Perfekt kemi af Simone Elkeles

En nymoderne Romeo & Julie. Twilight – nu uden vampyrer. Perfekt Kemi har mange ting i sig, som gør den til en god ungdomsbog. Selvom kemien ikke er 100 % i top, så satte bogen stadig fut i mit bankende pigehjerte og gav mig mine eftersøgte sommerfugle i maven.

Af Rebecca Johansen, 15 år

Titel:

“Perfekt kemi”

Forfatter:

Simone Elkeles

Oversat af:

Kina Bodenhoff

Sider:

456

Udkommer:

2011

Forlag:

Gyldendal

Følelses-barometer:

I Perfekt Kemi af Simone Elkeles møder vi de to unge Brittany og Alex. Brittanys liv synes perfekt; hun har en lækker kæreste, gode karakterer, udseendet med sig, rige forældre og bor i den velhavende del af byen. Alex er fattig, bor i slumkvarteret, mexicaner og er medlem af den berygtede bande Latino Bloods.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at Brittany og Alex havde noget tilfælles, men da de bliver sat sammen i et kemiprojekt – meget imod deres vilje – opdager de, at alt måske ikke er, som det ser ud til og en hel anden slags kemi end den de skal beskæftige sig med opstår pludselig blandt dem.

Brittanys verden er ligeså stille ved at smuldre og gå fra hinanden. Hendes retarderede storesøster kræver mere og mere opmærksomhed, hendes forældre har ikke tid til hende og kæresten er måske ikke så interesseret i hende, som han har været. Imens har Alex en faderrolle som faderen efterlod ham, da han blev dræbt, at slås med og en mor og to lillebrødre, der skal passes på.

Altså kort sagt: En nymoderne udgave af Shakespeares Romeo og Julie.

En historie jeg gik glip af

Da jeg startede Perfekt Kemi, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde hørt lidt om bogen men aldrig rigtig gidet at sætte mig ind i handlingen eller læse den – men nu skulle det være. Og sikke en historie, jeg er gået glip af i al den tid.
Simone Elkeles har fået en helt fantastisk gave i form af, at hun er sindssyg dygtig til at beskrive folks følelser og gøre det troværdigt. Karaktererne Brittany og Alex er vidt forskellige, og alligevel formår hun at beskrive deres tanker og følelser så godt, at man næsten kan se dem for sig.

Troværdige karakterer

Bogen veksler mellem kapitler ud fra Brittanys synsvinkel og Alex synsvinkel. Jeg har det tit sådan, at jeg bedst kan lide, at der er én fortæller og én synsvinkel igennem hele bogen. Tit bliver jeg forvirret når der er flere, og bogen ikke er skrevet særlig godt. Der skal være et eller andet, der skiller de to synsvinkler fra hinanden, så man ikke blander dem sammen.

Og det klarer Elkeles smukt. Der findes kvindelige forfattere derude, der ikke har et særlig godt tag på drenge og hvad de føler. Når de prøver på at beskrive det, så kommer det hele til at lyde rigtig kunstigt. Det er en skam, men sker heldigvis ikke i Perfekt Kemi. For når Elkeles skrev ud fra Alex synsvinkel, så kunne jeg se ham for mig. Han er virkelig troværdig, og selvom han er ”the good guy”, så er han altså også stadig lidt af en bad boy, der prøver på at finde sig selv. Forvirringen omkring hele Brittany-tingen er også godt beskrevet og bare dét, at komme ind i en ”rigtig drengs” hoved er dejlig befriende.

Drenge har det tit med at blive rigtig sukkersøde i bøger, da det er den opfattelse piger helst vil have af dem. Derfor er det dejligt med en bog, hvor vores mandelige hovedrolle, rent faktisk ikke er sådan en blødsøden hundehvalp, der siger og gør de rigtige ting. Alex kvajer sig et par gange, siger en masse dumme ting og alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, fordi han virker så ægte.

Fut i kemien

Brittany er også en fin person, selvom man har set typen før i tusindvis af andre bøger; den populære pige, hvis liv uden for skolen hun prøver at skjule, fordi det ikke er særlig perfekt. Det gør på sin vis ikke noget, for Alex opvejer hendes karakter, og de passer perfekt til hinanden, som de er.
Trods man har set Brittany før, så forstår Elkeles virkelig at sætte fut under kemien, når de to unge møder hinanden.

Der er fart over feltet fra side ét af og jeg kunne ikke lade være med at føle mig draget af historien. Ja, det er en ungdomsroman, og nej, det er sikkert ikke sundt at læse flere timer i træk uden pause, men jeg kunne simpelthen ikke slippe bogen. Og det er til trods for, at jeg egentlig synes, at det er de første 250 sider, der er de allerbedste ud af de 456 sider, som bogen indeholder.

Jeg elskede den måde det hele blev bygget op på; stille og roligt – og så alligevel med knald på indtil det hele kulminerer i midten af bogen. Desværre begynder det så at gå ned ad bakke, og det er trist. Jeg ved ikke om det er fordi jeg følte, at bogen tog en drejning, som alle andre bøger i samme genre også gør, eller om det er fordi jeg savnede den der tiltrækning, der lokkede mig ind, i starten af bogen. Måske havde jeg bare ønsket mig lidt mere originalitet fra forfatterindens side.

Twilight – nu uden vampyrer

Perfekt kemi er en sød bog, der egner sig perfekt til en regnfuld søndag (Tro mig – jeg har prøvet det af! Den er p-e-r-f-e-k-t!), hvor du ikke har særlig meget at lave. Det er altid skønt at dykke ned i en historie, der emmer af kærlighed og får sommerfuglene til at blafre i ens mave. Især det sidste har jeg manglet i de sidste par bøger, jeg har læst, så det var et dejligt gensyn med mine blafrende venner.

Er du en af dem, der er træt af vampyrer og menneskepiger, så vil Perfekt kemi måske også være noget for dig. Følelserne og kemien, der er i Twilight er også i Perfekt kemi ­– bare uden vampyrerne – og selvom Alex ikke er nogen Edward Cullen, så garanterer jeg, at du vil ligge og dagdrømme om ham ligeså meget, som man ville om den kære Edward.

Kemien er måske ikke 100% perfekt i Perfekt kemi, men det er en bog, du bør unde dig selv at læse, hvis du er fan af ungdomsdramer og romantik trods det egentlig kun var de første 250 sider, der virkelig fangede mig. Alligevel fortjener den 5 stjerner, for jeg var godt underholdt og historien kører på skinner!