‘The Shining’ (‘Ondskabens Hotel’ på dansk) er ikke en gyser, der kun forsøger at skræmme dig med blod og levende lig. Det rigtig uhyggelige ved bogen er, at selv om du får en indtrængende lyst til at tage afstand fra Jack Torrance mørke og sindssyge tanker og følelser, mens du læser, finder du ud af, at det ikke kun er Jack, der rummer alle disse dystre egenskaber. Du rummer dem også selv! Spørgsmålet er bare, hvor dybt nede de ligger hos dig, og hvad der skal til for at fremprovokere dem.