Du vil helt sikkert komme til at føle dig meget ubehageligt tilpas, ligesom Lexi, når hendes 13-årige lillesøster Kasey begynder at opføre sig virkelig underligt i den store gamle villa, pigerne lige er flyttet ind i. Lexi håber sådan, at det kun er den klamme kælder, der giver hende gåsehud og en rigtig ubehagelig fornemmelse af, at noget dårligt vil ske. Men hun tager fejl!

‘Bad Girls Don’t Die’ er ikke uhyggelig, at du ikke tør gå alene ud på badeværelset for at børste tænder, efter du har læst. Men der er faktisk nogle pænt uhyggelige scener i historien, der er bygget rigtig godt op. Det er første bog i en serie, men bøgerne rummer afsluttede historier, så du skal ikke være bange for, at du skal købe næste bind for at få svaret. Udover det er serien skrevet med et forholdsvis lille ordforråd, så du netop kan være med, hvis du lige er blevet teenager og gerne vil prøve at læse nogle engelske romaner. Og selv om den er let at læse, er den overhovedet ikke barnlig.