Kommaregler



Hvis du ikke aner, om du sætter komma efter reglerne med startkomma eller reglerne uden startkomma, skal du endelig ikke føle dig dum. De fleste voksne danskere har heller ikke styr på det.

Vi kender dog en meget let metode, så du kan lære det hurtigt — her og nu!

Hvad er startkomma?

Hvis man bruger startkomma, betyder det, at man sætter komma mellem alle ledsætninger. En ledsætning indeholder et grundled (kryds) og et udsagnsled (bolle).

Det modsatte: at ikke sætte startkomma?
Hvis man ikke sætter startkomma, ja, så skal der ikke være komma mellem alle ledsætningerne, så skal der kun være det, der hedder slutkomma, og det er det, som er så dumt og besværligt, for hvor er det så lige, at slutkommaet skal stå? Og hvor er det, man ikke skal sætte komma?

Ja, det kan man kun finde ud af, hvis man er så skrap til grammatik, at man kan identificere, om de enkelte ledsætninger også optræder som grundled, genstandsled eller måske biled i helsætningen.

Se! Nu er det allerede blevet dødbesværligt, ikke? Og det er fuldstændig tilladt, i orden og rigtigt at sætte startkomma – det vil sige at sætte komma mellem alle ledsætningerne – så hvorfor pokker skulle du gøre det sværere for dig selv ved kun at sætte de svære slutkommaer, når du kan sætte de lette startkommaer?

Lette startkommaregler eller svære, historiske ikke-startkommaregler
Vi har undersøgt sagen til bunds hos Dansk Sprognævn, og det viser sig, at selv om Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke sætter startkomma, så sætter næsten alle danskere startkomma — også de fleste dansklærere og journalister.

Dansk Sprognævn siger også, at det er helt tilladt og korrekt at sætte startkomma. Rent teoretisk, hvis man tænker på sproghistorie og -teori, så synes Dansk Sprognævn at det giver mere faglig mening, at man ikke sætter startkomma, men hey, handler sprog og skrivning ikke om at lave nogle lette regler, så du og jeg nemt kan lære dem, forstå dem og bruge dem? Dét synes vi, og det synes praktisk taget alle danskere, så derfor siger vi: brug startkomma!

Nu får du de lette regler, hvor man sætter komma efter startkommareglerne:

Når du skal finde de enkelte ledsætninger i din helsætning (det vil sige alt det, der er mellem to punktummer), så har du sikkert lært at sætte kryds, x, for grundled og bolle, o, for udsagnsled. Vi giver dem farver her:

x (kryds) for grundled = blå
o (bolle) for udsagnsled = rød

1. Find alle x’er (krydser) og o’er (boller) i sætningen. Mellem hvert sæt af x og o sættes der komma.

  • Vampyrer er seje, og zombier er klamme.
  • Tessa besvimede, da flagermusen skreg.
  • Marie, der på asfalten, vred sig i smerte. (Indskudt sætning.)
  • De vingummier, (som) vi havde glemt alt om, i rygsækken. (Indskudt sætning.)
  • Eric hentede motorcyklen og kørte hjem. (Ikke komma her, da der kun er ét grundled)

Jeg-reglen. (Hvis du er i tvivl om sætninger med ‘at’)
For at et udsagnsord tæller i regel nummer 1, skal du kunne sætte ‘jeg’ foran. For eksempel: Jeg er, jeg besvimede, jeg skreg, jeg , jeg vred (mig i smerte). Men hvis udsagnsordet står i navnemåde, det vil sige, man kun kan sætte ‘at’ foran, så tæller navneordet ikke i kommaregel nummer 1, og så skal der ikke sættes komma.

  • Du elsker at være morsom.

Kan man sige: jeg elsker? Ja, det kan man godt. Så er udsagnsordet godkendt. Kan man sige: jeg være? Nej, det kan man ikke, for det er navnemåden ‘at være’, så er udsagnsordet ikke godkendt, og der skal altså ikke være komma i sætningen.

  • Jeg elsker, at du er morsom.

