‘Bartimæus’-serien: Hvad gør du når du ønsker hævn og tilfældigvis er troldmand? Du påkalder en dæmon, som kan udføre hævnen for dig. Velkommen til en velskrevet fantasy-roman.

Af Ellen, 12 år

Titel:

´Amuletten fra Samarkand´ (Bartimæus 1)

Forfatter:

Jonathan Stroud

Oversat af:

Tom Havemann.

Originaltitel:

‘The Amulet of Samarkand’ (Bartimaeus #1)

Sider:

436

Udkom:

30. september 2003 (genoptrykt i 2013)

Forlag:

Lindhardt og Ringhof

Følelses-barometer:







Nathan på 12 er troldmand, hans lærermester Arthur Underwood er også troldmand, men vel at mærke en svag troldmand.

Da Nathan tidligere er blevet forulempet af troldmanden Lovelace, beslutter han sig for at hævne sig. Nathan påkalder dæmonen Bartimæus for hjælp til hævnen, Bartimæus skal stjæle ´Amuletten fra Samarkand´- Lovelaces kæreste eje.

Mens Lovelace leder efter sin værdifulde amulet, dykker Nathan og Bartimæus ned i et spind af planer. Planer, der kan være skæbnesvangre for hele troldmandssamfundet, nogen må spolere dem. Med Bartimæus ved sin side, kæmper Nathan for at finde de manglende dele, inden det er for sent.

Hvad går planerne ud på, hvilken rolle spiller amuletten, hvem står bag og kan man overhovedet bruge en uduelig lærermester til noget, eller spiller stolthed for meget ind på begge sider?


  • Hævn: Hele bogen er baseret på en begivenhed, den som giver hovedpersonen startskuddet: Hævnen over den uretfærdighed man tidligere har oplevet, en følelse vi nok alle kender.
  • At være bedre end andre: En af de ting bogen også tager op, er det at være bedre end andre. I bogen er hovedpersonen bedre og langt mere udviklet end sin lærermester, hvilket minder mange om situationer de har oplevet: Nogen gange må man ikke være bedre. Det må hovedpersonen heller ikke, så han skjuler, hvad han kan.
  • Grådighed og magt: I den verden bogen foregår i, er alle troldmænd grådig og magtsyge. De slår gerne ihjel for at opnå deres vilje. Et problem, der også er til at se i vores samfund.
  • Hvor langt vil du gå: Hvor langt vil du gå for magten, og hvor langt vil du gå for din vilje eller din hævn? Endnu et tema mange kan forbinde sig til. Dette tema er meget baseret på de andre temaer, men på en måde det mest interessante. For der går grænser for mange, men nogen går bare langt over stregen.


  • Sproget: Sproget er velskrevet og moderne på en gang, en kombination der næsten aldrig fungerer for nogen, men som i denne bog fungerer perfekt.
  • To hovedpersoner: Det er dejligt til en afveksling at have to hovedpersoner, bogen skifter rundt mellem de to hovedpersoner, og de er så forskellige, at det er en fantastisk kombi. Dette giver en ny vinkel og dybde på historien, som du med en jeg-fortæller, normalt ikke har. På mange måder kan du forbinde dig med begge hovedpersonerne, troldmanden Nathan og dæmonen Bartimæus, de har forskellige tanker og forskellige handlinger, du nemt kan kende fra dig selv.
  • Verdens opbygning: Med sine mange forskellige personligheder, rammer bogen næsten alle, men udover det, er verden og dens historie velopbygget. Der er tænkt mange tanker om verdenen, mange bygninger og steder fra vores verden er med. Verdenen i bogen er ret unik, med alle dens ligheder, men alligevel iøjefaldende forskelle, fortryller den med dens unikke opbygning. Historien bag bogens verden, virker også meget velovervejet, der er en historie bag alle de tanker hovedpersonerne for.
  • Forsidens dystre skygger: På en eller anden måde, formår forsiden at tryllebinde. Dens dystre visning af London og en grøn amulet, som den eneste glade farve skinner virkelig igennem ved første øjekast.


  • Noter: En af de ting, der virkelig irriterede mig, var klart noterne. Næsten hver gang der blev skiftet til Bartimæus´ synsvinkel, kom der noter. Op til fire gange på en side. Jeg endte med at ignorere dem, indtil jeg havde læst siden færdig. Det ødelagde lidt læseoplevelsen, hele tiden at skulle forholde sig til noget nyt.
  • Pludselige tidsskift: Mellem fortællerskiftene springer bogen rundt i tiden, pludselig er i dag, i går eller i morgen. Det forvirrer rigtig meget. Det er bare en stor sammenblanding, som ender med at smelte sammen.


  • Jeg vil nok mene at mange i 5.,6., 7. og måske nogen 8. klasse kan få stor glæde af bogen. Dens temaer er rigtig interessante og giver stof til eftertanke. Jeg synes ikke bogen virker som en “dansklærerbog”. Der helt klart en fritidsbog.

Uddrag af ´Amuletten fra Samarkand´

Bartimæus synsvinkel:
”Det er ikke mig, du skal frygte” svarede jeg. ”I hvert fald ikke nu. Når Simon Lovelace opdager, at Amuletten er væk, får du helt sikkert besøg af ham, og han vil ikke skåne dig, selv om du kun er et barn.”
”Du er tvunget til at efterkomme mit ønske.”
”Ja ja, det ved jeg godt.” Man måtte lade ham, at han var stædig. Og snotdum.
Han bevægede den ene hånd. Jeg opfattede den første stavelse af Den Systematiske Skruestrik. Nu skulle det åbenbart gøre av.
Jeg smuttede. Orkede ikke flere special effects.