Ungdomsanmeldelse: Den legendariske engelske digter Oscar Wilde vækkes for en stund til live i “That Theatre Company”’s opsætning af “In Extremis”. Ian Burns og Annemette Andersen som eneste medvirkende, åbner et kighul ind i fortiden til det mystiske møde mellem Wilde og spåkonen mrs. Robinson.
AF MIKKEL, 17 ÅR |
Oscar Wilde var en af Englands største poeter, men hans seksualitet blev hans endeligt i et samfund hvor homoseksualitet var strafbart. Kort inden sin arrestation, besøgte Wilde den kendte spåkone Mrs. Robinson for at søge råd. Hvad hun har sagt den aften, er der ingen der ved, men hvordan kan det være at han valgte at kæmpe imod hele systemet, og hvorfor forlod han ikke England mens tid var?
”Hvor f… ligger Krudttønden?!”
Regnen silede ned fra en blæksort nattehimlen, da vi efter megen møje og besvær, og utallige spørgen’er om vej, ankom til Krudttønden. Med gennemvåde sokker og bluser satte vi os rystende af kulde ind i den lille teatersal. Lyset dæmpedes, mens en diskret lydkulisse førte os ind i en tidslomme. En tidslomme hvor den for længst afdøde Mrs. Robinson og hendes klient Oscar Wilde, fik talerum til at fortælle hvad der egentlig forgik den skæbnesvangre aften bag de tilrullede gardiner.
Vild med Wilde
Forventer man glitter, glimmer og masser af wow-effekter, er man med “In Extremis” gået forkert i byen. “In Extremis” er en forestilling skrabet for overflødigt fyld, til fordel for den gode historie og flotte skuespil. Både Annemette Andersen og Ian Burns, som eneste medvirkende, spiller med stor overbevisning og overskud.
Ligeså kom Brechts verfremdungseffekt til sin ret, når tiden på skift blev sat i stå for enten Robinson eller Wilde, hvorefter den anden, henvendt til publikum, delagtiggjorde os i deres tankespind.
“Dialogen er på engelsk, det var vi forberedte på, men ikke desto mindre måtte vi holde fast i stolekanten for at bevare overblikket. ”
Forberedelse hjemmefra
Dialogen er på engelsk, det var vi forberedte på, men ikke desto mindre måtte vi holde fast i stolekanten for at bevare overblikket.
Det frustrerede os en smule, at stykket mestendels byggede på informationer som man skulle have erhvervet sig inden man satte sig til rette. Og vel at mærke informationer som vi ikke havde, da det desværre ikke var blevet os fortalt, at der på teaterets hjemmeside lå massere af undervisningsmateriale om historien bag!
Derfor var stykket til tider en smule tungt, og det var ikke alle pointer der sev ind – selvom jeg da skulle mene at jeg forstod langt det meste.
Vurdering
“In Extremis” er en meget flot og tankevækkende forestilling, der giver nogle gode bud på hvorfor Wilde gjorde som han nu engang gjorde. Tempoet er skuet i bund, hvilket dog kun er en fordel med al den information man skal holde styr på. Skønt vi intet vidste om Oscar Wilde før vi kom, var det en smule klogere og en god oplevelse rigere, at vi atter begav os ud i den iskolde oktoberregn.
Kort om Wilde:
Oscar Wild regnes for en af 1800-tallets største digtere og dramatikere. Født i 1854 ud af en fin familie. Sin første Universitetsuddannelse tog han i Dublin, og drog nogle år senere til USA hvor han foretog en ét år lang foredragsturne i Canada og USA omhandlende det æstetiske livssyn.
Skønt Oscar Wilde skrev digte og farcer som det sjældent var set, og var begavet ud over det normale blev han talent overskygget af det faktum at han var homoseksuel.
Privat var han gift med Constance med hvem han havde to sønner. Men da hans forhold til Lord Alfred Douglas kom frem i lyset, styrtede hans karriere langsomt i grus.
Homoseksualitet var ulovligt, og Wilde idømtes 2 års straffearbejde. Dette tog så hårdt på Wilde at han døde tre år efter hans løsladelse.
– Hvad synes du om “In Extremis”?
Camilla, 17 år, Dragør |
It is incredible how only two actors can make such an entertaining show, and I was very impressed how they were able to remember the long dialogue.
Both Annemette Andersen and Ian Burns were very intense. I could really feel the atmosphere of Wilde’s wealthy life among celebrities and scandals in England.
The topics they brought up were fascinating and intelligent, like when the palm-reader tells that when people doubt her, she tells them something obvious, that makes them believe her.
It was sometimes a little hard to follow. I think I should have known a little more about Oscar Wilde.
Simon Dyreby, Hillerød |
In extremis er en fremragende forestilling med stærke skuespillere og gode monologer. Og monologerne især, skal fremhæves eftersom stykket i store træk bestod af disse. – til tider meget lange monologer. Ikke at der er noget galt i det men da de ofte omhandlede datoer, navne, episoder mistede man let overblikket.
Det engelske sprog var ikke svært at forstå, men når man på den ene side skulle holde tungen lige i munden for at oversætte, var det ekstremt svært at følge med i den egentlige handling.
På trods af at man nok skal have en hvis viden omkring Oscar Wilde og hans liv er stykket virkelig godt. Skuespillerne spiller ekstremt godt og overbevisende, også selvom de til tider bliver udsat for ekstrem svær dramatik, klare de det virkelig godt.
Stykkets 1 time er passende og skuespillerne er med til at skabe en god teateroplevelse. Jeg vil anbefale denne forrestiling til skoleklasser, der har om Oscar Wilde eller privatpersoner der har en bagviden omkring den kendte forfatter.
Niklas Kongerslev, Taastrup |
Først og fremmest – fantastisk stykke – skuespillet faldt naturligt og professionelt. Jeg havde store forventninger fra start, da jeg kendte en del til mr. Burns vældig imponerende bedrifter som skuespiller.
Til gengæld, kendte jeg ikke til Oscar Wilde og hans virke – det gjorde så, at jeg relativt tidligt måtte stå ”handlingsmæssigt” af – jeg forstod hvad de sagde, og havde ikke noget problemer med det engelske – men konteksten og forskellige årsager til det der blev sagt, kendte jeg ikke noget til.
Derfor tror jeg man skal kende noget til mr. Wilde før man får det fulde udbytte. Men både Burns og hans kvindelige medskuespillerinde Annemette Andersen, var formidable! Alt i alt en fremragende, meget intim, flot teateropsætning!
Skriv et svar