Rick Deckard er så flov over, at han kun har et elektrisk får sammen med sin kone Iran. Den største prestige for dem, ville være, hvis de kunne købe et rigtigt levende får. Men i en tid, hvor næsten alle dyr er døde, er et levende får næsten umuligt at betale, selv på klods. Rick må derfor knokle ekstra hårdt som prisejæger og forsøge at udslette de Nexus-6-androider, der er undsluppet fra Mars og som nu hærger Jorden – i menneskeskikkelser.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Drømmer androider om elektriske får?’

Forfatter:

Philip K. Dick

Oversat fra amerikansk af:

Jannick Storm

Originaltitel:

‘Do Androids Dream of electric Sheep’

Sider:

257

Udkom:

19. maj 2014

Forlag:

Rosenkilde & Bahnhof

Følelses-barometer:







Uddrag af ‘Drømmer androider om elektriske får?’

Den lille stråle af hvidt lys skinnede støt ind i Rachael Rosens ventre øje, og skiven med alle ledningerne sad fast mod hendes kind. Hun syntes at være rolig.
Rick Deckard, der sad således at han kunne se målingerne fra de to instrumenter i Voigt-Kampff-testapparaturet, sagde: – Jeg vil nu skitsere et antal samfundssituationer. De skal udtrykke Deres reaktion på hver af dem så hurtigt som muligt. Der vil naturligvis blive taget tid på Dem.
– Og selvfølgelig, sagde Rachael afmålt, – tæller mine verbale reaktioner ikke. Det er udelukkende øjenmusklen og kapillærreaktionen De bruger som beviser. Men jeg skal svare; jeg vil gerne gennemgå dette og … Hun brød af. – Gå bare i gang, hr. Deckard.
Rick valgte spørgsmål tre og sagde: – De får en kalveskindspung på Deres fødselsdag. Begge målere viste øjeblikkelig ud over det grønne og ind i det røde; nålene svingede voldsomt og sank så tilbage.
– Jeg ville ikke tage imod den, sagde Rachel. – Jeg ville melde den, der gav mig den til politiet.