Din dansklærer elsker helt sikkert tekstanalyse, og det er ikke ualmindeligt, at der falder gode karakterer af, hvis man viser, at man ved, hvor synsvinklerne ligger, hvilken slags fortællere, der benyttes i en tekst, hvad motivet og temaet er, om fortælletid er lig med fortalt tid, og hvis man kan karakterisere tekstens hovedpersoner.
Men læseren af din boganmeldelse er ikke din dansklærer! Læserne er andre unge på din egen alder, og de ønsker ikke at høre, at du er dygtig til tekstanalyse for tekstanalysens skyld.
Dine læsere vil derimod gerne høre, hvordan din læseoplevelse har været, og hvis du benytter tekstanalyse som værktøj – eller som et fælles sprog – til at beskrive læseoplevelse med, så giver det pludselig mening, at du lave tekstanalyse i din boganmeldelse.
Amanda er 1.personsfortæller, og synsvinklen ligger hos hende hele bogen igennem.
Jeg følte, jeg kom meget tæt på Amanda, fordi hun optræder som jeg-fortæller igennem hele romanen og fordi synsvinklen kun ligger hos hende. Det virkede rigtig godt i en roman, der handler om voldtægt, for der skal man bare kunne mærke alle hovedpersonens følelser.
I første kapitel ligger synsvinklen hos Freja, og i næste kapitel ligger den hos Balder. Og sådan skifter synsvinklen mellem de to hovedpersoner i hele historien.
I mange bøger om kærlighed, hører vi kun om pigens følelser, men i denne her historie skifter synsvinklen mellem Freja og Balder for hvert kapitel. Det synes jeg fungerer rigtig godt, for Frejas følelser en nemme at identificere sig med, da jeg jo selv er pige, men jeg havde ingen anelse om, hvordan Balder ville opfatte deres forhold, så det var rigtig spændende og nyt for mig at høre om.
