‘Sanddrømmeren’: Det er en super god bog, som man ikke skal snyde sig selv for. Jeg håber på en 2’er.

Af Natacha, 17 år

Titel:

’Sanddrømmeren’

Forfatter:

Sidsel Katrine Slej

Sider:

252

Udkommer:

13. august 2013

Forlag:

Turbine

Følelses-barometer:






Fréa er 15 år gammel og bor i Jylland. Hun har altid haft nogle meget livagtige drømme som senere sker i virkeligheden. Fréas mor siger til hende, at det ikke betyder noget, indtil Fréa en nat vågner og ser sin mor nedkæmpe en jætte.

Fréas mor fortæller hende nu, hvem hun i virkeligheden er. Hun er en valkyrie, og hun kommer til at være dem mægtigste sanddrømmer, der nogensinde har været. Hurtigt flygter de til Asgård, hvor Fréa må indfinde sig i de mærkelige og meget gamle regler, der er. Her møder hun Fredrik og Aislinn to andre, der ligesom hende, først for nyligt er flyttet til.

Nu skal Fréa gå i skole og lærer at være en valkyrie. På samme tid drømmer hun uhyggelige kolde drømme fyldt med skræk og blod, hvad betyder de? Og hvem er ham den underlige fyr Magne egentlig, som Fréa føler sig underligt tiltrukket af, men alle andre er så bange for?



Fréa er sikker på, at der er et eller andet galt med hende. Hun finder dog ud af, at hun er en valkyrie og er spået til at blive den mægtigste sanddrømmer nogensinde. Hun finder altså ud af, at hun er meget mere end hun lige går og tror. Det er vigtigt i bogen, da Fréa virkelig ikke ser sig selv som noget specielt.



Allerede gennem de første 4 sider, lærte jeg min hovedperson, Fréa, at kende. Jeg læste om, hvordan hun var i skolen og om hun havde nogen venner. Jeg fik alt, jeg havde brug for, fordelt over de 4 sider. Det var utrolig dejligt ikke at have med en forfatter at gøre, der skrev det over 20 sider.

Det er meget sjældent, at jeg kan blive overrasket af en bog og tænke, skete det virkelig?! Det kunne jeg med ’Sanddrømmeren’. Flere gange havde jeg ikke en ide om, at der skulle til at ske noget.

I en bog, der handler om Nordisk mytologi, skulle man tro, at der ville være mere om de store guder, men det var der ikke. De eneste guder, man mødte som personer i historien var Freja og Odin. Det virkede på en helt unik måde. Fordi man ikke hørte noget som helst om Loke eller de andre store guder, kunne bogen have sin egen historie uden at blive domineret af de guder, som er så kendte i forvejen.

Det bedste jeg kunne finde ved sanddrømmeren er, at jeg ikke skulle trækkes 30, 40 måske 100 sider hen, før det blev spændende. Jeg fik spænding allerede efter seks sider af bogen. Det tror jeg er en rekord. Det var min første overraskelse i bogen og det gjorde, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre indtil jeg ikke havde flere sider tilbage.



Den eneste ting jeg kan komme på er, at da Fréa er i Asgård, går der lidt tid, før at der sker noget action igen. Det er ikke en desideret dårlig ting. Det gjorde bare, at jeg følte, at jeg læste det samme igen og igen, fordi, der ikke kom noget nyt til.



Selvom bogen indeholder blod og afskåret lemmer på jætter, er det på ingen måde en bog, der er meget ulækker og blodig. Da jeg læste den, kom jeg sådan til at tænke på ’Percy Jackson’. De handler begge om guder og om det her ene unge menneske, der ikke er som nogen anden. Jeg vil sætte bogen til unge fra 14 år, da den stadig er uhyggelig.

Uddrag af ‘Sanddrømmeren’

Så lød der et vældigt rabalder. Og mest forfærdende: et højt råb efterfulgt af et øresønderrivende brøl. Det var hendes mor, der havde råbt! Fréa styrtede ned af trapperne ude at tænke på, om hun larmede eller ej. Hun fór gennem hallen og spisestuen og flåede de franske døre til dagligstuen op.
Midt på gulvet stod hendes mor, omgivet af ødelagt inventar. Hendes hvide natkjole var gennemblødt af blod, og hun havde et frygteligt udtryk i øjnene. Det var, som om verden stod stille omkring hende. Hendes lange hår, der normalt var bundet op, blæste frit i vinden fra de vidtåbne havedøre. Med begge hænder holdt hun et langt, skinnende sværd, der dryppede af blod. For hendes fødder lå et afhugget lem fra en skabning, Fréa ikke kunne identificere. Det lignede mest af alt en overdimensioneret, meget behåret menneskearm.