‘Hanna’ er en film med flotte kampscener, en masse skyderier og Saorise Ronan i hovedrollen. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så sagde den mig ikke så meget, som jeg ville ønske den ville have gjort. Alt for mange spørgsmål blev ubesvarede og egentligt, så følte jeg mig bare godt og grundigt forvirret, da jeg gik ud af biografens mørke.

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘Hanna’

Instruktør:

Joe Wright

Land:

USA

Distributør:

Sony Pictures

Premieredato:

7. juli 2011

Hanna (Saorise Ronan) er opvokset i vildmarken sammen med sin far Erik (Eric Bana), hvor overlevelse er altafgørende. Her lærer hun at forsvare sig og optrænes til at blive den perfekte snigmorder – noget, der ligger i hendes blod.

Men inden længe sendes Hanna ud i den virkelig verden på en speciel mission, hun er blevet forberedt på. Her er der ingen hjælp, ej heller nogen kære far for den sags skyld – for han vil mødes med hende senere i Berlin. Hanna må klare det hele selv.

Vild med Saoirse Ronan

Jeg har altid synes, at Saoirse Ronan er en fantastisk skuespiller, og derfor skulle jeg selvfølgelig ind og se ‘Hanna’. Saoirse er også helt vild dygtig og knivskarp i denne film og hun giver den virkelig gas, som en supersej tøs, der ikke hæmmer for at skyde, slå eller brække nakken på folk. Nej, det er ikke dér, mit problem med filmen ligger.

En god start

‘Hanna’ starter virkelig godt ud, som vi ser Hanna nedlægge et rensdyr i ødemarken og hvordan faderen træner hende. Det er virkelig fedt lavet, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det nok skulle blive en vildt god film. Desværre går det ned ad bakke, ligeså snart Hanna trykker på en rød knap, der gør, at CIA nu ved, hvor hun befinder sig og en vild jagt går i gang.

En haltende historie

Historien haltede en smule. Det kan godt være, at ‘Hanna’ er spækket med dygtige skuespillere og er utrolig flot filmet (for det er den!), men for mig er det klart historien, der er den vigtigste og det er vel den, der bærer filmen i sidste ende. Der var utrolig mange spørgsmål, jeg ikke syntes, jeg fik svar på og det er rigtig synd. Det hele druknede lidt i alle de pistolskud, slåskampe og jagte og selvom der var nogle få stille scener her og dér, så kom de aldrig rigtig til sin ret. Kort sagt følte jeg mig rigtig forvirret, da jeg gik ud af biografen. Jeg savnede virkelig en ordentlig forklaring, i stedet for et par sætninger her og dér og noget underligt DNA på en computer-skærm.

At have tungen lige i munden

Hanna er dog en utrolig fed karakter, men filmen giver hende ikke retfærdighed. Der var alt for mange løse ender og det var som om, at den ville for meget på én gang. Ideen bag det hele er godt tænkt, men skal man lave en film som ‘Hanna’, så gælder det om at have tungen lige i munden.
Er man dog vild med action-spækkede film og lidt ligeglad med handlingen, så kan man roligt gå i biografen og se den, men for at være helt ærlig, så sagde den mig ikke så meget igen, som jeg havde håbet. Desværre.

Mathilde, 15 år, Hornslet

4 stjerner
Sammen med en veninde tog jeg ind for at se filmen ’Hanna.’ Jeg havde set traileren til den, og glædede mig til en spændende film.
Jeg har altid holdt meget af action, især når det glæder film, så jeg var meget spændt da filmen skulle til at begynde. Jeg blev ikke skuffet.
’Hanna’ er efter min mening en virkelig spændende og fed film, som man bare skal tage ind og se hvis man kan lide action. Filmen er fuld af gode skuespiller, en god historie, og selvfølgelig action.
Det der især fangede min opmærksomhed og nysgerrighed var Hannas historie, om hvordan hun blev født og hvorfor man ønskede hende død. Det var virkelig spændende, og jeg skal helt klart have filmen på dvd.