Da jeg startede med at læse ‘Fordelene ved at være en bænkvarmer’, forventede jeg en sød, lærerig roman, der ville give mig stof til eftertanke. Desværre var den alt andet end inspirerende og tankevækkende, og Charlies 52 breve om sit liv i gennem et år, blev en fuldført idé på en flad og kedelig måde.
| Af Amalie, 15 år |  |
Titel:
‘Fordelene ved at være en bænkevarmer’
Forfatter:
Originaltitel:
‘The Perks of being a Wallflower’
Oversat af:
Paul McNeice
Sider:
249
Udkom:
28. november 2013
Forlag:
Forlaget Ordenes By
Følelses-barometer:
Charlie er en 15-årig, meget sensitiv, genert og indadvendt dreng, der er nervøs for at starte i High School. Hans eneste ven har ikke lang tid forinden begået selvmord, derfor venter han blot på, som han selv siger, at en har lyst til at være hans ven.
En dag møder Charlie Sam og hendes halvbror, Patrick, der er et par år ældre end ham selv. Venskabet mellem Charlie, Sam og Patrick, begynder til en fodboldkamp, hvor Charlie er ankommet alene. Han bliver positivt overrasket over deres venlighed, og der går ikke lang tid, før de to seniorer fører ham ind i en ukendt verden af alkohol, stoffer, fester og tætte venskaber.
Charlie er usædvanlig klog. Det opdager hans engelsklærer, Bill, kort efter Charlie starter på skolen, og Charlie får efterfølgende løbende udleveret bøger af Bill, han skal læse og skrive opgaver til. Hurtigt finder Charlie tryghed i Bill som både sin mentor og ven.
Bill er også en af dem, der får Charlie til at indse, at han skal til og på banen, udtrykke sig og indblande sig, hvis han vil have noget ud af sit liv. Charlie har ellers altid haft det med at sidde på sidelinjen og lytte til alt, hvad der er blevet sagt og fortalt, mens han har observeret og overanalyseret alting, der er foregået udenfor hans egen lille boble.
Bogen er baseret på de 52 breve, Charlie sender til en ukendt ven, hvor han gennem et år, beskriver det første år i High School samt livet derhjemme og den tragiske barndom, der truer med at ødelægge alt.
Lang tid om at komme i gang
Det tog mange, mange sider, før jeg følte, historien rigtig kom i gang – mindst 100 sider, hvilket næsten svarer til halvdelen af bogen. De bestod udelukkende af Charlies oplevelser i skolen eller derhjemme. I begyndelsen af bogen fungerede det fint, for jeg fandt ud af en masse om Charlie, hans venner, omgivelser og hans personlighed. Der gik dog ikke lang tid, før jeg kunne fornemme, at Charlies liv ikke ligefrem bestod af nye og spændende oplevelser hver dag. Jeg har sjældent læst en bog om en person, der har et så ensformigt liv.
Sproget ødelagde hele læseoplevelsen
Noget af det der irriterede mig grænseløst, var sprogbrugen i bogen. Sproget ødelagde ærlig talt hele læseoplevelsen. Udtrykkene og ordene kunne sagtens være fra en 10-årigs klassiske folkeskolestil, kombineret med voksne, kontroversielle emner, og det stemte ikke på nogen måde overens.
Jeg havde virkelig svært ved at forså, hvorfor Charlies skriveri og tanker, skulle forestille at tage sted i et barns hoved. Det passede slet ikke til beskrivelsen af den kloge og intelligente Charlie. Specielt da lange og flotte beskrivelser var blevet erstattet af ord som ”god”, ”sej”, ”pæn”, ”grim” og ”ond”, blev det meget gentagende i længden. For eksempel bliver Sam beskrevet som ”smuk” og Patrick beskrevet som ”en god ven” gennem hele bogen.
Alverdens tænkelige ungdomsproblemer opstår ”tilfældigvis”
Hovedbudskabet i bogen, som Chbosky vil ud med, er jeg stadig i tvivl om. Det kan fornemmes, at han har haft en masse, han har villet sætte fokus på, som han derfor har valgt at kombinere i en 249 sider lang bog. Men det fungerer altså ikke.
For det første, så bliver det noget rod, når alverdens tænkelige ungdomsproblemer ”tilfældigvis” opstår i en tilfældig drengs liv. Følelsen, jeg fik kastet i hovedet, var mere hvor usandsynligt og uvirkeligt det var, når han gang på gang blev udsat for diverse konflikter og nedture, end en følelse af ”Nej, hvor er det dog synd for Charlie”.
Oven i det indeholder bogen også alt for mange impulsive og forhastede – men alligevel meget alvorlige – seancer, som for eksempel ungdomsgraviditet, der alligevel aldrig bliver nævnt i bogen igen efter de cirka 15 sider, det har taget for Chbosky at beskrive emnet.
Konklusion
Alt i alt frembragte ‘Fordelene ved at være en bænkevarmer’ gennemtrængende irritation og en vis skuffelse, fordi man aldrig bladrede om på en side og tænkte: ”Nu sker der noget uventet!” Mens linjerne havde travlt med at være beskrevet på et barnligt sprog, havde jeg som læser, mere travlt med at se på antallet af tilbageværende sider, der langsomt spildte kostbar tid, jeg kunne have brugt på en god bog.
De eneste minimale højdepunkter, der fandt sted i bogen, var de småplatte og humoristiske kommentarer og tanker, den bittersøde Charlie alt for få gange skrev om. Jeg synes det er så ærgerligt, at ‘Fordelene ved at være en bænkevarmer’ skuffede mig så grusomt, specielt på grund af de fænomenale anmeldelser, der er blevet kastet rundt med.
Skriv et svar