Tilbageblik: ”Alting er så kedeligt. Jeg hader mit liv. Jeg holder op med at trække vejret!” 14-årige Elins følelser er store i det uforglemmelige svenske ungdomsdrama fra 1998: ”Fucking Åmål”. Sørgeligt nok bliver filmen oftest kun omtalt som handlende om lesbisk kærlighed, på baggrund af Elin og Agnes gensidige fascination. Men ”Fucking Åmål” rummer mange flere budskaber.

“Fucking Åmål”

Genre: Ungdomsdrama

Instruktør: Lukas Moodysson

Spilletid: 89 minutter

Distributør: Sandrew Metronome

Udgivet: 1999

Af Peter Kock Henrichsen

Agnes fylder netop 16 år, mens Elin stadig er 14. Agnes er den pæne velopdragne pige, der bor i villa med et par velmenende og velhavende forældre der ikke forstår hende, og en lillebror der ikke er meget bevendt. Elin, derimod, bor sammen med sin storesøster og sin altid trætte mor i en lejlighed i et socialt boligbyggeri, hvor de alle tre er ved at rive håret af hinanden, og hvor moren kæmper en allerede tabt kamp, om at få pigerne til at blive hjemme fra det som hun tror er vilde Rave-fester.

Klassens hårde hakkeorden

Agnes er hemmeligt forelsket i Elin, men først da Elin og hendes storesøster, som de eneste tager til Agnes 16 års fødselsdagsfest for at nasse vin, går det op for Elin, at Agnes rummer meget mere end de håbløse drenge fra hendes klasse. Langsomt skærpes Elins interesse og nysgerrighed, men den største forhindring er egentlig ikke, at hun er interesseret i én af samme køn, men at hun som klassens prinsesse pludselig omgås en pige der er totalt yt i forhold til klassens hakkeorden.

‘Fucking Åmål’ vandt 11 filmpriser i Europa, og spredtes derefter til resten af verden under titlen ‘Show Me Love’.

Vandt 11 filmpriser i Europa

Filmen som Lukas Moodyssons både har skrevet og instrueret, blev hans store gennembrud. Den vandt 11 filmpriser i Europa, og spredtes derefter til resten af verden under titlen ”Show Me Love”.

Udover et fantastisk soundtrack som Moodyson næsten altid benytter sig af, til understregning af følelser og stemninger, er skuespillet i topklasse. Alexandra Dahlström (Elin) og Rebecka Liljeberg (Agnes) er ganske simpelt de mest troværdige teenageskuespillere jeg har set i en ungdomsfilm.

Selvmordstanker, skoletræthed og den første gang

Temaerne er mange, og bestemt ikke kun Agnes og Elins gensidige betagelse. Vi kommer forbi det svære forhold til forældrene (der aldrig forstår noget), mobning, alkohol og piller, fester, selvmordstanker, skoletræthed, de svære uddannelsesplaner, vegetarisme, den seksuelle debut og ensomhed. Det hele er elegant flettet sammen i en historie, hvor man er med på de unges præmisser, og ikke føler nogen voksen moralprædiken fra Moodyson, som andre instruktører godt kunne have fundet på.

Én af de ungdomsfilm man bare skal se

Når man har set “Fucking Åmål” én gang, er der så mange detaljer og episoder man gerne vil genopleve, at man sagtens kan se den et par gange mere. Selv om filmen nu er 11 år gammel, har tingene ikke ændret sig mere end at historien lige så godt kan foregå i en dansk 9. klasse her i 2010. “Fucking Åmål” er én af de vigtige ungdomsfilm man bare skal have med i rygsækken, inden man forlader teenageårene.