Hestebøger: Historien om svenske Sofia og ponyen Santos er ren Ronja Røverdatter for hestepiger! Det er én af de bedste nyere hesteserier, og desværre er den lidt overset i Danmark. Så gør som alle de svenske hestepiger – se at få lånt en masse af Lin Hallbergs dejlige hestebøger 🙂

Santos, Santos (Hestevenner 1)

Af Peter Kock Henrichsen

Sofia går på rideskole hos den udspekulerede, pengegriske Sundström. Sofia rider på problemhesten Santos. … eller, det vil sige, problemhesten for Sofias ridelærer, Lisa, og for alle de andre piger på rideskolen. For Santos er ikke en problemhest for Sofia! Santos er blot en pony med meget mere energi i sig end alle de andre ponyer til sammen, og Santos bliver tosset af bare at ride rundt og rundt i ridetimerne, dag ud og dag ind. Det forstår Sofia så let som ingenting. Faktisk kan hun slet ikke forstå, at alle de andre på rideskolen er så blinde, at de ikke kan se det.

Problemhesten Santos

Da en pige en dag falder af Santos og brækker benet, beslutter Lisa, at Santos skal ud af rideskolen, og Sundström truer med at sælge ham til slagtning. Dét bliver for meget for Sofia, der får lovning fra sin far på, at hun gerne må købe Santos, hvis hun selv sparer sammen til ham og laver en fornuftig plan for pasning, pleje og udgifter. Sofia kaster sig nu intenst ud i sin egen lille krig mod Sundström og alle andres uretfærdigheder mod Santos. Hun vil gøre alt i hele verden for at købe ham og dermed redde ham!

Lin Hallberg

Santos, Santos er skrevet af den svenske forfatterinde Lin Hallberg, der også har skrevet den populære serie om hesten Sigge. Santos, Santos er første bind i serien ”Hestevenner”, der indtil videre er på 5 bind.

Man er i naturen med Sofia og Santos

Lin Hallberg skriver fantastisk! Sproget er nemt og flydende, og der går ikke mange minutter, før man forlader bogens hvide sider med sorte bogstaver og pludselig befinder sig i den dejlige svenske natur sammen med Sofia og Santos. Man kan mærke duften af hest og det våde græs på engen, og man kan se den tætte skov for sig, når Sofia rider igennem og klemmer sig tæt ind til Santos, for ikke at få grene i hovedet

”Jeg ved ikke, hvad han koster,” sagde Sofia stille. ”Jeg har to tusinde fem hundrede nu.”
Sofia kunne se, at Lisa tænkte. De hørte det nærmeste ridehold nærme sig stalden under skrig og skrål. Lisa så stresset ud.
”Jeg skal nok hjælpe dig,” sagde hun hurtigt. ”Jeg vil af med den hest. Du kan arbejde lørdag morgen og få din ridetime gratis. Så kan du også sætte de penge til side …”

Lige så hyggelig som Astrid Lindgren

Historien om Sofia og Santos og drengen Niklas og hans pony, Panda, er lige så hyggelig som Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter. Når Sofia og Niklas rider ud i skoven og spiser madpakker sammen, faldt mine tanker flere gange på Ronja og Birk, men helt uden at det var et problem. Jeg følte på intet tidspunkt, at historien var planket fra Ronja Røverdatter, den er bare lige så hyggelig. Svensk natur, kammeratskab og heste kan man bare ikke få for meget af.

Sofias stærke håb for Santos

Historien er på ingen måde overfladisk, men det ville være synd at røbe mere om den. Vi kommer tæt ind på Sofias mange blandede følelser, og bogen genkalder netop de oplevelser, man har som barn, når man virkelig ønsker sig noget inderligt, men bare ikke føler, at ens forældre tager det alvorligt. Sofias håb og drømme er ekstra stærke, og bare fordi hendes forældre, som alle andre voksne, har mistet troen på deres egne drømme, nægter hun at blive smittet med deres mismod.

