CHERUB: Når en serie er så populær, at forfatteren næsten er tvunget til at skrive mere, løber vi ind i en bog som ‘Blod og krom’ – forsættelsen på en ellers afsluttet Cherub-serie. Af samme grund springer den også lidt underligt i tid og sted, men intet kan lave om på at Robert Muchamore er én af de få forfattere, der kan skrive hamrende spændende bøger, som både piger og drenge nyder at læse. Og bind 11 bliver mindst lige så spændende, som de andre bøger i serien.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Blod og krom’
CHERUB MISSION 11

Forfatter:

Robert Muchamore

Oversat af:

Thomas Munkholt

Originaltitel:

‘Brigands M.C.’

Sider:

333

Udkom:

6. september 2011

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:







8-årige Dante er rockerbarn hos Brigands M.C.’s. Et liv under både frie og strikte rammer, hvor han kommer til hyggelige motorcykeltræf med masser af sodavand, slik og god mad, men også bliver trænet i at slås og jorde andre børn på den mest asociale måde. Dante’s far, der er næstformand i klubben, bliver dog uvenner med ‘Føreren’, klubbens leder, og en aften ender det i et voldsomt blodbad, hvor Dante kun når at flygte med sin 1-årige lillesøster Holly. Dante er selvfølgelig nødt til at søge hjælp hos politiet, men når man kun er et barn, er det svært at bevise noget mod en hel rockerbande, der har venner verden over. Der går heller ikke lang tid før Dante og politiet fatter, at Dante er kommet i ‘bad standing’ og skal ryddes af vejen!

Så fik vi alligevel 11’eren

People’s Press havde egentlig annonceret, at ‘Generalen’-Cherub mission 10, blev den sidste danske oversættelse i serien. I ‘Generalen’ bliver der også lavet en rigtig fin afslutning på James forløb i Cherub, så det havde også været et passende sted at stoppe. Imidlertid er der rent faktisk 12 bind i serien, udgivet i Storbritannien, og nu dukker ‘Blod og krom’ – Cherub mission 11, altså pludselig op på dansk. Så har People’s Press alligevel valgt at gå hele vejen.

Faktisk mistænker jeg Robert Muchamore for kun at have planlagt 10 bind, for bind 11 springer dybt mystisk i tid og sted. Normalt er hovedpersonerne i serien jo James og Lauren, men i ‘Blod og krom’ er det en dreng, der hedder Dante Scott som tager den plads. Han lyder måske helt ukendt, men han har tidligere været nævnt i serien som en birolle.

Tiddspring så det halve kunne have været nok

Det virker som om, at Muchamore har spekuleret meget over hvordan han skulle fortsætte serien, når nu James’ historie var udspillet, og så han har altså valgt at fortælle en af bipersonernes livshistorie. Det er set mange gange før i serier, når læsernes efterspørgsel bliver så stor, at forfatteren næsten er tvunget til at skrive mere. Da historien i ‘Blod og krom’ endelig kom i gang, var den sådan set også spændende nok, men det er ret forvirrende, at tiden pludselig er skruet tilbage til da Lauren var 8-9 år, noget som vi ellers oplevede i ‘Ilddåb’ – bind 1. Midt i ‘Blod og krom’ bliver tiden så pludselig skruet 4-5 år frem igen, og så har Lauren og James pludselig den alder, de også har i bind 9 og 10. Det lyder rodet og det er det også, det er langt fra en elegant måde at fortsætte serien på, når nu bind 10 rundede det hele så fint af.

Så gennemtænkt og fascinerende

Når det så er sagt, må jeg igen tilstå at Muchamore er verdensmester i at skrue en god historie sammen. Han er detaljernes mester, og det er virkelig en fornøjelse at lære alle de små forhistorier og karakterer at kende, inden det rigtig store slag går løs. Det hele er så gennemtænkt, og jo længere man kommer ind i bogen, desto større smil sidder man med, fordi det bare er fedt, når alt falder på plads til den afgørende Chreub-mission. Intet er forudsigelig fordi det på alle måder kan gå galt, og som vi ved fra de tidligere bind, må Cherub’erne også improvisere sig ud af diverse mareridt når lokummet for alvor brænder.

Uddrag af ‘Blod og krom’

“Stop så!” råbte Ashley, da knytnæven ramte James i nakken.
“Hold nu op med at være sådan en narrøv.”
Slaget var ingenting, men James kunne ikke ignorere det uden at fremstå som en kylling. Han vendte sig hurtigt rundt, greb fat om halsen på Julian og dunkede ham ind i den lille Fiat.
Gruppen ville nok ikke synes om, at James gjorde noget alt for voldsomt, men han var nødt til at sætte sig igennem, og han havde lige set Julian lægge sine bilnøgler i jakkelommen. James fiskede nøglerne op og tog et skridt bagud, hvorefter han elegant kastede dem op på metaltaget til Brigands’ klubhus.
“Prøv på noget igen, og jeg jorder dig,” advarede James, mens nøglerne raslede et par meter ned ad det skrånende metal og faldt til hvile mod en klump mos.
Julian havde ikke lyst til at fremstå svag, men han havde mærket James’ styrke, da han blev banket ind i bilen.
“Shit,” råbte Julian. “hvordan fanden skal jeg komme derop?”
James grinte. “Bank på og spørg Brigands, om de har en stige.”

Flotte teenage-skildringer

Udover den pokkers gode historie og alle de spændende tekniske detaljer, som Muchamore også er mester i, er det bedste nok at teenagerne altid er skildret så realistisk. De kommer hele tiden med små stikpiller, har et dejlig nutidigt sprog (godt oversat Thomas Munkholt!), og ender i alle de småkonflikter omkring venskaber, kærester og sex, som alle andre unge i den virkelig verden også konstant roder rundt i. Derfor er det rigtig nemt at finde nogen at identificere sig med blandt Cherub’erne, uanset om man er dreng eller pige.

Forsiderne rammer ikke hele målgruppen

En lille detalje som jeg vil runde af med, er min undren over de danske forsider til Cherub-serien. De engelske er meget pænere og bedre rettet til den egentlige målgruppe. Cherub kan nemlig læses fra midt i folkeskolen, hvis man er en god læser, og helt op i gymnasiet. Bøgerne er så lærerige på historie og teknik og giver nogle virkelig gode forklaringer på konflikter rundt omkring i verden, at man på ingen måde som gymnasieelev/voksen vil kede sig eller føle sig aldersmæssigt talt ned til. Men de danske tegnede forsider, der såmænd er pæne og farvestrålende nok, er tegnet i en lidt barnlig stil, som ligner noget, der kun tiltaler folkeskolens mellemste klasser.
Derfor får du til slut at se hvordan ‘Blod og krom’ eller rettere ‘Brigands M.C’ ser ud i Storbritannien.