‘Footloose’: Footloose er et remake af filmen af samme navn fra 1984, og remakes har altid lidt ekstra pres over sig, fordi filmen også skal leve op til originalen. Det gjorde det her remake. Og lidt til. Jeg har altid synes at personerne manglede en smule dybde i den originale film. Den dybde har de til gengæld fået i det nye remake.

Anmeldt af Freja Anderson

Titel:

‘Footloose’

Instruktør:

Craig Brewer

Land:

USA

Distributør:

Uip

Premieredato:

13. oktober 2011

Afgangseleverne i den lille provinsby Bomont har en stor afgangsfest. Der bliver danset og drukket en masse. Da fem af de unge kører hjem fra festen mister de herredømmet over bilen og kører ind i en lastbil. Og dør. Efter ulykken bliver det ulovligt for unge at danse og være længe ude.

Tre år efter ulykken kommer Ren McCormack (Kenny Wormald) til Bomont fra Boston. Hans mor er død af leukæmi og han bor hos sin onkel, Bomonts bilforhandler. Men Ren har en passion for dans og høj musik og kommer hurtigt på kant med både loven og de ældre i byen. Især Pastor Moore (Dennis Quaid), hvis søn døde i ulykken for tre år siden, ser ham som en ballademager. Det var også Pastor Moore der fik ideen til danseforbuddet i første omgang.

Men på trods af forbuddet bliver de unge ved med at danse i smug. Især Pastorens egen datter, Ariel (Julianne Hough). Sammen med sin nye ven, Willard (Miles Teller), prøver Ren at ophæve forbuddet. Rens oprør tiltrækker den rebelske Ariel og snart slutter en stor del af Bomonts unge sig til dem. Deres mål er at få ophævet forbuddet og få lov til at holde en ordentlig afgangsfest.

Dansescenerne er super fede

Footloose er et remake af filmen af samme navn fra 1984, og remakes har altid lidt ekstra pres over sig, fordi filmen også skal leve op til originalen. Det gjorde det her remake. Og lidt til. Første gang jeg så originalen blev jeg lidt skuffet over dansescenerne. De fangede mig ikke rigtigt og det var mest for de sceners skyld at jeg så filmen. I det nye remake var dansescenerne til gengæld super fede. Sangene var gode og koreografien var meget energisk og fangende og du kunne slet ikke lade være med at blive helt glad.

Også helt nye sange

Soundtracket havde ikke bare covers af nogle af de gamle sange men også nogle helt nye sange. Jeg kunne specielt godt lide ’Fake ID’, som blev spillet i en scene hvor der bliver danset line-dance. En af mine yndlingssange fra den gamle film er ’Holding out for a hero’. Jeg blev ret skuffet da jeg hørte coveret i filmen. Det havde jeg ellers glædet mig til.

Ret ukendte skuespillere

Der var næsten ingen skuespillere i hele filmen man havde set før, og det var jeg meget glad for. Jeg bliver meget nemt distraheret af kendte skuespillere, fordi jeg ikke kan lade være med at sammenligne deres tidligere roller med hinanden. Instruktøren havde også bevidst castet skuespillerne så der ikke var nogen helt store navne med, så man nemmere kunne identificere sig med den enkelte person uden at tænke på deres tidligere roller.

Bedre end ‘Footloose’ 1984

Når nu det er nogle andre skuespillere, ændrer personerne i filmen sig også. Jeg har altid synes at personerne manglede en smule dybde i den originale film. Den dybde har de til gengæld fået i det nye remake. Ren er mere følsom og du kommer tættere på ham, det same med Ariel. Især Willard er blevet meget mere en person i stedet for bare en rolle. Miles Teller der spiller Willard gør det bare så godt. Han har et kropssprog der er sødt på lilledreng-måden, og man vidste med det samme at det var ham.

Næsten for søde

Det eneste minus ved filmen var at de følsomme scener næsten var for søde. De virkede lidt iscenesatte og var en smule irriterende at se på. Heldigvis var der ikke så mange af dem og de fleste af dem var ret korte. Men alt i alt var det en rigtig god film der helt klart levede op til originalen. Det er nok mest en pigefilm men der er også et par scener til drengene, både nogle med busræs og nogle hvor de zoomer ind på pigernes … bag.