En mørk og dystopisk historie om en bunke drenge, der bliver kastet ind i en “falsk” verden, hvor kun de stærkeste overlever; og den hurtigste undslipper.

Af Mariam, 16 år

Titel:

‘Mazerunner – Labyrinten’

Forfatter:

James Dashner

Oversat fra amerikansk af:

Thomas Munkholt

Sider:

380

Udkom:

12. september 2014

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:






Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede – drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til.

Udenfor de tårnhøje stenmure, der omgiver Lysningen, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den.

Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude. Den næste, der ankommer, er en pige. Den første nogensinde. Og beskeden, hun har med, ændrer alt.

Bedre med længden

Starten er meget forvirrende, for Thomas kan overhovedet ikke huske noget fra sit liv – som for eksempel navne og ansigter på folk, hvordan der ser ud i ’den virkelige’ verden og så videre. Han er næsten helt blank om sin fortid, og det bliver han ved med at være i et ret langt stykke tid. Så på den ene side følte jeg, at det var virkelig godt, at jeg var på niveau med Thomas og nemt kunne følge ham. På den måde blev det lettere, end hvis jeg var blevet kastet hovedkulds ind i en verden, jeg slet ikke forstod.

På den anden side blev det en smule for meget, og jeg blev frustreret over, at der ikke skete hurtige fremskridt i starten. Hvilket ikke betyder at bogen ikke er spændende – tværtimod! For selvom den starter en lille smule sløvt, bliver det meget vildere senere.

Thomas får en forståelse af, hvordan det fungerer i Lysningen, og han får nogle underlige flashbacks, som giver historien et mystisk twist. De andre fra Lysningen får øjnene op for, at Thomas ikke er helt normal, for da han ankommer til Lysningen, er han sikker på, at han på et ubevidst plan allerede er linket til Lysningen, før han fik sin hukommelse slettet.

Han sætter livet på spil for sine venner og er den allerførste, som overlever en hel nat i Lysningen, og ser hvor Strafferne kommer fra. Men hvad sker der, når Labyrintens døre ikke lukker om natten, som de plejer, for at holde Strafferne ude?

Action over romantik

Jeg elskede simpelthen, at jeg fik en pause fra det sædvanlige trekantsdrama, der plejer at være i så mange YA-bøger for tiden.

Selvom Theresa, den eneste pige i Lysningen, kommer ind i billedet, kommer hun ikke lige pludselig til at fylde hele Thomas’ hoved. Ligesom i ’Englefald’, var der skruet ned for kærligheden romantikken og op for actionen. Det fungerer bare så godt! Jeg er sikker på, at ’Labyrinten’ vil glæde mange drenge.

Bogen var suveræn god. Den fangede mig og blev ved med at holde mig i et fast greb. Slutningen var fantastisk planlagt, og jeg blev nærmest væltet omkuld af alle de nye afsløringer.

Så selvfølgelig skulle jeg hurtigt i gang med to’eren og tre’eren, på engelsk, og jeg kan på forhånd sige, at det bliver vildere og vildere, jo længere, man kommer ind i serien!