Animation: Uglerne fra Ga’hoole er en vanvittig flot og realistisk animeret film for de større børn. Det er et actionpræget drama uden humor, og der er en hel del uhyggelige scener i. Nogle vil måske tro det er en nuttet dyrefilm for de mindste, men det er det altså ikke.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Legende om vogterne: Uglerne fra Ga’Hoole 3D”

Instruktør:

Zack Snyder

Land:

USA

Distributør:

Sandrew Metronome

Premiere:

4. november 2010

Uglerne fra Ga’hoole ser ved første øjekast ud til at være en hyggelig dyrefilm for mindre børn, så jeg blev ganske overrasket over, at det rent faktisk er et animationsdrama og action for de større børn og de yngre teenagere.

Den amerikanske forfatter Kathryn Lasky har skrevet 15 meget populære bøger om Vogterne fra Ga’hoole. Instruktøren Zack Snyder fik så til opgave at animere fortællingerne, der handler om den unge Tyto-ugle Soren fra Tyto-skoven, der en dag bliver kidnappet af Ædle – en flok onde ugler der vil tvinge egnede ugler til at blive soldater i deres hær og dermed hjælpe dem med at få ugle-dømmet over alle ugler. Soren og den lille bitte alfeugle, Gylfie, bliver dog venner, og får til mission at kæmpe for deres eget liv, og mod undertrykkelse og ondskab i hele skoven.

Første gang med realistisk animation

Filmen bliver vist i 3D og med dansk tale, og mit første indtryk var, at det var den flotteste computeranimation jeg har set til dato. Det skriver man måske hvert år, men hvor andre animationsfilm er baseret på figurer der er lidt overdrevne med for eksempel store hoveder og øjne, og landskaber der er sparsomme og simple, ja, så er animatorerne bag Uglerne fra Ga’hoole så modige, at de har turde lave realistiske ugler i en realistisk Tyto-skov. Uglernes øjne funkler som i virkeligheden, fjerene pjusker og bevæger sig i vinden som i virkeligheden, og skoven ser med blade og træer, vandløb og bakkedale præcis ud som en rigtig skov.

Ikke så mange der kender uglevogter-bøgerne

Da Danmark jo er et bette land, der har sine egne gode forfattere, er det nok de færreste danske børn der kender Kathryn Lasky’s uglevogter-bøger. Jeg gør i hvert tilfælde ikke, og det synes jeg gav lidt bagslag, fordi der var så mange forskellige ugler-hovedpersoner med i filmen. Dels var det svært at huske navnene og nogle gange var det også lidt svært at kende forskel på nogle af uglerne. Det gjorde at jeg af og til blev hægtet lidt af i den intense handling, som også virkede travl – som om den skulle nå indholdet fra rigtig mange uglebøger i én og samme film.

Realistisk drama og action – ikke humor

Humor er der ikke noget af i Uglerne fra Ga’hoole, og det har jeg det faktisk utrolig godt med. Animation behøver ikke at være lig med, at man skal grine sig igennem filmen. Og når humoren ikke er brugt, bliver dramaet i uglekampene mere troværdige og gør større indtryk. De uhyggelige ting der sker i filmen, som når et rovdyr jager Soren i skovbunden, og flagermus slår både klør og tænder ud, gør også stort indtryk fordi filmen er så realistisk. Det er ikke hele tiden den gode der vinder. Der er også mange actionfyldte kampe i filmen – ja, der kan også være action i animation – og det kan nok tiltale specielt drengene, selvom filmplakaten kunne give indtryk af en nuttet pigefilm.

Mange uhyggelige scener

Når Medierådet for børn og unge har sat censuren til “Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år”, skal det virkelig tages alvorligt. Jeg er normalt ikke sart og tror at børn er vant til ret meget hjemme fra TV-Avisen, men jeg synes Uglerne fra Ga’hoole er en film, kun for de større børn og de yngre teenagere. Dels kræver det lidt at følge med i handlingen og alle de forskellige ugler, og dels er der mange af de skræmmende scener gennem hele filmen, så man kan ikke sige, at det bare er 2 minutter der skal overståes i en enkelt uhyggelig scene.

En film for større børn – ikke en nuttet dyrefilm for de mindste.

Uglerne fra Ga’hoole er så smukt animeret, og den virker også rigtig godt i 3D. Det er faktisk en af de film jeg ikke har lyst til at se i 2D, fordi dybden i skoven er så fascinerende – som at være der selv. Det er action og realistisk drama, og dyrene har egentlig ingen overnaturlige evner, bortset fra at de selvfølgelig lige kan tale sammen og tænke lige så langt som mennesker. Jeg synes det er en rigtig god film at se sammen med de større børn, men jeg frygter lidt, at forældre kommer til at tro at det er en nuttet dyrefilm for de mindste, for det er det altså ikke.


Karen, 12 år, Birkerød

En hel fantastisk film, med masser af spænding og humor. Den var rigtig god, men handlingen var en smule uoriginal. Man har set historien før. Den var fantastisk lavet, men 3D effekten kunne de sagtens have sparet sig. Den ville have været lige så god uden 3D, ja næsten bedre. De bedste steder i hele filmen var da der var slowmotion scener. De var helt vildt gode og fantastisk lavet! Den var både sjov og alvorlig, hvilket jeg synes er rigtig godt i en film. Nogle af stederne var det næsten helt uhyggelige scener, men fantastiske scener! Så jeg vil stadig kalde den for en helt igennem fantastisk film! Og med stor glæde anbefale den.