Anmeldelse: The Town

Tro det eller ej, men da jeg besluttede mig for at gå i biografen, havde jeg faktisk svært ved at finde nogle der ville tage med mig. ”Ej, den har fået vildt dårlige anmeldelser,” var de fleste reaktioner. Så jeg måtte tage mine forældre med i stedet. Som filmen skred frem kunne jeg næsten ikke lade være med at fryde mig over at mine venner ikke ville tage med, for er du sindssyg, de gik glip af en virkelig fed film!

Anmeldt af Maria Riget Hansen, 16 år

Titel:

“The Town”

Instruktør:

Ben Affleck

Land:

USA

Distributør:

Sandrew Metronome

Premieredato:

28. oktober 2010

Doug McRay (Ben Affleck) er født og opvokset i Charlestown, slumkvarteret i Boston, hvor bankrøver er et erhverv der går i arv fra far til søn. Sammen med hans barndomsven Jem Coughlin (Jeremy Renner) og to andre venner røver de pengetransporter og banker. Da de er ved at udføre et bankrøveri bliver den lydløse alarm udløst, og de tager derfor bankdirektøren Claire Keesey (Rebecca Hall) som gidsel. De sætter hende af ved stranden, og Doug er sikker på at de er sluppet godt fra det hele. Men Jem er i tvivl om hvorvidt Claire så noget, og overvejer at komme hende til livs. Dette vil Doug ikke gå med til, hvilket resultere i at de indgår en aftale om at Doug skal stalke Claire. Alting truer dog med at falde sammen da Doug falder i snak med Claire, og indleder et kompliceret bekendtskab.

Lidt af hvert

”The Town” er en fed blanding af action, spænding og drama. Og ikke nok med det, er det endda også et par humoristiske kommentarer en imellem. For eksempel vil Doug tæve en fyr, og han vil have Jem til at hjælpe. Så han siger til ham, at han skal bruge hans hjælp til at tæske en fyr, og at han aldrig må spørge hvorfor! Jem kigger bare på ham og svarer: ”Hvis bil tager vi?” Det var så fedt sagt!

Tankevækker

Derudover vækker den også nogle tanker, for tanken om at der faktisk er nogle der lever på den måde, hvor mord er hverdag, og det kan være livsfarligt at arbejde i en bank, er forfærdelig. Jeg kunne ikke lade være med at blive helt glad for at jeg bor i provinsen i lille Danmark. Det at filmen var så realistisk gjorden den bare endnu bedre, men at man kunne savle over smækre Ben Affleck var helt klart også en bonus.

Mærkelige venner

Så jeg forstår ikke helt hvorfor mine mærkelige venner og veninder ikke ville med ind og se den, måske er fede film med vild action, og nervepirrende spænding bare ikke deres kop te? Til gengæld ved jeg så hvem jeg skal tage med i biografen næste gang der kommer en kedelig film, man ikke kan holde sig vågen til. Men hvis du derudover foretrækker at holde dig vågen en hel film, er jeg sikker på at du vil synes om ”The Town”.


Redaktøren

6 stjerner

Den næstbedste bankrøverfilm i verden

Næst efter verdens bedste bankrøverfilm – Point Break fra 1991 med Patrick Swayze og Kenau Reeves, hvor bankkrøverne The Ex Presidents surfer sig igennem livet finansieret af deres udbytte – kommer The Town. 100% realistisk! Alt der der sædvanlige Hollywood-pjat med biler der flyver gennem luften, helte der har en fysik som Spiderman og kaster sig ind i kugleregn og overlever alligevel. Fuldstændig forvirrende scener, hvor kameraføringer panorerer så hurtigt rundt i biljagter, at du ikke kan se hvad der er hoved og røv og hvem der er hvem. ALT DÉT actionpjat slipper du for i The Town, og det er derfor den er så hamrende god!

Samvittighedsfulde bankrøvere giver troværdighed

Bankrøverne har dybe personligheder og en samvittighed, der kalkulerer med hvor lang tid de kan risikere at sidde i fængsel, før de affyrer et eneste skud. Og less is more! Bankrøverierne er så hamrende intense, at jeg følte jeg var med i bankrøvergruppen. Mine øjne flakkede frustreret over bankens panoramavinduer for at holde øje med hvornår strømerne kom. Jeg sad og pressede fødderne mod gulvet og armene mod armlænene af alle kræfter i bare spænding!

Realistiske skuddueller og autentiske våbenlyde

Historien er realistisk, slutningen er realistisk og når ildkampen endelig bryder ud, foregår det hele så præcist og kontrolleret, at du forstår hvor hvert eneste skud fra en bankrøvers automatvåben havner i en patruljevogn, samtidig med at våbenlydene er utrolig autentiske. Jeg tænkte: “Det er sådan en skudduel må se ud i virkeligheden”. Hvis alle actionfilm holdt sig til de her realistisk spilleregler, så man ikke hovedrystende sidder og siger “Yeah, right!”, så ville jeg sidde i biffen hele tiden. Og jeg skal også ind og se The Town igen!




Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.