‘Lys, lys, lys’: Man skal aldrig undervurdere en kort bog, den kan ende med at overraske. Jeg har aldrig læst en bog som ’Lys lys lys’ før, en speciel, men udmærket oplevelse.
AF NATACHA, 18 ÅR |
Titel:
’Lys lys lys’
Forfatter:
Oversat af:
Siri Nordborg Møller
Originaltitel:
‘Valoa valoa valoa’
Sider:
176
Udkommer:
14. august 2013
Forlag:
Turbine
Følelses-barometer:
Teenagepigen Mariia er 14 år gammel og bor Finland. Hendes liv er helt almindeligt indtil en dag, hvor pigen Mimi flytter til byen med sin bedstemor, tante og bedstemorens to brødre. Mariia starter med ikke at snakke med Mimi, men da de mødes en dag på stranden, bliver Mariia alligevel draget mod Mimi.
De begynder et venskab, som stille og roligt udvikler sig til kærlighed. Mariia håber på at kunne hjælpe Mimi, da hun hele tiden er ked af det, fordi hendes mor er død. Pigerne har det dog ikke helt nemt, for de bliver nødt til at holde deres forhold hemmeligt.
’Lys lys lys’ er en forholdsvis kort bog, og der står ikke meget på siderne, men den rummer alligevel helt utrolig meget. Der er kærlighed, ungdom, seksualitet og sorg, men det vigtigste jeg ser, er de to modsætninger der mødes. Mimi og Mariia er fra helt forskellige familier og nærmest også forskellige verdener, men alligevel finder de hinanden og det bedste i hinanden.
Normalt kan jeg godt lide lange bøger, men til en forveksling var det rart med en kort bog. Mange gange kan en kort bog indeholde alt for lidt, og man kan stå tilbage med utrolig mange spørgsmål, det gjorde jeg ikke med ’Lys lys lys’. Den havde en behagelig længde og svarede på mine spørgsmål.
Selve historien har jeg jo hørt før. Der er en ny i byen og de forelsker sig, men her er det ikke en dreng og en pige, men to piger. Det var virkeligt rart, at det ikke var den samme gamle kliché med drengen og pigen og deres kærlighed, nej, det her var noget nyt.
Bogen er skrevet på en meget interessant måde. Der er selve handlingen, og så er der fortælleren, som er Mariia. Rigtig mange steder i bogen skriver hun ’KÆRE LÆSERE’ og ellers skriver hun noget med: ’Jeg vil indlede dette kapitel med’ eller ’dette kapitel var meget kort’.
Hun skriver til dig, mig, os som læsere. I starten, kunne jeg ikke helt blive enig med mig selv, om jeg kunne lide det. Det forvirrede mig en del, da det var en helt ny skrivemåde, men jeg vendte mig til det, og jeg synes faktisk, at det var en spændende ny måde.
En ting, som jeg synes virkelig er et minus for denne her bog, er, at den er meget forvirrende. Man skal virkelig have tungen lige i munden, når man læser den.
Som jeg skrev ovenover, er der handlingen og så er der Mariias fortælling.
Som sagt virkede det fint, men når man så kom tilbage til handlingen igen, havde ’Mariia’ skrevet så meget til os læsere, at jeg glemte, hvad jeg sidst havde læst. Det var rigtig irriterende og ærgerligt, for jeg gider ikke skulle bladre tilbage i min bog, for at kunne følge med.
En anden ting der ærgrede mig var, at bogen var forudsigelig. Da jeg læste bogen, kunne jeg gætte mig til, hvad der ville ske senere hen. De gange, hvor jeg skulle have tænk ’wow, den havde jeg ikke set komme’, havde jeg desværre set det komme.
Bogen passer til unge over 15 år. Bogen kan være svær at forstå, og derfor synes jeg ikke, at man skal være meget yngre. Jeg er selv 17, og jeg måtte flere gange lige synke, hvad jeg havde læst og få det til at give en mening.
Uddrag af ‘Lys, lys, lys’
KÆRE LÆSERE!
Den berømte russiske forfatter Anton Tjekhov befalede, at man skulle rive den første side ud af en fortælling. Den berømte russiske forfatter mente, at fortællingernes indledninger ikke var andet end naturbeskrivelser af værste skuffe.
Godt så.
Riv bare siden ud. Det er jeres bog!
Eller bibliotekets. Men bibliotekarer har forståelse for den slags tilfælde.
Hvis I synes, at beskrivelsen af Mimi var en naturbeskrivelse af værste skuffe, så begynd først at læse fra nu af.
For nu begynder handlingen.
Skriv et svar