Kære engelsklærere i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser

Jeg hedder Peter, er 46 år og er den frivillige redaktør her på Kultur For Unge.

Jeg skriver denne præsentation til jer, fordi jeg har en redaktion fyldt med en flok skønne, frivillige læse- og skriveglade unge, der elsker at videreformidle deres begejstring for engelsk litteratur.

På websiden Kultur For Unge har vi igennem de sidste 10 år anmeldt teater, musik og danske bøger; sådan lidt på skift. Og i efterårsferien 2015 kunne vi så afholde vores første fødselsdag for vores rent engelske site Youth Culture Denmark. Men lige nu vi savner simpelthen nogle friske engelsklærere som samarbejdspartnere.

Bare rolig, du skal ikke rette vores tekster

Bliv endelig ikke forskrækket over ordet ‘samarbejde’. 😉 Det er på ingen måde meningen, at du som engelsklærer skal hjælpe os med grammatik og lignende. Den del klarer vi selv med hjælp fra et netværk af engelske og amerikanske bogbloggere.

Men jeg tænker, at vi trods vores store forskelle formentlig har mange af de samme mål og derfor på mange forskellige måder må kunne hjælpe og inspirere hinanden, hvis vi taler/skriver sammen og undersøger mulighederne.

Formentlig har vi temmelig meget til fælles

Vi elsker først og fremmest at læse engelske romaner, der siger os noget og giver os noget. Vi hungrer efter at lære mere engelsk, både skriftligt og mundtligt, og endelig holder vi meget af at videreformidle de bedste af de litterære oplevelser, vi har fået med de engelske bøger.

Det kommer lidt til at lyde som en kontaktannoncen, og det er det jo måske også, men jeg tænker, at du nok også på et eller andet plan har en plads i dit hjerte for engelsk litteratur? Og derfor gætter jeg på, at du også gerne vil give de gode oplevelser og begejstringen videre til dine elever.

Formentlig revolutionerer vi intet i din hverdag, men de unge i min ungdomsredaktion kunne måske netop være en inspirationskilde for de af dine elever, der gerne ville læse mere engelsk i sin fritid, men som står lidt alene med interessen.

Det begyndte med en stigende lyst Young Adult

For at du kan lære os at kende, er en præsentation vel en god begyndelse. Jeg og de unge har skrevet artikler, anmeldelser og lavet interviews siden 2005. Grundidéen var, at jeg som redaktør gerne ville vise kulturverdenen, at unge også kan anmelde og begrunde deres holdninger lige så godt som voksne. Og hvis en film eller en roman har de unge som primær målgruppe, giver det vel også god mening, at de selv anmelder.

I efteråret 2014 begyndte vi på noget helt nyt. Vi opstartede et rent engelsk website. Baggrunden var, at mine unge skribenter i redaktionen af mange grunde blev mere og mere lune på at anmelde de engelske ungdomsbøger, de såkaldte Young Adult novels eller YA’s.

De unge oplevede, at de blev irriterede af dårlige oversættelser til dansk; de ville læse deres yndlingsforfatteres egne ord. De unge havde heller ikke tålmodighed til at vente 6-18 måneder på at bøger i deres favoritserie blev oversat til dansk, når de så, at deres udenlandske venner på de sociale medier allerede kunne læse romanerne. Endelig lå der også en stor økonomisk gulerod i, at de engelske bøger ganske simpelt bare er væsentligt billigere end tilsvarende danske.

Alt det, der kunne gå galt

Jeg vil være helt ærlig. Som den hovedansvarlige trak jeg først lidt i land. Jeg er temmelig perfektionistisk anlagt – på godt og ondt – så hvis vi skulle anmelde engelske bøger, syntes jeg også, det krævede, at vi skrev anmeldelserne på engelsk og i det hele taget kommunikerende på de sociale medier på engelsk, så forfatterne til romanerne, de engelsk/amerikanske forlag og alle de andre unge engelske læsere i verden kunne forstå, hvad vi havde på hjerte.

Min tvivl lå i, at jeg er matematisk student fra 1988 og “kun” havde engelsk til og med 1.g. Jeg er utrolig glad for sproget og har brugt det virkelig meget i min IT-uddannelse og i mine IT-job og på rejser, men jeg føler mig også for forfængelig til offentligt at træde op med et uheldigt dansk-engelsk ordvalg som Villy Søvndal eller med en rå dansk accent som Anders Fogh. Endnu værre var det, hvis jeg ikke kunne rette mine unge skribenters opgaver helt korrekt, og jeg simpelthen ville lære dem noget “forkert engelsk”, når jeg gav dem feedback.

Alligevel endte vi med at tage springet!

Lige nu!

Lige nu kan vi evaluere efter vores første år som engelske skribenter og anmeldere. Det er gået meget bedre, end jeg overhovedet havde turdet håbe på. Jeg tror såmænd de unge havde tiltro til, at det hele nok skulle gå fint. Det er det utrolig givende ved at få lov til at arbejde med børn og unge. De kaster sig bare ud i det og gør deres yderste for at lave en rigtig god anmeldelse!

Vi har skrevet det bedste engelsk, vi har kunnet. Vi har helt sikkert lavet mange fejl, men vi har samarbejdet, og vi har læst hinandens tekster og rettet hinandens fejl, så godt som vi kunne. Vi har også lært, at hvis man vil noget, så handler det i høj grad også om at turde at lave fejl og rette dem. Hvis man vil lave alting perfekt første gang, bliver ens projekter aldrig rigtig til noget, fordi man stille umenneskelige og urealistiske krav til sig selv.

Hvad man ikke selv føler sig sikker på, må man bede om hjælp til. Og vi har været så heldige, at vi har fået et samarbejde i hus med både en britisk og en canadisk bogbloggerpige. Jeg hjælper dem med WordPress og blogging generelt. De hjælper os med at læse korrektur på vores engelsk i anmeldelserne.

Udover anmeldelserne, der ligger på vores WordPress-blog, har vi lavet grafiske anmeldelsesplakater af de engelske romaner, vi har anmeldt. Ikke kun på dansk til de danske biblioteker, men også på engelsk til de engelske og amerikanske ‘teen librarians’. Forlagene og forfatterne bliver overraskede over at se plakaterne, og i flere tilfælde har de kvitteret med at sende papirbøger til vores unge anmeldere, selv om tiden i høj grad er blevet til, at forlagene næsten kun udsender Young Adult novels elektronisk, som e-bøger, til unge bogbloggere.

(opdateres stadig – så hvis du synes, slutningen er lidt underlig, er det fordi, det ikke er slutningen. Mvh Peter )