MGP 2011: MGP har holdt pause i år, fordi Danmarks Radio gerne ville lave det bedre. Nu er de klar med det nye MGP, som byder på sang- og musik-workshops over hele landet, som du og dine musik-venner kan deltage i. Det handler om at mange flere børn, skal få lyst til at synge og spille musik, og gerne blive ved med det – også efter MGP.

Vil du se de 10 finalister til MGP 2011 og måske købe billetter til finalen i Ballerup Super Arena, så klik på dette link 🙂

Af Peter Kock Henrichsen foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR
Måske husker du, at det danske MGP 2010 blev droppet, fordi Danmarks Radio besluttede at MGP skulle moderniseres? DR, DAF og KODA ville hjælpe børnene med deres musikalske udvikling og gøre noget mere for jeres musikglæde, i stedet for blot at være dommere. Derfor har de sammen med KODA’s skolekontakt (KODA er dem der styrer musikernes rettigheder i Danmark) og Dansk Artist Forbund (DAF), fundet en ny måde at lave et bedre MGP på.
Det betyder altså at det danske MGP 2011 bliver til noget! 😀

Det nye MGP gør mere for flere børn

Meningen er, at din kommune også skal hjælpe med, så I samtidig med at I laver MGP-nummer, får gjort noget positivt for alle unge der synger og spiller musik på skolerne i hele Danmark. Som det var tidligere, var det kun de 10 udvalgte bands og vinderen af MGP, der fik noget ud af det. Som det bliver i fremtiden, handler det om at flest mulige børn skal få noget ud af MGP. Også selv om de ikke lige vinder, eller bliver udvalgt til det store tv-show.

Det starter med hyggelige musik-workshops

Vælger I at tilmelde jer MGP 2011, begynder det hele med en workshop, der afholdes forskellige steder rundt om i landet. De kommuner der arrangerer jeres workshops, skal stå for alt det praktiske med lokaler, instrumenter og nogle musiklærere der kan kan støtte dig og dit band undervejs. KODA og Dansk Artist Forbund, sørger så for at I får nogle coaches, som kan hjælpe jer med tekstskrivning, komposition og hvordan I får pudset det hele af til ét færdigt nummer, I kan optræde med. Når workshoppen er slut, får I at vide om I går videre i MGP 2011.

Hvad er førstepræmien?

I alle de andre MGP’er har præmien været en cd-udgivelse, men i år har DR valgt, at præmien er et skræddersyet coachingforløb til en værdi af 50.000 kr. Det betyder at hvis I vinder, så får I endnu mere hjælp til at blive et godt band sammen. Det handler altså om at I skal have det godt med at synge og spille musik mange år frem i tiden, og at det er jer og musikglæden der er vigtigst – ikke dét at udgive en CD.

Du kan deltage selv om du fylder 16 år i 2011

Normalt er reglerne for MGP, at man højest må fylde 15 i det år, MGP afholdes. Men da MGP 2010 jo blev droppet, vil DR også give dem der fyldte 15 i år, chancen for at være med i 2011. Det betyder, at man kan melde sig til MGP 2011, selv om man fylder 16 år i 2011.

Tilmeld dig MGP 2011 inden den 22. november 2010 kl. 12 – LIGE HER!



[poll id=”4″]