‘Kære Fucking Dagbog’ af Henrik List

Kære Fucking Dagbog udkom første gang i 2009. Den handler om unges hverdag i de københavnske subkulturer. Dem, der er emo-, scene- eller punkinspirerede, og dem, der brugte Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro. Man flyder fuldstændig ind i miljøet sammen med hovedpersonen Kat, fordi hende fortællinger og følelser er så gribende, at man simpelthen ikke kan lade være med at engagere sig. Er man selv ligesom Kat, er bogen også en virkelig dejlig bekræftelse i, hvorfor man er, som man er. ‘Kære Fucking Dagbog’ er blevet en klassiker, og alle dansklærere i folkeskolen burde sætte den på læseplanen for deres elever i 8., 9. klasse, fordi historien skaber forståelse for, hvorfor nogle unge ikke “bare” flyder med strømmen!

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Kære Fucking Dagbog’

Forfatter:

Henrik List

Sider:

384

Udkom:

Første gang: 24. juli 2009
Genudgivet: 25. marts 2011

Forlag:

Lindhardt og Ringhof

Følelses-barometer:









15-årige Katja, eller rettere Kat, bor i en lille forstad til København (der meget nemt kunne være Brønshøj, da den ligger ude ad Frederikssundvej og tæt på en mose) sammen med sin mor og sin lillebror Edward. Kats forældre er skilt, og hendes far bor på det indre Nørrebro, men han er psykisk syg og alkoholiker, så når Kat besøger ham, er det hende, der tager hånd om ham og ikke omvendt.

Kat er emo, eller det vil sige, hun har været emo siden hun var cirka 12 år, men nu er hun lidt i tvivl om, hun måske har skiftet stil til scene. Om man er det ene eller det andet er bestemt ikke lige meget, for det afspejler totalt ens værdier og identitet her og nu. Tidligere kom Kat meget i Ungeren (Ungdomshuset, der lå på Jagtvej 69 på Nørrebro), der kom hun meget med sine nye emo-venner fra skolen, men det er som om det også er ved at være udlevet. Kat er derfor på vej til et eller andet nyt sted i sit liv, som hun ikke rigtig ved, hvor er. Kats bedsteveninde, Anja, som hun havde verdens bedste sommer med, hang ud med på Hovedbanegården og på Risten på Rådhuspladsen, som hun festede med i Ungeren, har trukket sig fra hende, og Kat mærker nu for alvor, hvordan ensomheden kommer krybende med sit klamme favntag — specielt da Kat også hele tiden skændes med sin mor og heller ikke kan finde ud af at holde på fyrene, eller måske bare kommer til at forelske sig i de forkerte, dem der både er emo+gay, som mere er pigernes bedste venner frem for deres kærester.

Det hele er for alvor ved at skride, da Kats næstbedste veninde Celina også så småt er ved at trække sig fra emo-miljøet og begynder at omgås model-poptøser og rige fyre. Alt det, som er værre end djævlen og døden for Kat, og den eneste hurtige førstehjælp, hun kan finde til sig selv, er at putte sig ind i sit yndlingsskab og lytte til sit indie-clash-punk-agtige musik på fuld skrue!

Den korte historie om Ungdomshuset

‘Kære Fucking Dagbog’ har forfatteren Henrik List tilegnet det tidligere ‘Ungdomshuset’, der lå på Jagtvej 69 på Nørrebro, og som politikerne med politiets hjælp fik revet ned 1. marts 2007. Den korte historie om Ungdomshuset, står ikke i ‘Kære Fucking Dagbog’, men der er, at tidligere overborgmester i København, Egon Weidekamp, gav de unge (en del var de såkaldte bz’ere) brugsretten til huset i 1982.

I 1998 mente politiker Søren Pind, at Ungeren var arnested for vold blandt autonome unge, og da Københavns Kommune havde fået sat en opsigelsesfrist på, på 3 måneder, valgte de at sætte Ungeren til salg i 1999. Frikirken Faderhuset ledet af Ruth Evensen, tilbød at købe huset, men kommunen afslog, og satte en bestemmelse på, om at huset ikke måtte videresælges.

