Anmeldelse: Robin Hood

Den nye filmatisering af Robin Hood følger ikke de gamle, kendte myter som blandt andre Howard Pyle beretter om i sine bøger – det er en ny ukendt forhistorie. De middelalderlige kampscener har aldrig været flottere, men jeg savner nu en Robin Hood der har charme og sans for romantik, og ikke en der i opførsel, er en tro kopi af Gladiator.

‘Robin Hood’

Instruktør: Ridley Scott

Genre: Historisk Drama

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 13. maj 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Ridley Scott har vendt fuldstændig rundt på historien om Robin Hood. Til manges overraskelse er den nye filmatisering, forhistorien til alle Howard Pyle’s beretninger om Robin og hans muntre mænd fra Sherwood-skoven.

Vi begynder da Kong Richard Løvehjerte dør under indtagelsen af en fransk borg. Bueskytten Robin Longstride (Russell Crowe) og hans venner ’lille’ John, Will Scarlett og Allan A’Dayle, beslutter sig at vende tilbage til England, men undervejs bliver de vidne til overfaldet på ridderen Robert Loxley, der skal bringe kronen til Richards lillebror og arving, Prins John. Loxley bliver dræbt, men ved at udgive sig for ham, får Robin og hans venner skibslejlighed til England, hvor de afleverer kronen. Robin møder Sir Roberts smukke enke Marion (Cate Blanchett), men inden romantikken for alvor når at blomstre, får Prins John ødelagt idyllen ved at opkræver så meget skat, at eksistensgrundlaget bliver taget fra de almindelige bønder. Til sidst får Robin og hans mænd nok.

Gladiator i Sherwood-skoven

Som sagt har Ridley Scott udfra sit store kendskab til perioden, fuldstændig genopfundet historien om Robin Hood. Scott tager udgangspunkt i en realistisk version af, hvordan det kunne være foregået. Min store problem med det, er at man tager en figur som har været låst fast i filmens verden de sidste 100 år, som en charmør, en mand med humor og en som tager fra de rige og giver til de fattige. Russel Crowes udgave af Robin Hood er fuldstændig modsat: en rå kriger, som i begyndelsen af filmen kun tænker på egen berigelse, og som måske besidder en masse rå maskulin charme i nogle kvindeøjne, men ikke på den forførende og romantiske måde. Jeg kan kun huske at Russel Crowe smilede en enkelt gang i hele filmen – ellers var det bare total hårdt Gladiator-stenfjæs. Jeg elskede Gladiator, men jeg elskede ikke Gladiator i Sherwood-skoven, og jeg savnede virkelig Kevin Costner.

Fascinerende flotte middelalderkampe

Mine 4 stjerner går udelukkende til de helt fantastiske, middelalderlige kampscener i den første halvdel af filmen, hvor Robin og hans medsoldater forsøger at indtage en borg. Aldrig har jeg set buen som noget fascinerende våben før i denne film, hvor pilene suser om ørerne på alt og alle, i kaos der fik mig i ekstase, og i den grad op af biografsædet. Svedige hest, blodige sværd, nærkampe og en unik genskabelse af byen Nottingham, var det hele værd. Visuelt er det den flotteste og mest actionfyldte Robin Hood nogensinde – handlingsmæssigt havde jeg hellere set den gamle historie genfortalt.

Hvad synes du om “Robin Hood”?

Maria, 16 år, Slangerup

Jeg må ærligt indrømme at mine forventninger til filmen ikke var særlig store, men wow jeg blev overrasket! Jeg blev blæst helt væk, og var helt oppe og køre over filmen. Scenerne var så flotte, og så autentiske at det næsten føltes som om man var blevet sendt tilbage til det 12. århundrede. Skuespillerne var fantastiske, og den forstod virkelig at opbygge en middelalderlig stemning. Det var dog vild action hele vejen igennem, som jeg havde troet det ville være, men det gjorde mig ikke noget, da jeg stadig synes den var spændene de mere stille passager. Det var en hel ny version af historien om Robin Hood, og jeg synes at den gjorde det virkelig godt. Ét ord: Wow!

Mette, 15 år, Hammel

Det er ikke Robin Hood som vi kender den, det er historien før det hele. Ved du ikke det vil du være forvirret fra start og indtil den sidste halve time. Det gjorde det utrolig svært at koncentrere sig om handlingen, der ikke var lige så ”handlingsfuld” som jeg husker de tidligere film. Jeg sidder også tilbage med en masse spørgsmål: Hvorfor Godfrey holder med franskmændene, hvorfor folk pludseligt ikke kalder Robin ved hans dæknavn mere, hvorfor en til slut siger ”bedre kendt som Robin of the hood” når vi ikke har hørt nogen kalde ham det før i filmen… jeg kunne nævne nogle stykker. Men drama er der og især de to hovedskuespillere gør det rigtig godt.