FC englene-serien: ‘Stolpe ind’ er andet bind i Kirsten Sonne Harilds fodboldserie for piger: ‘FC Englene’. Første bind ‘En fodboldsæson i helvede’ var meget rodet og sørgelig, men heldigvis er der en helt anderledes hyggelig og spændende historie i pigernes Sveriges-tur.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Stolpe ind’ , FC Englene 2
Forfatter:
Sider:
104
Udkom:
5. maj 2011
Forlag:
People’s Press Junior
Følelses-barometer:
14-årige Karla og hendes fodboldhold, FC Englene, er på vej til et nordisk indendørsstævne i Småland i Sverige. Heldigvis skal U17 drengeførsteholdet også med, hvilket vil sige Alexander, som Karla er småforelsket i. Men rejsen til Småland bliver ikke helt nem, for Englene skal først slås med vrede svenske dyr og forsøge ikke at afsløre en blind passager.
I fodboldlejren bliver de største fjender pudsigt nok Englenes egne landspiger fra Stjernen FK, som holder af glidende tacklinger og andre feje kneb på banen. Og lejren bliver alt andet end afslappet, da pigerne også skal løse interne problemer, samtidig med at de skal blive bedre til at spille bold.
Andet bind er meget bedre
‘Stolpe ind’ er andet bind i Kirsten Sonne Harilds fodboldserie for piger: ‘FC Englene’. Første bind ‘En fodboldsæson i helvede’ var meget rodet og sørgelig, men heldigvis er der en helt anderledes hyggelig og spændende historie i pigernes Sveriges-tur. Det nye er, at der også er kommet humor med, som vi bliver præsenteret for i et møde men en elg. Og sjove kommentarer fra Bine som “Shit et mærkeligt dyr, er den syg?”, er virkelig med til at skabe hygge og personlighed. Dejligt! Lejrturen føles rigtig rar, og der er spændende momenter lige fra begyndelsen, så man har noget at se frem til.
Man føler med Effi
Det er stadig helt umuligt at finde rundt i alle 12 piger, da vi ikke får beskrevet deres udseende og kun nogle få af dem træder i karakter med deres replikker og handlinger, men når man først accepterer, at det er sådan, går det alligevel. Det er dog stadig et stort savn, at man ikke kommer til at kende jeg-fortælleren Karla bedre. Hun virker stadig ganske anonym, og hvor det er rigtig nemt at identificere sig med Effi og hendes triste baggrund, er det helt umuligt at føle noget med Karla. Ikke engang når Alexander flirter lidt med hende, virker hun nærværende eller interesseret, og alt det som kunne have været så intenst og spændende – lidt ‘LOVE’ på en lejrtur – går helt i vasken. Øv. Det var netop det, det også skete i 1’eren, og det virker lidt meningsløst, at Karla skal vente med kærligheden. Hun er 14 år, og den perfekte dreng er der og er interesseret! Fortsætter det i det snegletempo, får Karla først kysset i bind 8.
Uddrag af ‘Stolpe ind’
Det var Frede, der fik øje på den først. Elgen! Den stod og gloede på os ovre fra skoven. Helt musestille. Spillet standsede. Orv! Det var ligesom at være i Knuthenborg. Bare sådan i det helt virkelige liv i den svenske natur. Man skulle næsten tro, at det var arrangeret af vores værter. Dette var et syn vi aldrig ville glemme! Wow!
Vi gloede længe på den. Og den på os. Så længe, at det begyndte at blive underligt. Hvad skulle der nu ske? Skulle det være den eller os, der bevægede sig først?
Ikke meget Sverige
Den svenske research i ‘Stolpe ind’ halter desværre lidt. Bogen skal jo netop være nutidig, men alligevel er der svensk toldkontrol, der får en stor rolle, når pigerne passerer grænsen mellem Danmark og Sverige – men toldkontrollen blev jo fjernet for mange år siden!? Og når en sekretær på syngende svensk skulle sige “Sikke noget stuntprat”, er det dansk og svensk blandet sammen, og så hedder vrøvl altså “struntprat” og ikke “stuntprat”. At 14-årige piger ikke taler med en eneste svensker (der er da også lækre svenske fyre) under hele lejren er også dybt mystisk, og illusionen om at vi er i Sverige, er klaret med en elg, svenske chips og sodavand, og kødboller til aftensmad (som måske skulle have været köttbullar, hvilket er frikadeller på dansk). Jeg kunne godt have brugt meget mere Sverige, når det nu er der handlingen foregår.
Både og
Det vellykkede i ‘Stolpe ind’ er blandingen af fodbold og drama. Første del koncentrerer sig om ankomsten og det sociale, og anden halvdel om kampene og problemerne med de stride piger fra Stjernen FK. Faktisk bliver der bygget et rigtig spændende drama op omkring krigen mellem Englene og Stjernen, som selvfølgelig skal afgøres i en nervepirrende fodboldkamp. Til sidst er det dog som om forfatteren har brugt alle de sider, der var til rådighed til historien, for pludselig får vi bare stukket et resultat ud, i stedet for en nervepirrende beskrivelse af sidste del af fodboldkampen, og tju bang, så skal pigerne bare hjem fra Sverige. Der var opbygget så mange små sidehistorier, som kunne være sløjfet af på en sød måde, men sådan skulle det ikke være. Derfor sidder jeg stadig med et meget opsplittet sind omkring serien. Idéen er god, historien, hyggen og humoren er også så småt ved at falde på plads, og Rasmus Funders forsidetegning er bare skøn! Men der mangler stadig meget før ‘FC Englene’ er en serie, som gør indtryk på én, og som man husker i mange år efter.
Skriv et svar