Kastet tilbage til barndommen

Jeg havde aldrig troet, det kunne lade sig gøre, men Santos, Santos formåede at kaste mig fuldstændig tilbage til barndommen, hvor man lever i nuet, og man stadig tror på sine glødende drømme. Topkarakter til Lin Hallberg og stor ros til Ursula Seeberg for den lækre, farveglade tegning af Sofia, Niklas, Santos og Panda, på bogens forside. Læs den!

Lin Hallberg, Santos, Santos (Hestevenner; 1) På dansk ved Kamilla Jørgensen. Gyldendal, 2009. -288 sider

Endelig min (Hestevenner 2)

Af Peter Kock Henrichsen

Sofia og Niklas havde frygtet det værste, nu hvor Torparn havde sat sig for at leje en tredje staldplads ud til lille Mikaela, og hendes pony Bandit. Myggen, som Niklas kalder hende, viser sig dog at være lige så sej og udholdende som Sofia, og der går ikke mange dage før Sofia og Niklas føler at Myggen nærmest er blevet deres lillesøster. Myggen får oven i købet skaffet Sofia et bedre job, så Sofia kan droppe alle sine dårlige hundluftnings- og babysitter-tjanser.

Det går alt sammen så godt på Racka, at de tre ryttere beslutter sig for at træne til efterårets Hubertusløb. Niklas kører dog et lille sideprojekt, hvor han forsøger at gøre Torparn glad, ved at skaffe ham hans gamle hest, Freja, tilbage til Racka. Sofias sideprojekt er til gengæld ikke et hun har valgt helt frivilligt, for hun er ved at brænde varm på springtræneren Andreas. Også selv om hun forsøger at kæmpe imod.

”Dejligt at se dig Sofia. Jeg har savnet træningen med jer.”
”Har du også savnet mig?” Niklas kunne ikke længere lade være med at blande sig. ”Du har ikke spurgt om jeg kommer til træningen.”
”Jeg regner ikke med at jeg kan slippe for dig, ” sagde Andreas drillende. ”Og for resten er du ikke lige så sød som Sofia.”
Niklas fløjtede lavt ud mellem tænderne. Andreas vendte sin skimmel, satte i galop og red hen mod masteren.

Lær en masse om ridning og rideudstyr

Lin Hallberg skriver så godt, at det kun tager få minutter før man er inde i en dejlig verden med heste, kammeratskaber og skøn svensk natur. Hvis man selv har hest, vil man genkende alle detaljer i stalden, når de tre ryttere plejer og rider deres ponyer, og hvis man ikke selv har hest, får man netop muligheden for at lære alt om hvilket udstyr man bruger til ridning. Det er dét det er så dejligt ved ”Hestevenner”-serien, at det både er en hyggelig historie, men at man samtidig lærer en helt masse om heste, ridning, naturen, hubertusløb og så videre.

Hyggelig men alt for kort kort

Endelig min er lige så god, hyggelig, lærerig og spændende som første bind Santos, Santos, og når man har læst den, glæder man sig allerede til tredje bind, som hedder Hesteliv. Det eneste minus ved Endelig min er, at den næsten kun er på 200 sider, hvor de andre bøger i serien er tættere på 300 sider. Sådan noget snyd!

Lin Hallberg: Endelig min (Hestevenner; 2) På dansk ved Kamilla Jørgensen. Gyldendal, 2009. -216 side

Hesteliv (Hestevenner 3)

Af Peter Kock Henrichsen

Det er blevet jul på Rackagården, og Sofia skal være Luciabrud på Santos i ponyernes lille Luciaoptog. De tre ponyejere er nu blevet til fire, for i den gamle mølle er humørsvingende Annika flyttet ind, og Torparn har givet tilladelse til, at Annikas pony, Samira, også kan stå på Racka sammen med Santos, Panda og Bandit.

Annika har et voldsomt temperament, og hvor den daglige hestepasning før har været hyggelig og sjov, bliver den pludselig fyldt med bagtalelse, misundelse og vrede. Annika kan ikke ride på Samira, fordi den endnu ikke er 2 år, og derfor vil hun gerne låne Santos lidt. Men Sofia vil under ingen omstændigheder låne sin Santos ud! Santos som hun arbejder så hårdt for at tjene penge til, på konditoriet.

