En dødelig virus slår næsten alle amerikanske børn ihjel! De få, der overlever, udvikler farlige, overnaturlige evner. Ruby er én af dem. Det lykkes hende at flygte fra de kynisk regeringsstyrede såkaldte rehabiliteringslejre. Sammen med en flok, kæmper hun hver dag for at overleve i en anarkistisk verden, hvor alle forsøger at udnytte unge, som netop hende. Historien i ‘The Darkest Minds’ er så medrivende og actionfyldt, at jeg befandt mig i en åndeløs tilstand det meste af tiden.