Serien ‘Mørkets oprør’: Jeg er faktisk rigtig ked af, at ‘Tegnet’ ikke havde den store wow-effekt på mig. Det var jo ikke fordi, bogen var dårlig, den manglede bare nogle af de ting, jeg synes er spændende.
Af Natacha |
Titel:
‘Tegnet’ (Mørkets oprør 1)
Forfatter:
Oversat af:
Nete Harsberg
Originaltitel:
‘The Gathering’ (The Darkest Powers #1)
Sider:
332
Udkom:
31. januar 2013
Forlag:
Carlsen
Følelses-barometer:
Maya bor sammen med sine adoptivforældre i en by ved navn Salmon Creek. Byen er bygget som en beskyttelse for en medicinalvirksomhed, men ikke særlig mange ved, hvad der forskes i. En dag er Maya, Serena (Mayas bedsteveninde) og Daniel (Mayas bedsteven og Serenas kæreste) ude at svømme. Pludselig forsvinder Serena under vandet. Hverken Maya eller Daniel er hurtige nok, hvilket ender i, at Serena dør. Intet af det giver mening for Maya, da Serena var skolens bedste svømmer. Folk kommer videre, men Maya undrer sig stadig over, hvad der egentligt skete. Da Maya fylder 16 år, vil hun ind til byen for at få lavet en tatovering. Men tatoveringen skal ikke være en hvilken som helst. Maya har et poteformet modermærke på hoften, og har altid været helt vild med det. Det skyldes også, at hun altid har følt sig særligt tiltrukket til naturen og dyrene i den.
Da Maya kommer ind til byen, får hun noget skræmmende at vide. En gammel dame ser hendes modermærke og kalder hende en heks. Maya tænker først, at hun er skør, lige indtil hun begynder at snakke med Rafe. Rafe er sammen med sin søster flyttet til Salmon Creek, og kan måske hjælpe Maya med at finde ud af, hvad det poteformede modermærke betyder. Rafe er dog ikke kun interesseret i at hjælpe Maya, han er også interesseret i Maya.
To historier
’Tegnet’ har to fortællinger. Der er fortællingen om Maya og Rafe og fortællingen om hvad/hvem Maya er. Jeg synes slet ikke, at der var nok om hvad/hvem Maya er. Forstil dig, at du sidder og spiser en lækker lagkage. I lagkagen er der desværre kommet lidt for meget creme i, der gør kagen kvalm. Det var det samme med bogen. Jeg synes, at den var god, men det blev for meget kærlighed.
Kelley Armstrong har fundet på en god historie med en pige, der har et poteformet modermærke og en død bedsteveninde. I stedet for at fokusere meget på det, vælger hun at holde det tilbage. Da jeg læste bag på bogen om en død veninde, synes jeg, at det lød spændende. Da jeg så ikke læste så meget om det i selve bogen, tjaa så blev jeg ret skuffet.
Selvom det meste af bogen var Maya og Rafes kærlighed, handlede mange dele af bogen også om Maya og Daniels venskab. Hver gang Maya havde problemer, eller bare havde brug for en ven, ringede hun til Daniel. Det var helt klart noget, jeg kunne sætte mig ind i. Det er dejligt at have en ven af modsatte køn og vide, at det aldrig bliver mere. Rafe er kendt for at være glad for piger og Maya vil ikke være den næste af hans piger. Det er godt for bogen, at Maya ikke bare drømmer om ham og er ligeglad med, at han har været sammen med måske 10 før hende. Maya viser, at hun har ben i næsen, og at hun ikke bare vil være endnu en, men den eneste.
Intet trekantsdrama
YES! Endelig, det var også på tide! Et styks bog uden trekantsdrama. Da jeg startede med at læse ’Tegnet’ og hørte om Maya, Rafe og Daniel tænkte jeg ’Oh god, not again.’ Jeg var sikker på, at jeg skulle trækkes gennem 332 sider, hvor Maya ikke vidste, hvem hun skulle vælge. Da jeg så stille og roligt fandt ud af, at det skulle jeg ikke, fik jeg mere lyst til at læse videre.
At leve sig ind i bogen
For mig er det rigtig vigtigt, at jeg kan sætte mig ind i en bog og hovedpersonen. Jeg kan godt lide at kunne tænke og føle det samme som hovedpersonen. Det kunne jeg desværre ikke i ’Tegnet’. Maya er en pige, der ikke går så meget op i tøj. Det er meget modsat af mig selv. Jeg elsker tøj, og jeg synes, at det er det bedste i verden. Så at læse om en pige, der ikke synes det er noget specielt, kunne jeg ikke sætte mig ind i.
Maya elsker naturen og især at tilbringe tid i den. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lige naturen. Men hvis jeg kunne vælge shopping eller en tur i skoven, ville jeg helt klart vælge shopping.
’Tegnet’ var en bog, jeg sagtens kunne lægge fra mig. Jeg sad og læste den i et fly. Da vi skulle til at lande, besluttede jeg mig for, at jeg sagtens kunne nå næste kapitel. Det var ikke fordi jeg havde den største lyst til det, nææ, kapitlet var bare ikke så langt, så det var fordi jeg kunne nå at læse det.
Uddrag af ‘Tegnet’
”Rebet gav sig,” sagde han og hev lidt i det for at teste taljen. ”Ja ja, det må du gerne bilde dig selv ind. Det kan du jo tænke på, mens du laver den nye bane.” ”Du skal jo stadig slå de andre. Du har ikke vundet endnu.” ”Det må du da gerne bilde dig selv ind.” Han grinede og gav mig et skub. Jeg skubbede igen, så han hang og dinglede i sit reb, og så skød jeg mig ned, inden han nåede at hævne sig. Den næste udfordrer var Sam. Hun havde styrken til at klatre og havde helt klart også prøvet det før, men ikke nok til, at hun havde en ærlig chance. Hun tog dog nederlaget med oprejst pande og var i det hele taget i overraskende godt humør. De andre fyre var lette at slå. Folk jokede med, at Daniel og jeg skulle i omkamp, og vi drillede fyrene med, at de havde tabt et kys og vundet en arbejdsweekend, da der lød en velkendt, drævende stemme: ”Er kampen ovre? Eller er der plads til en mere?”
Sammenlagt
‘Tegnet’ havde for meget i gang samtidig. Kelley Armstrong kom hele tiden på nye ting, men glemte at afslutte de andre ting. Der er cirka seks forskellige ting i gang i en bog på 332 sider. (Jeg kan ikke sige hvad, da det ville være en for stor spoiler.)
Jeg er faktisk rigtig ked af, at bogen ikke havde den store wow-effekt på mig. Det var jo ikke fordi, bogen var dårlig, den manglede bare nogle af de ting, jeg synes er spændende. Jeg synes, at den manglede mere om Mayas poteformede modermærke og om Serenas død. Når efterfølgeren til ’Tegnet’ kommer, vil jeg ikke være den første i køen. Det er ikke en bog, jeg vil skynde mig ind og købe. Nej, jeg vil vente, og så vil jeg bare låne den på biblioteket.
Skriv et svar