Date med en engel: Utroligt fængende fortælling om tre unge drenge der lever det hårde liv med misbrug, fester, slåskampe og de problemer det kan medføre.

Af Zofia

Titel:

‘Date med en engel’

Forfatter:

Ronnie Andersen

Sider:

236

Udkom:

5. januar 2008

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:








Hovedpersonen (der ikke hedder andet i bogen, red.) og hans to venner, Petter og Skildpadden, lever det hurtige og hårde liv på stoffer, masser af alkohol, slåskampe og fester. Midt under en fest ser hovedpersonen en smuk pige ved navn Miriam, som han med det samme forelsker sig i. De bliver kærester, men Hovedpersonens store forbrug af stoffer og alkohol, medfører misforståelser og problemer, som i sidste ende går ud over dem begge.

‘Date med en engel’ er en socialrealistisk ungdomsroman, der er opbygget af to spor. Det ene spor er fortiden og det andet spor er virkeligheden.

Fortiden som hovedpersonen, Petter, Skildpadden og Miriam medvirker i, er skrevet som et filmmanuskript, hvor der er brugt filmiske betegnelser som scene, voiceover, klip til, fade to black, fade up from black, flash back, flash forward, steady-cam og chick flick, hvilket gør bogen endnu mere spændende at læse, fordi det er begreber man ikke så ofte bruger i bøger.

Jeg synes det er rigtig fedt at læse en lidt anderledes bog. Jeg har aldrig selv læst en bog, som har været skrevet som filmmanus, og det synes jeg gør den rigtig interessant, for man skal være opmærksom på, hvornår den skifter fra det ene spor til det andet, og det gjorde mig rigtig optaget af at læse bogen. Jeg kunne forstille mig, at forfatteren har skrevet bogen som manuskript, for at læseren skal opleve noget nyt og læse bogen på en anderledes made og være mere opmærksom på hvad der sker. Det er i hvert fald lykkedes!

Virkeligheden på psykiatrisk afdeling

Det andet spor, virkeligheden, er nutiden, hvor hovedpersonen er indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han skriver sit manuskript færdigt.
Han snakker med sin psykolog Lars Martin om sit manuskript og den historie, manuskriptet er baseret på. Der får man Hovepersonens følelser, efter alt der er sket, at vide. Det synes jeg er rigtig fedt, og det giver et godt indtryk af den smerte, hovedpersonen har gået igennem.

Hovedpersonens to venner, Skildpadden og Petter, har også en ret stor rolle i bogen. De er hans bedste venner, og de deler stort set alle deres oplevelser med hinanden. De er med til næsten alle de fester, hovedpersonen også kommer til, og de følger størstedelen af Miriams og hovedpersonens forhold.

Let at leve sig ind i

Hele bogen er skrevet som set fra hovedpersonens synsvinkel, og han fortæller det selv som jeg-fortæller. Jeg kan bedst lide at læse bøger med jeg-fortæller, fordi jeg føler, at jeg dermed lettere kan leve mig ind i det jeg læser om. Skiftene mellem de to spor, filmmanuskriptet og virkeligheden på psykiatrisk afdeling, er godt afmærket, netop fordi de er skrevet med to forskellige skrifttyper, hvilket gør det hele lige en del nemmere at forstå. Og det er jo dejligt som læser, fordi så behøver man ikke tænke for meget over hvornår skiftene kommer.

Uddrag af ‘Date med en engel’

Jeg begyndte at hænge ud omkring indre Nørrebro, efter den aften på Stengade. Jeg havde brugt resten af aftenen på at finde ud af, hvem hun var. Petter havde hjulpet mig med at finde nogen, der kende hende. Han kendte en, der kendte en, og så fandt vi ud af, hvor hun boede. Og der stod jeg så og gloede gennem hendes vindue. Jeg manglede bare en kikkert for at rykke fra kategori “forelsket” til “pervers stodder”. Jeg stod på legepladsen i baggården uden for Miriams lejlighed. Jeg kunne høre føntørreren og se, hendes hår svingede op i luften med jævne mellemrum. Hun dansede rundt. Så hvis hun ikke var ved at føntørre sit hår, sang hun i føntørreren. I vindueskarmen hang der en lyskæde bestående af hvide snemænd med sorte hatte. En lettere buttet mand i lang jakke kom slentrende hen ad stien i gården. Jeg gemte mig bag legehuset. Manden ringede på dørtelefonen, Miriam slukkede lyset og løb ned af trappen. Hun var helt klædt i blåt, fra top til tå. En mørkeblå Oliver Twist hat, med skyggen sat lidt på skrå. En mørkeblå frakke og jeans. Ikke nær så punk som på Stengade. Men hun kunne jo være på vej til hvad som helst. Et kys på kinden og et kæmpe kram senere forlod de baggården arm i arm. Jeg fulgte efter på afstand. Irriteret over den fede, gamle nar og lettet over, at jeg havde set så mange spionfilm.

Det som mange unge kommer ud for

Jeg hyggede mig meget med at læse bogen, fordi jeg syntes, den var rigtig interessant, og også fordi jeg levede mig ind i handlingen og forestille mig, hvordan det var at være i personernes sted.

Jeg synes ‘Date med en engel’ er rigtig god, fordi den fortæller om det at være ung og hvad mange unge kommer ud for — blandt andet dét, at man tager til en fest, og at der så er nogen der tilbyder en nogle stoffer, og så siger man ja for at prøve.

Bogen fortæller heldigvis også om nogle af de bivirkninger, det kan give at tage stoffer og drikke så meget, som de gør i historien, og det kan måske hindre folk i at få lyst til at prøve stofferne. Jeg synes også, det er rigtig fedt, at der er så meget kærlighed i bogen. Rigtig god bog!