Det der skulle have været en hyggelig juleferie med masser af sne, Luciaoptog og konkurrencer på babyski efter ponyerne, bliver til et forfærdeligt rod af problemer og surt arbejde, synes Sofia. Og alle pigerne får tvunget hinanden ud på grådens rand, før de bliver villige til at give sig lidt. Den eneste der er evig optimist er Niklas – og så Andreas. Dejlige Andreas, som pludselig begynder at trække Sofia ind til sig, for at varme hende.

Den jul var anden juledag langt vigtigere end selve juleaften. Specielt efter at Sofia havde pakket julegaverne fra mor og far op – en vanvittig flot mørkegrøn ridejakke og et par splinternye hvide bukser. Jakken var brugt, men den pige, der havde haft den, havde vundet de svenske mesterskaber. Det var en vinderjakke. Det kunne man se på den. Sofia var så fin i det nye tøj, at hun næsten blev genert.

Balancetræning, hjørner, parader og spring

Lin Hallberg ved så meget om heste og dressur, at det er en stor fornøjelse at læse om alle detaljerne i rytternes sejre og nederlag med ponyerne. Vi hører hvordan Sofia træner balance, parade, hjørner, tempo og spring med Myggen, og hvordan de fire ryttere dagligt strigler, sadler, rider ture i skoven, fodrer og hygger om ponyerne når de kommer hjem. Alt bliver beskrevet så hyggeligt og nært, at det er næsten lige så godt som at eje en pony selv!

Jalousi, afmagt og skyldfølelse

Samtidig kommer vi tæt ind på de alle de store følelser hos de unge. Det rører virkelig én i hjertet når der opstår konflikter. For når Sofia og Annika er ved at kradse øjnene ud på hinanden, i overført betydning, viser Lin Hallberg skænderiet fra alle sider, så det netop ikke bliver en banal kamp om den gode mod den onde. Uanset hvilket svært skridt Sofia tager, føler man samtidig hendes afmagt, jalousi, og skyldfølelse. Helt utrolig ægte og hudløst – for der er ingen nemme løsninger i en verden, hvor 10-12 teeangepiger kæmper om de bedste heste, førstepladser ved stævner, ægte kammeratskab og trofaste kærester.

Du behøver absolut ikke være hestegal for at læse ”Hestevenner”-serien om Sofia og Santos. Historien er skrevet så brændende godt, at alle der elsker natur, dyr og friluftsliv, straks bør gribe den.

Lin Hallberg: Hesteliv (Hestevenner; 3) På dansk ved Kamilla Jørgensen. Gyldendal, 2009.-284 sider

Varm Sommer (Hestevenner 4)

Af Peter Kock Henrichsen

Det er blevet sol og sommerferie på Rackagården, og Sofia og Niklas skal på træningslejr på Lunden. Andreas er naturligvis også med, men Sofia holder sig på behørig afstand. Hun skal ikke såres mere. Til gengæld får lejrlederen, Lasse, øjnene op for hvor dygtig Sofia og Santos er sammen, og det betyder meget mere for Sofia, end Andreas’ flirterier. Målet med ridelejren er ikke kun træning, men også at udtage de bedste ryttere til et hold, så der er meget på spil. Derfor er udspekulerede Marika ikke sen til at lade sine egne nederlag gå ud over Sofia. Heldigvis bor Sofia hos Niklas’ familie om aftenen, og det gør lejren til noget helt specielt og rart.

Svaret på hvem der kommer på holdet får pigerne dog først sidst på sommeren, så Sofia skal tilbage og holde sommerferie på Revviken, hvor Santos skal græsse. Desværre skal Niklas på søspejderlejr og overlader Panda helt og fuldt til Annika, hvilket piner Sofia. De er nu kun piger tilbage på Revviken, og sammen planlægger de en masse rideaktiviteter og ture med deres ponyer, blandt andet en vovet svømmetur i søen. De forsøger virkelig at være venner, men alligevel ender det hver gang i en krig kæmpet med ord. Sofia savner Niklas helt vildt!

