Svigt: Komatøs er en historie, om hvordan 16 årige maj, bliver den voksne, og tvunget ud i situationer ingen 16-årig burde tvinges ud i. Den fortæller om noget af det værste, der kan ske for en, nemlig at blive svigtet.

Af Cathrine

Titel:

‘Komatøs’

Forfatter:

Ronnie Andersen

Sider:

170

Udkom:

17. august 2012

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:







‘Komatøs’ handler om Maj og hendes dysfunktionelle mor. Maj og hendes mor er flyttet fra kommune til kommune og er aldrig blevet længe nok til at Maj kunne danne venskaber. ‘Komatøs’ fortæller om en 16 årig pige, hvis mor er alkoholiker, og faren lider af posttraumatisk stress og har været voldelig overfor hendes mor. Den fortæller om den massive mobning, Maj bliver udsat for, og at skolen eller kæresten ikke kan gøre noget ved det.

Når barnet bliver den voksne

Romanen udkommer i dag den 17. august, og det er Ronnie Andersens fjerde ungdomsroman. Den fortæller om en teenagepiges rodede liv, da hun tidligt skal være den voksne og har ansvaret for sin mor, katten, og sit eget kaotiske liv, og har ansvaret for at mægle imellem forældrene samt skjule sandheden for dem fra kommunen. Måden den er beskrevet gjorde, at jeg blev fanget og suget ind i historien, men på den fede måde.

Tankevækkende, og fuld af Nice ord

‘Komatøs’ er supergodt skrevet. Jeg synes den er god, fordi den er skrevet i et letlæseligt sprog, og har alle de ord, som nutidens unge bruger inklusive mig selv. Måden Majs tanker og handlinger er beskrevet på, gør bogen til noget specielt. Ronnie Andersen har formået at skrue en historie sammen, som fanger os unge, hvilket ikke altid er let. Jeg synes, at den er værd at skænke nogle flere tanker, end hvad man normalt gør, fordi den virkelig fortæller om, hvordan samfundet har svigtet Maj, og hvordan skolerne svigter deres ansvar, og at det er Maj som får skylden for ting, hun ikke gør og ikke kan gøre noget ved.

Solgt, allerede fra første side

Ærlig talt var jeg i starten ikke meget for at skulle læse og anmelde ‘Komatøs’, men da jeg begyndte på bogen, blev jeg helt vild med den. Jeg håber, at der vil blive skrevet flere bøger om Maj, fordi slutningen var alt for nervepirrende, og jeg blev halv sur over den stoppede der, hvor den gjorde, det er det eneste, der trækker ned.

Modviljen bliver gjort til skamme

Da jeg begynder at læse bogen, blev al min tvivl og modvilje gjort til skamme. Det, at bogen er skrevet i et sprog, som os unge også kan relatere til trækker rigtig meget op, og selve handlingen samt hovedpersonen er med til at gøre bogen fantastisk. Jeg synes den er fed, fordi den ikke er tung at læse, det er ikke svært at følge handlingen, og den er komisk på en crazy måde, og den er helt sikkert værd at læse, uanset om man er en læsehest eller ej.

Uddrag af ‘Komatøs’

Filip skrabede i noget sne med foden. Det sneede åbenbart. Vi sagde ikke noget i et stykke tid. Filip gav mig sin jakke på og stod selv med hænderne dybt begravet i lommerne på sine smækbukser.
Det er ikke så tit man ser drenge i smækbukser, tænkte jeg. Filip var sgu stilet. Flipperfilip. Jeg måtte købe en stråhat til ham. Hans afrohår blev helt hvidt af alt den sne. Afrohvidt.