Det er seks uger siden. Seks uger siden, at Penryns liv forandredes for altid. Apokalypsens engle kom, og med sig havde de død og ødelæggelse. Et episk slag mellem godt og ondt er i gang, og mennesket slår til at tabe. En actionmættet page-turner med et fantastisk lille twist af kærlighed, som gennem alle næsten 300 sider havde mig siddende på kanten af min stol. En bog der giver et frisk pust til YA-genren og holder læseren i et fast greb!
Af Mariam, 16 år |
Titel:
‘Englefald’ (Penryn & verdens undergang, #1)
Forfatter:
Oversat fra amerikansk af:
Louise Ardenfelt Ravnild
Originaltitel:
‘Angelfall’ (Penryn & the End of Days #1)
Sider:
295
Udkom:
4. februar 2014
Forlag:
Gyldendal
Følelses-barometer:
17-årige Penryn har kun ét hovedmål: at overleve i en post-apokalyptisk verden skabt af engle, som kom og dræbte millioner af mennesker. Med sig har Penryn kun sin skizofrene mor og sin lillesøster, der er lam i benene, men det er mere end nok for hende, for der er ikke nok mad, bander har overtaget gaderne, og folk ser sig hele tiden over skulderen i frygt for at blive angrebet.
Da nogle engle bortfører lillesøsteren, Paige, sværger Penryn på at ville gøre alt i sin magt for at få hende tilbage. Selv hvis det indebærer en alliance med fjenden i form af den unge vingeskudte kriger, Raffe.
En positiv overraskelse!
I starten troede jeg ’Englefald’ ville være en dårlig udgave af ’Twilight’ eller ’The Mortal Instruments’ med alt for mange klichéer, men wow hvor fik jeg mig en overraskelse. Jeg blev simpelthen helt opslugt af Englefald. Virkelig. Der skete hele tiden noget. Jeg blev overrasket over nye ting for hver side, og kærligheden fyldte bestemt heller ikke det hele, hvilket føles som et dejlig, frisk vindpust. Faktisk er kærligheden i historien sekundær.
Susan Ee’s skrivemåde er helt fantastisk. Det er lige før, jeg indhalerede hele bogen. Så god var den. Historien er tempofyldt, lokkende og fik mig til at glemme alt andet, mens jeg læste den. Personerne er realistiske og sjove, og plottet er simpelthen fantastisk.
Jeg kunne ikke lægge ’Englefald’ fra mig. Jeg var nødt til at læse den i smug under aftensmaden, så jeg ikke fik skæld ud – for fjerde gang – over at være alt for fraværende.
Unikke hovedpersoner
Penryn er ikke en pige, som har brug for sin overnaturlige kæreste til at gøre alt for sig. Hun er en stærk, modig og dygtig karakter, og selvom der efterhånden er ret mange af sådan nogle karakterer i YA-bøgerne, så er der ikke så mange af dem, som skiller sig vildt meget ud.
En af dem der gør, er altså Penryn. For ud over at hun kan faktisk kan passe på sig selv, er hun også klog og bruger sin hjerne. En af grundende til, at jeg elsker ’Englefald’ er, at Penryn er moden og klog. Hun tager gode beslutninger, og jeg brugte ikke hele tiden på at ville ruske i hende for at være uforsigtig. I modsætning til for eksempel Bella Swan fra Twilight, inden hun blev forvandlet til vampyr, som hele tiden havde brug for Edward eller Jacob hos sig, og som rodede sig ud i en masse dumme situationer.
Så er der Raffe. Han er en skadet engel, som er nødt til at alliere sig med Penryn, hvis han vil have sin afskårne vinge syet fast igen. Han er en god partner, han er stærk, sjov og ved en hel masse om engle (han er jo én selv).
Jeg elskede deres forhold, og hvordan det udviklede sig gennem hele bogen. I starten var de skeptiske, om de kunne arbejde sammen eller ej, men efterhånden varmede de mere og mere op for hinanden og begyndte at stole på hinanden. Det er bare så perfekt, den måde deres forhold udviklede sig stille og roligt gennem bogen, og man kunne fornemme, at de nærede specielle følelser for hinanden, men det overskyggede aldrig resten af historien.
Fyldt med masser af action
’Englefald’ er fyldt med episoder, hvor Penryn kæmper mod andre. Der er masser af action, og nogle gange er det som om, man ikke engang kan tillade sig at blinke for ikke at gå glip af noget. Der bliver virkelig gået i detaljer, og jeg kunne se det hele for mig.
Dog er det ikke sådan, som det er ved nogle bøger, hvor de beskriver en situation så detaljeret, at man begynder at kede sig i stedet for at være spændt på, hvad der kommer til at ske. Jeg kan godt finde på at skimme actionscener nogle gange, fordi det simpelthen bliver alt for meget, men i ’Englefald’ var de episoder skrevet til perfektion.
Uddrag af ‘Englefald’
Hans smukke ansigt bliver sløret, mens mine øjenlåg bliver tungere. Jeg har ikke sovet i to dage af frygt for at forpasse min eneste eventuelle chance, hvis englen vågnede og så bare døde fra mig. Når han sover, ligner han en blødende prins på den hvide hest lænket i fangehullet. Da jeg var lille tænkte jeg altid, at jeg ville være Askepot, men det her gør mig sikkert til den onde heks. Omvendt boede Askepot heller ikke i en post-apokalyptisk invaderet af hævnende engle …
Ny yndlingsbog
’Englefald’ er kommet på listen over mine yndlingsbøger, og det er ikke uden grund. Jeg elskede simpelthen hvor velskrevet bogen var, og hvor fantastisk og spændende handlingen var. Der skete noget hele tiden, og jeg blev aldrig træt af den.
’Englefald’ er er stærkt vanedannende og vil suge dig ind i et helt andet univers, som vil få dig til at glemme din kedelige hverdag. Risiko for pludselige grineflip, øjensmerter efter at have læst så lang tid uden at lukke øjnene og for at få alt for høje forventninger til andre bøger.
Skriv et svar