Ungdomsanmeldelse: Vi har igen fået en Hollywood-film, som desværre har fokuseret lidt for meget på dyre speciel effects og flotte reklame-søjler til at have haft tid til lige at gennemtænke plottet en ekstra gang. Denne film er og bliver ikke mere og andet end at være på TV2 en fredag aften om et par år.

Anmeldt af Andreas Beyer Gregersen, 16 år

Titel:

“SALT”

Instruktør:

Philip Noyce

Land:

USA

Distributør:

Sony Pictures

Premieredato:

9. september 2010

En mand vakler ind på CIAs kontor i Washington og påstår at have informationer om et hemmeligt russisk agentprogram mod USA, som har overlevet murens fald. Manden afhøres af Evelyn Salt (Angelina Jolie), som har travlt med at komme hjem til sin mand, men tingene får pludselig en drejning da manden pludselig siger, at Evelyn Salt er en russisk agent. Salt benægter det hele, men ikke før lang tid er både manden og Salt flygtet mens det store spørgsmål forbliver: Hvem er Salt?

Sex, vold og biler

Forventningerne til denne film var store fra min side, da plottet lød originalt, reklameringen var effektiv og traileren var underholdende. Jeg forventede mig en nytænkende og gennemtænkt film og et manuskript, der gerne skulle være lige så svært at hitte ud af som fx Bourne trilogien. Blev forventninger indfriet? Læs skam bare videre; ”Salt” er en hæsblæsende actionfilm fra Philip Noyce, som mætter selv de mest tørstige fans efter vold, biler, drama og masser af skydevåben. Så meget er sikkert, så hvis man tørster en god gang biljagt med Angelina Jolie i hovedrollen, er der rigtig god grund til at tage.

Karakterløs

Dog mangler filmen fra mit synsvinkel rigtig meget charme og den synes ikke rigtig at kunne træde i karakter og adskille sig fra de 90er actionfilm, vi ser i fjernsynet hver fredag aften. For det første blev jeg slemt skuffet på min forventning fra reklamerne om, at filmen skulle have et plot med masser af twists og overraskelser, hvilket slet ikke var oplevelsen for mig. I stedet får vi serveret et let overskueligt plot med twists og overraskelser, som var til at forudse, en fornemmelse af hvem Salt var allerede en halv time inde og en fornemmelse af, at hver drejning i filmen bare er en undskyldning for at lave endnu en actionscene eller biljagt.

Salt leverer Hollywood-varen

Selvom actionscenerne slet ikke når i nærheden af de urealistisk charmende Matrix-film og plottet ikke kommer inden for rækkevidde af de realistisk nærværende Bourne-film, trækker skuespillet af specielt CIA-agenten Ted Winther (Liev Scheiber) og altid utroligt dygtige Angelina Jolie alligevel filmen en stor del.

Konklusionen fra min side er derfor, at vi igen har fået en Hollywood-film, som desværre har fokuseret lidt for meget på dyre speciel effects og flotte reklame-søjler til at have haft tid til lige at gennemtænke plottet en ekstra gang. Denne film er og bliver ikke mere og andet end at være på TV2 en fredag aften om et par år.

Freja, Nykøbing Falster

6 stjerner
Salt vil af mange blive stemplet som wannabe. En kvindelig James Bond. Men det var Salt ikke. Salt var bedre! Det er helt klart den bedste action film jeg nogensinde har set. Jeg så den med min mor, big mistake, og hun klagede over at den var urealistisk. Men hvis den ikke havde været det, ville den jo have været lidt tynd. Men jeg, og hele det mandlige publikum, elskede den. Angelina Jolie klarede rollen perfekt selvom hun er lidt oppe i årene, og filmen var sjov uden at være decideret morsom. Jeg håber på en to, sandsynligvis forgæves, da filmen slutter meget brat. Men det var alt i alt en fantastisk film som får topkarakter.

Lise, 18 år, Birkerød

3 stjerner
Salt var præcis hvad jeg forventede. En god gammeldags actionfilm. Filmen starter selvfølgelig med en scene af Angelina Jolie i undertøj. Så er stilen ligesom lagt. Det var masser af fed action, og den var absolut underholdende. Desværre havde instruktøren besluttet at indsætte nogle kvalmende flashbacks, som bragte tanken hen på twilight romantik. En smule malplaceret i en actionfilm af den kaliber, i hvert fald efter min mening. Plottet var også en smule slidt, men sådan er det jo ofte med denne her type actionfilm. Sovjet vs. USA. Jeg var godt underholdt, men filmen virkede ikke altid helt gennemtænkt på alle punkter, og det irriterede mig lidt, når filmen trods alt går i biografen. Det bliver derfor kun til 3 stjerner fra mig, men den er stadigvæk et must, hvis man er Angelina-fan.

Redaktøren

2 stjerner

Der er effekter, våben og en falsk blondine med hævede botox-læber der forsøger at se intelligent ud. Actionscenerne er skudt af kameraer der farer forvirret rundt – “bare det ser ud som om det går hurtigt, så synes publikum nok det er fedt!”. Der er ingen humor overhovedet – en kæmpe fejl – og historien bliver derfor selvhøjtidelig, hvilket er ret komisk da det er den tyndeste spionhistorie jeg nogen sinde har set. Agent SALT kunne også lige klare alle situationer helt urealistisk, ligesom Lara Croft. Men Lara var jo eventyr og derfor fungerede det. En kvarter inde tegnede det godt, men så gik luften ud af ballonen. Angelina har aldrig været dårligere og SALT smagte som en riskiks.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.