De så så tydeligt, hvad der skete, men det kunne ikke lade sig gøre hverken at stoppe Cliff, Santos eller Avanti, som snublede. Hun for fremad, mens hun desperat forsøgte at genvinde fodfæstet. Marika, der havde stået fremadlænet med løse tøjler, nåede ikke at støtte hende. Et øjeblik så det ud, som om hesten ville klare det, men så faldt hun fremad i en slags kolbøtte, og Marika for som et projektil ud af sadlen.
Alting blev helt stille, luften tætnedes og gjorde det umuligt at trække vejret.
Marika lå på ryggen, kridhvid i ansigtet.

Sofia, Niklas, Myggen og Annika

Varm sommer er skrevet lige så forrygende godt, som de tre andre bind i ”Hestevenner”-serien. Når man kender Sofia, Niklas, Myggen og Annika, må man bare vide hvad der videre sker med dem. Du behøver absolut ikke være hestegal for at læse serien. Historien er skrevet så brændende godt, at alle der elsker natur, dyr og friluftsliv, straks bør gribe den. Selv om bøgerne godt kan læses hver for sig, bør du nu starte helt fra begyndelsen, med at lære Sofia og Santos at kende. Det vil du ikke fortryde.

Alles kamp mod alle

I de tre første bøger er konflikterne meget enkle og plottet ligetil. Man håber på, at Sofia får lov til at eje Santos, og man håber, at Torparn får sin gamle hest, Freja, tilbage på Racka. I Varm sommer skruer Linn Hallberg dog overraskende højt op for intrigerne, og pigerne som har heste på Revviken, rotter sig ikke bare sammen i klikker, men trækker voldsomt i hver deres retning. Det bliver en forvirrende, men realistisk, alles kamp mod alle. Har man vænnet sig til det romantiske ridemiljø i de tre første bøger, får man i den grad virkeligheden smasket i ansigtet i Varm sommer.

Kaster rundt med dine følelser

Til tider var jeg fuldstændig frustreret over, at tingene ikke gik som Sofia har planlagt, og jeg bandende højlydt og måtte også udbryde ”Neeeeeeej”, og fjerne bogen fra ansigtet et par sekunder, fordi jeg nægtede at acceptere udviklingen. Skuffet? Ja, de sekunder hvor jeg ikke fik min vilje, og da jeg så læste videre, smilede jeg over hele hovedet, fordi jeg ikke kunne huske hvornår en forfatter sidst har kastet mine følelser rundt på dén måde. Her troede jeg, at jeg som voksen let kunne gennemskue plottet i en børnebog, og så får Lin Hallberg alligevel trukket mig rundt ved næsen, så jeg følte mig som 13 år igen. Hvilken vidunderlig oplevelse!

I Varm sommer får du virkelig den store tur med den lange dressurpisk! Glæd dig!

Lin Hallberg: Varm sommer (Hestevenner; 4) På dansk ved Kamilla Jørgensen. Gyldebdal, 2009.- 312 sider

Hestedrømme (Hestevenner 5)

Af Peter Kock Henrichsen

Sofias bedste ven, Niklas, har mistet interessen for ridning, og har solgt sin pony, Panda, til Myggen. Nu er der kun Sofia, Myggen, Annika og Marika tilbage på Rackagården, og Annika og Marika rotter sig dagligt sammen mod Sofia, fordi de synes hun er et dydsmønster. Hele Sofias hyggelige dagligdag på Racka er gået i opløsning, og glæden er derfor stor, da Sofia møder pigen Marie på sit nye springhold på Lunden. For Marie og Sofia er bare så ens, og taler sammen om alt med heste, som om de har været veninder hele livet.

