Never Ending Way Of ORWarriOR” er som at træde ind i et enormt cirkustelt hvor der opføres en metal-udgave af Jesus Christ Superstar.

Genremæssigt er ”Orphaned Lands” lyttere meget uenige. Progressiv Folk Metal eller Oriental Metal, er nogle af buddene. Selv kalder bandet deres musik for Jødisk Muslimsk metal, eller Mellemøstlig Progressiv Metal.

Metal på hebraisk

Hopper man ind i ”Orphaned Lands” Facebook-gruppe, vil man også opdage at dialogerne føres på en blanding af engelsk, og ivrit, som er nyhebraisk. Og så skriver vi altså fra højre mod venstre mine damer og herrer – også på computeren. Godt, vi har Google Translate.

”Orphaned Land” mener at de forener det utænkelige: det israelske og det arabiske folk, på trods af deres kulturelle, religiøse og politiske forskelligheder og konflikter. Selvfølgelig er fansene i stor grad israelske, men der går også historier om, at unge palæstinensiske fans har ladet sig tatovere med ”Orphaned Lands” logo, og dermed sat liv og lemmer på spil.

Med glorie og rosenkrans

Intet er hellig for bandet ville nogen måske sige, når man på pressebillederne ser Kobi Farhi iklædt kjortel, og med rosenkrans om panden, hvor ud fra der stråler et glorie-agtigt lys. Foran ham ligger to af musikerne på knæ i bedestilling i jødisk ortodokse klædedragter.

Måske er det snarere alt der er helligt for ”Orphaned Land”, for så vidt jeg kunne forstå ud fra titlerne og de engelske af teksterne (de hebraiske af slagsen holder jeg mig ydmygt fra), handler alting om religion og næstekærlighed. At blande det religiøse med det hårdtslående, falder naturligt ud for israelerne på grund af deres ophav. Havde danskere gjort det samme, var det blevet indoktrinerende og vækkelsels-agtigt.

“De orientalske harmonier, specielt fra strygerne, krydrer metallen på en måde som vores smagsløg ikke er vant til heroppe i det kolde nord – og man får ikke engang dårlig mave af det.”

Orientalsk krydret metal

Musikalsk føles albummet som en helhed, som havde det været soundtracket fra en musical. Pudsigt nok er det meget sjældent man kan få øre på nogle omkvæd. Numrene er nogle besynderligt afvekslende blandinger af introer, vers og et helt hav af B-stykker og overgange. Forfriskende og fyldt med så meget energi, at jeg ikke kunne sidde stille. De orientalske harmonier, specielt fra strygerne, krydrer metallen på en måde som vores smagsløg ikke er vant til heroppe i det kolde nord – og man får ikke engang dårlig mave af det. Derimod røg det lige i hjertet på mig.

Kæmpe produktion

Der er langt mellem udgivelserne fra ”Orphaned Land” og ”The Never Ending Way Of ORWarriOR” har taget fem år at lave. Det lyder meget fornuftigt, for når man lytter efter, er det kompositioner der udover bandets fem medlemmer, kræver yderlige 20 gæstemusikere, blandt andet på mellemøstlig-etniske instrumenter som saz, bouzouki og chumbush.

“I ”The Warrior” skulle man tro at Mike Oldfield spiller guitarsolo, “M I” lyder som Goth og ”Sapari” lyder som en grand prix melodi fra Cypern!”

Byggeklodser sat sammen på en helt ny måde

Personligt er jeg helt fjollet med det syv minutter lange nummer ”From Broken Vessels”, som starter traditionelt ud med growl og tunge guitarhug, men som efter tre minutter forvandler sig til en orientalsk blomst af skønne harmonier, og via resterne af et forlængst glemt Jonas Isaksson Roxette guitarriff, bevæger sig over i det musical-agtige med orientalsk rytmeinstruments-break.

Efter fire minutter kommer et finpoleret omkvæd som lyder mere amerikansk end mellemøstligt, og pludselig er genrerne blandet så meget sammen, at man dårligt kan finde ud af om stadig hører det samme nummer, det samme band!? Det er byggeklodser sat sammen på en helt ny måde, som jeg ville have svoret på aldrig ville fungere, men det gør det faktisk!

Rejs med til Mellemøsten

Sådan fortsætter rejsen. Mange numre kører deres egen genre. I ”Olat Ha tamid” hører vi de etniske israelske strengeinstrumenter, og er ovre i noget Folk Metal. ”His Leaf Shall not Wither” er en smuk ballade med blanding af akustisk strengeistrumenter og elektriske guitarer. I ”The Warrior” skulle man tro at Mike Oldfield spiller guitarsolo, “M I” lyder som Goth og ”Sapari” lyder som en grand prix melodi fra Cypern!

Pak tandbørsten og rosenkransen og hop på en flyver til Isreal. Mød “Orphaned Land”!






ORPHANED LAND – “The Never Ending Way Of ORWarriOR”

Part I: “Godfrey’s Cordial – an ORphan’s life”

1. Sapari (4:04)
2. From Broken Vessels (7:36)
3. Bereft In The Abyss (2:45)
4. The Path Part 1 – Treading Through Darkness (7:27)
5. The Path Part 2 – The Pilgrimage To Or Shalem (7:45)
6. Olat Ha’tamid (2:38)

Part II: “Lips Acquire stains – The warriOR awakens”
7. The Warrior (7:11)
8. His Leaf Shall Not Wither (2:31)
9. Disciples Of The Sacred Oath II (8:31)
10. New Jerusalem (6:59)
11. Vayehi Or (3:27)
12. M i ? (2:41)

Part III: “BARAKAH – enlightening the Cimmerian”
13. Barakah (4:13)
14. Codeword: Uprising (5:25)
15. In Thy Never Ending Way (Epilogue) (5:09)

Besætning

Kobi Farhi – Vokal, Growls
Uri Zelha – Bas
Yossi Sassi Sa’aron – Guitar, Saz, Bouzouki, Chumbush, Piano
Matti Svatizky – Guitar
Shlomit Levi – Kvindelig vokal

Samt en hel stribe af gæstemusikere og korsangere.

Diskografi:

Sahara (1994)
El Norra Alila (1996)
Mabool (2004)
The Never Ending Way of ORWarriOR (2010)

Mere om “Orphaned Land”:

Orphaned Land, Officiel side
Orphaned Land på MySpace
A Heaven You May Create