Pokkers farfar, Pokkers Satan, Pokkers Bob: Unik og sjov historie om en farfar der stikker af fra Helvede.

Pokkers farfar, Pokkers Satan, Pokkers Bob

Forfatter: Lise Bidstrup

Sider: 102, 98 og 96 sider

Forlag: Facet

Udgivelsesdato: 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Simon er til sin farfars begravelse, og er han er ret ligeglad med det hele, da han aldrig har mødt sin farfar. Lige pludselig sker der dog noget meget underligt i kirken: en lysstråle går fra kisten ned til Simons coladåse, og der er tilsyneladende ikke andre end Simon selv der kan se den. Det viser sig, at farfaren er på vej til helvede, men lige inden nedturen, er han blevet skudt ind i Simons coladåse i form af en djævling.

Djævlingen kaster prutte-straffen over Simon

Simon synes ikke rigtig han kan skille sig af med farfaren i dåsen, men samtidig gider han ikke høre på alt farfarens ævl, om at han slet ikke hører til i helvede, og at Simon må hjælpe ham. Simon pakker coladåsen ind i noget tøj, så den bliver lyddæmpet, men farfaren har andre metoder som han kan få Simons opmærksomhed på. Han kan som djævling, kaste en forbandelse over Simon – og det gør han! Hver gang Simon siger ”Nej”, slår han pludselig en kæmpe prut, og det bliver hurtigt meget pinligt i klassen. Nu bliver Simon nødt til at hjælpe sin farfar, og det sender ham ud på en lang, spændende og uhyggelig rejse.

Hyggelig og morsom

Djævel på dåse er først og fremmest morsom, og jeg føler mig lige så godt tilpas i Lise Bidstrups selskab, som jeg gjorde da min matematiklærer i 3. klasse oplæste Ott0 er et næsehorn af Ole Lund Kirkegaard. Bøgerne har så mange lydord, skrevet med store bogstaver, at de bliver geniale at læse op af. Der er en rigtig god beskrivelse af Simon, der giver ham masser af dejlig personlighed, og hans forældre bliver også lige så dejligt stiktosset på ham, som forældre gør i virkeligheden. Sådan skal det være!

Unik historie

Historien er unik! Jeg sad længe og tænkte over hvad den mindede om, men kunne ikke komme på noget, og det skal tages som det andet store kompliment! Originaliteten. Jeg elsker tanken om en farfar der er proppet ned i en coladåse, så man kan slæbe ham med rundt, og jeg elsker de små djævlinge, med ører som omvendte kræmmerhuse – blot beskrivelsen af ørerne er super simpel og samtidig super fantastisk. Man få straks klasket et billede ind i hjernen. Sådan er bøgerne hele vejen igennem. Det er hele tiden finurlige detaljer, hvor jeg sidder og tænker ”det er sørme godt fundet på”, og jeg ærgrede mig gul og grøn over, at jeg ikke lige havde nogle børn jeg kunne læse højt for.

Én historie – tre bind

Djævel på dåse er delt op i tre bind, der hedder ”Pokkers farfar”, ”Pokkers Satan” og ”Pokkers Bob”. Alle tre bind hører sammen, og man kan ikke blot læse, for eksempel ”Pokkers farfar”, for så får man kun en tredjedel af historien. Historien er tydeligvis delt op, for at gøre den mere overskuelig. Bøgerne er nemlig i forvejen skrevet med enorme skifttyper, og med dobbelt linjeafstand, så de kan give børn i folkekolens yngste klasser lyst til at læse historien selv.

Bøgerne har nogle dejlige hårde omslag, og Rasmus Jensen har tegnet noget helt fantastisk sjove, farverige tegninger som man kun kan elske. Jeg kom sådan til at holde af historien om Simon og farfaren – Lise Bidstrup skriver så man bliver glad i låget, og Djævel på dåse 1-2-3 er virkelig kvalitetsbøger, som man har lyst til at læse mere end én gang