Marie trækker Sofia med over på Lunden, så hun kan se de store heste, og der går ikke lang tid inden Sofia næsten bliver forelsket i hestene. Men kravene er steget i 9. klasse, og hvordan skal man nå både, at klare sig godt i skolen, tjene penge på konditoriet, passe Santos på Racka, går på springhold hos Lasse, være kæreste med Niklas, og samtidig passe store heste på Lunden? Puslespillet går bare ikke op, og Sofia bliver suget ind i en farlig spiral, fordi hun ikke kan prioritere hvad hun helst vil. Sidst af alt vil hun jo opgive Santos.

”Har du fri?” Annika kom ind og trak døren i bag sig.
”Jeg sluttede tidligt.” Sofia undgik at se Annika i øjnene. Hun satte sig op og trak ridestøvlerne på, som hun havde stillet fra sig.
”Du har ikke været i skole hele ugen.” Annika lød triumferende. ”Jeg troede du var syg,”
”Jeg har hovedpine.” Sofia så vredt på Annika.
”Du pjækker!”
”Du kan da være ligeglad!”
”Hvorfor er du ikke på Lunden?” Annikas tonefald var spydigt.
”Fordi jeg har min egen hest at tage mig af.”
Sofia spyttede ordene ud.

Dagligdagsfølelser i en almindelig svensk teenagepiges liv

Hestdrømme er indtil videre sidste bind i Lin Hallbergs historie om Sofia og hendes pony Santos. Faktisk går det først rigtigt op for mig, at de fem bind i ”Hestevenner”-serien kun dækker et enkelt år i Sofias liv. Jeg blev helt ydmyg og stolt over, at jeg som læser havde fået lov til at komme så tæt ind bag Sofias tanker og følelser i det år. Samlet set er de fem bind utrolig intense, fordi de foregår over så kort en periode, og Lin Hallberg får derfor tid til at fortælle om alle mulige dagligdagsfølelser i en almindelig svensk teenagepiges liv. Det er der ikke tid til i mange andre romaner, så derfor føles det som en stor gave at læse.

Den svære udvikling

Kedeligt bliver det aldrig, for selv om Sofias udvikling går langsomt, er der en udvikling. Den sværeste for Sofia, er, at acceptere at hun rent faktisk er ved at vokse fra Santos. Dén pony hun har brugt alle døgnets timer på, for selvfølgelig har Santos også været i Sofias tanker i skolen, og i hendes drømme om natten. Nogen vil måske smile af, at Sofia ikke kan bare kan lade Santos gå videre, og ride på store heste i stedet for. Men ville vi andre ikke også føle, at vi fik flået hjertet ud, hvis vi havde en hundehvalp i et år, og derefter bare skulle give den videre til en anden?

Barndommens korte tryghed

Nej, det er ikke små og ubetydelige følelser Sofia gennemgår, og historien bliver også meget hård og smertefuld i Hestedrømme. Igen er Lin Hallberg super realistisk, for det er jo denne udvikling vi hele tiden har snuset til, i de andre bind, men som vi alligevel har kunne holde på afstand. På alle planer på samme tid, opdager Sofia pludselig, at hun er ved at blive voksen, og at barndommens tryghed og glæde er ved at være slut. Og først når den er slut, finder man ud af hvor god den har været!

Hestevenner fortsætter med Myggen

Det er præcis samme følelse jeg sad tilbage med som som læser, da jeg havde læst Hestedrømme. Vemod over, at romantikken, og det hyggelige ponyliv, med Sofia og Santos er til ende. Men sådan skal man vel også have det, når man afslutter en rigtig, rigtig god serie! Savner du også Sofia og Myggen efter femte bind i Hestevenner, kan du glæde dig over, at historien fortsætter, men med Myggen som hovedperson. Serien hedder ”Ponypigen” på dansk og er på tre bind. 1 “Elskede pony”, 2 “Isgalop”, 3 “Ponysommer”.

Lin Hallberg: Hestedrømme (Hestevenner; 5) På dansk ved Kamilla Jørgensen. Gyldendal, 2009.- 318 sider

[poll id=”9″]