Men kommunen blev snydt eller var ikke særlig vågne (eller var noget, der var endnu værre), for pludselig var der et firma, der hed Human A/S, ejet af en advokat, der ville købe Ungdomshuset, og det fik firmaet lov til. Human A/S måtte jo så ikke videresælge Ungdomshuset til – for eksempel – Frikirken Faderhuset, men der var ingen regler om at firmaet Human A/S ikke måtte skifte ejer, så pludselig købte Faderhuset alle aktierne i Human A/S og blev dermed ejere af Ungdomshuset. Det blev de unge brugere af Ungeren jo godt gale i skralden over, og derfor kom det til meget voldelige konfrontationer mellem de unge og politiet, da Ungdomshuset blev ryddet.

Handler om Kat, ikke om Ungdomshuset

Man kunne umiddelbart tro, at når Henrik List tilegnet Ungdomshuset denne bog, at den så fortæller alt om livet og styreformen i huset. Men Kat fortæller ikke vanvittigt meget om Ungdomshuset. Vi hører lidt om, hvordan hun begynder at komme derinde, og hvilke typer og venner, hun har lært at kende derindefra. Man da Kats fortælling starter, er hun og vennerne vokset fra Ungdomshuset. De er på vej videre, og ingen af dem ved rigtigt hvorhen, og det er egentlig denne ‘søgen efter ny identitet’, der giver Kat så store problemer.

Emo- og scene-livsstilen var Kats eneste vej ud af skolens mobbehelvede, og det var pokkers meget bedre, end at være usynlig, aldrig føle sig god nok eller end at rende i røven på alle de populære poptøser. Men når hendes bedste veninder forlader hende og forlader livsstilen og som Celina bliver fristet af mode, fester, stoffer og penge, så står Kat pludselig meget alene med sin emo-stil og sin musiksmag, og vi får denne her hudløse og intense følelse af, at selv om man synes, man har truffet de rigtige valg og ikke er gået på kompromis eller har holdt sig tilbage, så kan man stadig føle sig hamrende ensom.

Et helt specielt sprog

Hvis man ikke taler eller skriver som Kat, får man et mindre kulturchok, når man begynder at læse i dagbogen. Der er virkelig meget slang, alternative stavemåder og der går mange ord til at forklare tingene. På den anden side bliver forklaringerne ekstremt præcise, og Kats tanker og følelser står utrolig klart i ens hjerne, mens man læser. I begyndelsen hadede jeg sproget, efter 50 sider levede jeg mig ind i historien og glemte min irritation og efter 150 sider, syntes jeg sproget og forklaringerne var det fedeste i verden. Jeg begyndte nærmest at tænke tanke i samme sprog, som Kats, og det ret forunderligt at en bog kan ændre på sådan noget. Skægt.

Fra uvidenhed til forståelse

I begyndelsen følte jeg også, at Kat var en lidt forkælet pige, der måske egentlig havde så bekymringer i sit liv, at hun havde tiden til at feste, drikke, ryge hash, hænge ud og høre musik. Emo som luksusproblem. Men langsomt tegner der sig et helt andet billedet, og det var derfor, jeg faldt pladask for både bogen og Kat. Det er nemlig ikke “bare” historien om en oprørsk, fandenivoldsk teenagepige, der har bestemt sig for at alle voksne og autoriteter er dumme, fordi hun står i midt i puberteten og er snotforvirret.

Sådan er det også, men det er det mindste af det. For da jeg hørte, hvor hårdt ramt Kats far er af psykoser, følte jeg dybt med Kat. Og da jeg hørte, hvordan hun var blevet mobbet i skolen, fik jeg virkelig ondt i maven. Samtidig må hun dele et lille værelse med sin lillebror, som står og glor, når hun tager tøjet af, og hendes mor er ved at gå ned med stress, og har ikke det ekstra overskud til at give Kat opmærksomhed, den positive opmærksomhed og interesse, man har så meget brug for som teenager. Endelig hører vi, at Kat er smidt på lykkepiller, altså antidepressiv medicin, som om det skulle løse alle de sociale problemer og følelsesmæssige svære situationer, hendes forældre er kommet til at byde hende.

Det er virkelig hårdt at vide, at nogle børn får alting: ting, tøj, kærlighed, tryghed og opmærksomhed, og andre børn får ingenting! Og det var der, jeg fik denne her enorme medfølelse for Kat og for hendes emo/scene/punk-identitet.

