Albummet ’Kvinde’ af ’Danni Toma’ havde den 15. maj Vinyl-release i Stereo Studio, Aalborg. Albummet udkom sidste år den 4. november, men Danni udlever nu en drengedrøm og udgiver det på vinyl.

Af Clara-Marie, 16 år

’Danni Toma’ er en duo bestående af Danni Toma, som er tekstforfatter, og Jakob Bundgaard, også kendt under navnet Noodle, som er producer. De har generelt fået god ros for det velskabte, døsige univers samt mixet mellem soul, blues og hiphop. 

Jeg står udenfor Stereo Studio på Algade i Aalborg. Stemningen er god, og testosteronniveauet er højt. ’Danni Toma’ har tydeligvis fænget en del af hankønnet med deres musik. Noodle vender plader, folkene summer, og jeg suger stemningen til mig.

Danni er omringet af snakkesalige homies, men han har dog sat noget tid af til at tale lidt med mig omkring duoen ’Danni Toma’. Jeg ser frem til at finde ud af, hvad deres tanker bag materialet er, og hvad der er kommet ud af det. Med en familie bestående af en konservatorieuddannet mor, moster og onkel, og en far der har studeret musikhistorie, kommer min interesse, til forskellige aspekter af musik, ikke ud af ingenting.

Kan du sætte tre ord på det musik, I laver?

Afslappende, specielt, indadvendt. Det skal ramme én. Vi laver sådan nogle konceptplader. Det vil sige, at vi holder os til et emne og prøver at skabe en stemning. 

Hvordan startede du og Noodle?

Vi mødte hinanden til sådan en halfest ude i Frejlev for 10 år siden måske. Og så drak vi os stive, blev homies og tog bussen hjem sammen. Og så har vi bare chillet lige siden. Han kunne ikke så godt finde ud af at rappe, eller det lød i hvert fald ikke så fedt, så han begyndte at produce i stedet for. Og så fandt vi bare ud af, at det var det, vi skulle.

Dine tekster er selvbiografiske, hvorfor?

Vi havde lavet noget andet musik før, som blandt andet var politisk, men vi savnede noget til kvinderne. Plus, jeg kom ud af et langt forhold, på det tidspunkt vi startede med pladen, så tænkte jeg, at det skal vi lige bearbejde lidt, blandt andet igennem sangene ’Hun sagde’ og ’Fortællinger om os’. Igennem det hele.

Hvordan får man mest ud af albummet ’Kvinde’?

Du kunne slukke lyset og lukke dig helt inde, så der ikke er andet rundt omkring én. Hvis du ikke kan sove og har brug for noget afslapning, er den rigtig god.

Har sådan en laid-back tager-det-som-det-kommer-fyr også mål?

Ja, det må vel være at blive bedre, skrive nogle federe sange, ramme nogle flere mennesker og spille nogle rigtig gode koncerter. Bare at lave rigtig god musik, som der er nogen, der har lyst til at lytte til og kan bruge i forskellige sammenhænge.

Hvad laver du så nu?

Nu er vi i gang med en ny plade, der hedder ’Grå’, som udkommer til januar næste år. Vi er en tredjedel-vejs færdige, hvilket er et godt udgangspunkt.

Vil du afsløre konceptet på ’Grå’?

At det hele er meget gråt, men ender rigtig lyst. Til de folk der er derude, som har en grå dag, de skal bare vide, at der også er gode dage, solskinsdage, du ved. 

Hvad er det, der får dig til at blive ved?

Jamen, jeg kan ikke lade være altså. Det lidt ligesom hvis man har en dagbog, så bruger man musikken på den måde. Det kan godt være, at jeg ikke skriver en sang i et par måneder, men så er det også lidt tiltrængt, så skal der ske noget. Og så bliver jeg lidt sur måske.

The entertainer

Under eventet i Stereo Studio spillede ’Danni Toma’ nogle numre fra pladen. Trods høj sol og summen af folk kunne man stadig mærke mystikken som, jeg kunne forestille mig, opstår til sit fulde under en koncertoptræden. 

De imødekommende, glade drenge skabte en afslappet stemning omkring folkene i Stereo Studio. De virkede oprigtige og ægte mod folk, der var kommet for at støtte op om dem. Samtidig var de ikke blege for en gang gas, hvilket var befriende og løsnede yderligere det hele op.

Danni er en entertainer og får sit publikum til at grine af hans platte vittigheder: “Hvad kalder man en indbagt haj?”….”En haj med dej”.

‘Hvid røg røde læber’

’Danni Toma’ skaber én bestemt stemning og et bestemt lydbillede, samtidig arbejder de eksperimenterende i form af genreblanding, hvilket, jeg synes, er det særlige ved dem.

Dannis tekster er nøgne og ægte. Man kan mærke selvterapien i ordene, da han ikke pakker tingene ind. Noodles simple tracks, Dannis afslappende stemme og de indlevende guitarsoloer gjorde det hele meget smooth, på nippet til flødet. Og jeg må indrømme, at jeg blev revet med. Eller nærmere revet ned. Ned i en hule, rygende af koncentreret stemning og fortællinger om kvinden.

Vi må vente og se, om der bliver ligeså røget, når pladen ’Grå’ udkommer til januar.