De udødelige: Blå måne er andet bind i Alyson Noëls serie ”De udødelige”. Jeg er stadig ligeså fanget af serien, men karaktererne kunne skinne mere igennem end de gør. Eftersom det er bind 2 stiger ens forventninger, men mine blev dog ikke helt opfyldt. Jeg havde glædet mig til at høre mere om Evers liv. Det der gjorde, at den ikke blev en pine at læse, var helt sikkert action’en, som slår meget mere igennem i Blå måne og den drastiske afslutning, som virkelig kom bag på mig..
| Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år |  |
Titel:
“Blå måne (De udødelige 2)”
Forfatter:
Sider:
352
Udkommer:
2010
Forlag:
Alvilda
Følelses-barometer:
Ever er endelig begyndt at forstå sine evner som udødelig, og har nu for alvor fundet sammen med hendes soulmate Damen. Men pludselig rammes Damen af en mystisk sygdom som truer hukommelsen og hans liv. For at hjælpe ham, tager Ever til det magiske og forunderlige Sommerland. Her får hun også del i Damens forfærdelige fortid – samt muligheden for at ændre historien.
Evers livs største valg
Alt imens dette finder sted, dukker der samtidig en ny fyr op på skolen. Hans navn er Roman, og alle forguder ham nærmest. Ever har dog en mærkelig mistro til ham, men de bliver skubbet væk hver gang hun åbner munden. Den blå månes opstigning nærmer sig, og Ever har ikke meget tid. Hun skal træffe sit livs største valg: Skal hun rejse tilbage for at frelse sin familie fra ulykken? Eller skal hun blive i nutiden og redde Damen, der bliver svagere for hver dag der går?
Langt mere action i Blå måne
Blå måne er 2. bind i Alyson Noëls serie ”De udødelige” og fortsættelsen på Evermore. Man kommer langt tættere på Damen, og ser at han ikke er helt så perfekt, som man ellers forestillede sig. Ever er dog stadig en usikker pige, og glemmer tit at følge sine instinkter og mavefornemmelse med for eksempel Roman. Samtidig er hun nærmest blevet afhængig af Damen. Der er meget mere action og drama med i Blå måne end der var i Evermore, hvilket gjorde den mere interessant at læse.
Blå måne levede ikke helt op til forventningerne
Evermore havde nogle kopieringer fra Twilight, og lidt af handlingen i Blå måne kunne også tyde på at forfatteren igen har brugt inspiration fra Twilight. Titlen minder også om Nymåne (Bind 2 i Twilight), men alligevel skiller Blå måne sig ud fra Twilight universet. Personernes karakter burde være mere fremtrædende i Blå måne, eftersom at serien fortsætter, og man mangler lidt mere personlighed og dybde fra dem. Desuden er handlingen meget langsom i Blå måne, hvor der først rigtig sker noget på de sidste 100 sider.
Uddrag af Blå måne
Jeg tager en dyb indånding og går ind til engelsktimen, parat til at se Damen sammen med Stacia og tage oplevelsen i stiv arm. Men til min overraskelse sidder hun helt alene. Ja, hun sladrer selvfølgelig med Craig og Honor, som hun plejer, men Damen er der ikke. Og da jeg går forbi hende, på vej til min plads, forberedt på, at hun vil smide et eller andet på gulvet foran mig, bliver jeg bare ignoreret. Hun lader, som om jeg ikke er der – og dét bekymrer mig!
Da jeg har sat mig, tilbringer jeg de næste halvtreds minutter med at se på uret og på døren, mens jeg bliver mere og mere urolig.
Slutningen gjorde at jeg sad måbende tilbage
Blå måne indeholder mere action og er til tider langt mere spændende end Evermore, selvom starten er meget langtrukken. Starten minder også lidt om Evermore, da der endnu engang dukker en ny dreng op på skolen. Blå måne endte dog med at overraske mig, og slutningen tog en virkelig overraskende drejning, som jeg slet ikke havde set komme. Jeg glæder mig virkelig til at finde ud af hvad der sker i Skyggeland, som er tredje bind i serien, og se om Ever kan få vendt situationen.
For meget Twilight?
Hvad mener du om Ever? Minder hun også dig lidt om Bella og hvorfor? Er der for meget Twilight i denne serie?
Skriv et svar