Ekspertpanel af piger med rødder i miljøet

Hvis du lurer på, hvordan en forfatter som Henrik List pludselig kan blive til teenage-emo-pigen Kat i følelser, tanker og sjæl, når dine egne forældre måske knapt nok kan forstå bare én af dine følelser eller stemninger, ja, så skyldes det altså, at Henrik har haft et tre år langt samarbejde med et “ekspertpanel” af virkelig piger, tidligere punkere eller emo’er med rødder i Jagtvej 69-miljøet. Henrik har fået lov til at læse deres dagbøger, breve, stile, sange, tekster og blogs og webprofiler, og på den måde har han bedre kunne skabe sit billede af Kat. Men selvfølgelig gør research det jo ikke alene, man skal være en knalddygtig forfatter, for at kunne sætte puslespilsbrikkerne sammen til det unikke og hudløse oplevelse det er, at få lov til at opleve Kat igennem hendes dagbog.

Uddrag af ‘Kære Fucking Dagbog’

DAGBOG: HJÆLP!!!
Hjælp mig. Jeg ved ik’, hvorfor jeg gør det her mod mig selv? Hvorfor jeg ik’ kan sige nej … til HAM? Hvorfor kan jeg ik’ bare vende ryggen til ham, når han svigter mig, og gå væk fra ham og glemme alt om ham?
Der hvor der sku’ ha’ siddet et hjerte, der sidder der nu kun et skærende skår. Hjerteskår. Som et stykke af et smadret spejl i mit bryst, der skærer mig indefra, uden nogen kan se det … jeg bløder, men ingen kan se det …
Hvordan kan jeg beskrive min sorg? Hvordan kan jeg beskrive den dybe smerte indeni mig lige nu?
Jeg ryster over et hele … tårerne triller ned af mine kinder, makeuppen helt smatte ud, jeg ligner lort … jeg kan næsten ik’ se, hvad jeg skriver her. Men arghh, sandheden er: han udnyttede mig. HAN UDNYTTEDE MIG JO BARE, FOR HELVED!
Tanker flyver igennem mit hoved … de bliver bare ved med at poppe op. Det stikker sådan i mit bryst. Når jeg husker de ting … husker når der skete noget, som burde ha’ fået mig til at tænke mig om, måske, hvis jeg ik’ have været det dumme lille pigebarn jeg jo er … åbenbart.

Endnu vigtigere at læse, hvis du selv har haft en god barndom

Hvis du selv kender til mobningen, de sociale problemer derhjemme eller at du også indentificerer dig med emo/scene/punk, så er ‘Kære Fucking Dagbog’ selvfølgelig et must read! Men jeg vil faktisk sige, at hvis du kommer fra et hjem, hvor dine forældre har styr på det hele, hvor du egentlig har ok mange lommepenge, får kærlighed og tryghed og fine ting i konfirmationsgave, så er du måske én af dem, der aldrig rigtig har forstået, hvorfor nogle piger vælger som Kat. Og så vil du netop kunne få den helt store aha-oplevelse i ‘Kære Fucking Dagbog’! Jeg synes i al fald at bogen er intet mindre end en 6-stjernet klassiker, for selv når emo/scene-kulturen dør ud, vil bogen kunne fortælle historie om tiden, der var.


Comments

2 svar til “‘Kære Fucking Dagbog’ af Henrik List”

  1. Sarah L. Lauridsen Avatar
    Sarah L. Lauridsen

    Jeg elsker denne bog fordi jeg er lidt ny som punk/ emo men har dog allerede sort hår med pink striber, men jeg læser den næsten hele tiden fordi jeg har fået den lånt på biblioteket på min skole og jeg elsker bare at høre mere om punk/emo/scene miliøjet og hørte mange af de bands “hun” nævner og har også hørt nogle af de bands som “hun” har talt om, og elsker My chemical romance nu efter jeg læste om dem i bogen elsker den virkelig meget( og jeg er ikke den største læse hest XD)

  2. Line Norup Avatar
    Line Norup

    Jeg købte den her bog så snart jeg fandt denne anmeldelse. For da jeg selv er scene og kan se mig selv på mange måder som Kat (bla. med mobning og alt muligt andet :P)
    Så var jeg bare NØD til at at eje den!
    Der er ikke ret mange bøger om emo/scene som kan beskrive hvordan livet er for dem så godt som den her! 😀
    Jeg nød virkelig jeres anmeldelse efter at ha læst den igen igen XD

    Hilsen Line x

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.