Kan man sige: jeg elsker? Ja, det kan man godt. Så er udsagnsordet godkendt. Kan man sige: jeg er? Ja, det kan man godt. Så er det andet udsagnsord også godkendt. Der er desuden et ekstra grundled, du, så i denne sætning skal der være komma.

Det er derfor vigtigt, at du ikke altid bare sætter komma foran ‘at’! For i dette eksempel kan du netop se, at når udsagnsordet står i navnemåde, og man altså ikke kan sætte ‘jeg’ foran, så skal der ikke være komma! Derfor! Husk at bruge jeg-reglen, hvis du er det mindste i tvivl med ‘at’.

  • Jeg-reglen bruges til at finde alle udsagnsled, der ikke står i navnemåde, hvis man plejer at overse en masse.
  • Jeg-reglen bruges også til at udelukke, at man ikke kommer til at sætte komma foran ‘at’, hvis udsagnsordet efter ‘at’ står i navnemåde (infinitiv).
  • Jeg-reglen siger intet om, hvor kommaet skal stå. Det bruger du de andre regler til.
  • Du må endelig ikke supplere Jeg-reglen med din egen At-regel for at finde udsagnsord, for så finder du netop de udsagnsord, der står i navnemåde, og de sætningsdele sætter man ikke komma foran.

2. Altid komma foran ‘men’ (en sjælden gang kan man sætte punktum).

  • Hun tog sin vinterjakke på, men blev alligevel hurtig kold.
  • Det var flot, men kort.
  • Udmattede, men glade, kom de tilbage fra stævnet. (Det er også en indskudt sætning.)

3. Komma ved opremsninger. (Der skal ikke komma mellem det sidste ‘og’ eller ‘eller’)

  • Hun købte popcorn, en stor sodavand, chokolade og lakrids til filmen.
  • Insekterne kom svømmende, kravlende og krybende.
  • Han ville hverken i gymnasiet, på efterskole eller ud og have et job.

4. Komma ved tiltale.

  • Sofie, vil du også ha’ cola?
  • Sebastian og Niklas, stå nu stille!
  • Julie, må jeg låne dit viskelæder?

5. Komma ved indskudte sætninger, også kaldet parentetiske tilføjelser.

  • Lagkagen, der egentlig så utrolig lækker ud, blev slet ikke rørt af nogen.
  • På en plet ved vandet følger vi den unge Gyrith, der ikke er mere end 14 år, i hendes livs omvæltning.

6. Komma ved forklarende eller præciserende tilføjelser.

  • Man kan selv vælge uddannelsesvej efter 9. klasse, for eksempel 10. klasse eller gymnasiet.
  • Turen til stranden bliver gennemført, også i regnvejr.
  • Jeg skal nok kysse ham, måske allerede i aften.
  • Hun lagde make-up, specielt eyeliner, som om hun aldrig havde lavet andet. (Det er også en indskudt sætning.)
  • Du skal multiplicere, gange, tallene.

7. Komma ved spørgende tilføjelser.

  • Du vil godt med til festen, ikk’?
  • Din lillesøster må da ikke tage slik selv, vel?
  • Hun er godt nok blevet led, hva’?


8. Komma ved udråbsord og andre småord, der starter en sætning.

  • Jo, jeg skriver, når de kommer.
  • Av, du træder mig altså over tæerne.
  • Føj, hvor er du en slem hund!
  • Jamen, jeg vil ikke spille død.

9. Komma ved bydemåde

  • Tag dit bras, og vis dig aldrig igen! (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)
  • Gør som mig, syng dig glad. (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)
  • Stå ikke dér, gør noget! (Grundleddet er udeladt, men underforstået.)

Flere kommaregler

Selvfølgelig er disse 9 kommaregler gjort simple, så du hurtigt kan blive god til at sætte de vigtigste kommaer på dansk. Vil du gå i dybden med kommaer, er der en del flere steder, man kan sætte kommaer i en tekst. Det kan man læse meget mere om på sproget.dk.