Backstreet Boys portræt: Først efter 7 albums opdagede jeg, at BSB er mere end en flok middelmådige stemmer, som kombineret med udseende og fængende beats har ført til en enorm succes. Trods en god håndfuld uforglemmelige hits har jeg aldrig regnet selve sangen for noget særligt – før nu.

Af Signe Rasmussen

Titel:

‘This is us’

Kunstner:

Backstreet Boys

Selskab:

Sony Music

Udgivet:

10. oktober 2009

Faktisk har jeg ligefrem opdaget, at Brian, Nick, A.J. og Howie’s lækre vokaler ikke behøver den knap så lækre musik til at følge numrene til dørs. Derfor er det en skam, at der bliver manipuleret lidt rigeligt med stemmerne på især nummeret ”She’s A Dream”, som rapperen T-Pain ellers både har skrevet og komponeret.

Forelsket i tre numre

Jeg er dog blevet lidt forelsket i numrene ”PDA” og ”Masquerade”, fordi de begge er enormt catchy og umulige at sidde stille til, fordi de minder mig om det energiske nummer ”The Call” fra Black & Blue albummet.

”Shattered” er et tredje og desværre også sidste nummer som jeg er ret vild med, og som jeg i øvrigt har gidet at høre mere end et par gange – simpelthen fordi det er tættest på at være den popballade, der skal være mindst én af på et BSB album.

Forudsigeligt og for mange effekter

Sangene har catchy rytmer fra første sekund, men de bliver hurtigt ligeså ensformige og forudsigelige som Dronningens nytårstale. Musikken er blevet pint under postproduktion med effekter og stemmesynthesizers, som har skabt et meget rodet lydbillede. Specielt når man hører b-stykket i ”She’s A Dream”. De skulle være blevet i 90’erne, hvor denne slags effekter ikke var inde i billedet.

“Jeg savner virkelig tudeflyglet fra tidligere sange som ”Incomplete” og ”Memories”, hvor det var så blødt og følsomt, at man ikke kunne holde tårerne tilbage.”

Savner tudeflyglet

Flyglet i covernummeret ”This Is Us” er meget poppet og bliver slet ikke brugt i en ballade, som ellers var det, jeg havde sat næsen op efter. Jeg savner virkelig tudeflyglet fra tidligere sange som ”Incomplete” og ”Memories”, hvor det var så blødt og følsomt, at man ikke kunne holde tårerne tilbage.

Håbet på ny cd med 90’er numre

”This Is Us” er glemt om et par måneder. Det lever hverken op til mine forventninger til selve albummet eller til bandets evner indenfor popgenren. Jeg hører de tre sange, jeg gider at bruge tid på, når jeg tager make-up på om morgenen, men til fest er det enten “Millennium” eller “Black & Blue”-albummet, der bliver smækket på.

Jeg havde håbet på en cd med nye 90’er numre, som ville hitte, selvom vi er i år 2009, for det gamle er nok i bund og grund dét, vi BSB-fans rigtig holder af.

Vurdering

Til BSB-koncerten den 8. december vil der blive spillet en god håndfuld nye numre, selvom jeg håber, at de vil skåne mig og i stedet spille en masse af de sange, som faktisk duer til noget. Heldigvis har Brian, Nick, A.J. og Howie ikke svigtet – tværtimod; men sangskriverne har hverken drengene eller jeg noget at takke for på “This is us”.