De udødelige: Tredje bind i ”De udødelige” gjorde mig irriteret, men samtidig ville jeg have mere. Jeg synes det er en skam, at Damen ændrer karakter, men Alyson Noël er endelig ved at give slip på sin inspirationskilde Twilight.

Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år

Titel:

“Skyggeland
(De udødelige 3)”

Forfatter:

Alyson Noël

Sider:

384

Udkommer:

2010

Forlag:

Alvilda

Følelses-barometer:








Damen er blevet forbandet af den hævnrige rival Roman, og nu kan selv en flygtig berøring mellem ham og Ever få katastrofale følger – selv et kys, kan sende dem begge ned i evig glemsel i Skyggeland. Ever er derfor tvunget til at lære trolddom og magi, for at hæve forbandelsen. Den lækre og underlige bekendte Jude hjælper hende, og viser hende alt om denne nye verden. Ever største ønske er at redde Damen, men samtidig udvikler hun også følelser for Jude. Dette får hende til, at tvivle på om Damen nu er hendes sande soulmate eller om det bare er noget hun har bildt sig selv ind.

Jeg er stadig underholdt, og helt optaget af denne verden

Skyggeland er tredje bind i ”De udødelige”. Den næste i serien hedder Sort ild, og udkommer den 9. marts. Alyson Noël formår stadig at fange mig, og holde mig underholdt hele vejen. Der er kommet langt mere spænding med i Skyggeland, end der var i Blå måne. Skyggeland var heller ikke så langtrukket, som Blå måne var.

Damens nye karakter

Damen ændrer dog pludselig karakter, hvilket er lidt irriterende. Han er nu begyndt at gå op i karma. Han føler sig sikker på, at når karmaen er vendt, vil han og Ever endelig være sammen igen. Det er som om Alyson Noël nogle gange glemmer den røde tråd, for hun kan pludselig springe for det ene til det andet. Jeg synes, at der er for meget med i Skyggeland om Damens karma, og derved forsvinder lidt af plottet også.

Alyson er vist endelig ved at give slip på Twilight

Jeg synes stadig ikke, at Alyson Noël har helt fat i forfatterteknikken endnu, selvom bogen var en forbedring. Skyggeland indeholdt mere spænding, fordi handlingen var bedre end Blå måne. Desuden er der ikke helt så mange sammenligninger til Twilight, som der har været i de to tidligere bøger. Dét jeg kunne genkende fra Twilight var, at Damen minder lidt om Edward. Edward går meget op i, at Bella ikke skal bryde en af de 7 dødssynder – og lidt på samme måde, er Damen nu begyndt at interessere sig for karma, som virker så langt væk fra hans karakter.

Et helt unikt univers

Mange har den mening, at ”De udødelige” ikke er værd at bruge tid på, men jeg er stadig af en helt anden mening. Jeg kan godt lide historien der bliver fortalt, selvom der er nogle mangler i bøgerne. Jeg har læst dybere bøger end denne serie, hvor Alyson Noël nogle gange springer over de store konflikter. Dette synes jeg er skam at gøre, og som læser bliver jeg lidt skuffet. Alligevel bliver jeg helt opslugt af handlingen, og har svært ved at slippe den. Jeg mener stadig, at bøgerne fortjener en chance, da det er et helt unikt univers, jeg ikke har oplevet tidligere – og på det punkt er Alyson altså utrolig opfindsom!