Ungdomsgys: “Sorority Row” har et unikt oplæg og et klassisk plot og kunne ligne én ud af hundreder ungdomsgysere. Alligevel er den så bemærkelsesværdig veludført og velspillet, at den kom til at stå som en af de bedste amerikanske kollegie-gysere jeg har set længe. Pigerne har nogle spændende modsatrettede personligheder og gysene kommer uventet.

”Sorority Row”

Genre: Horror

Land: USA

Instruktør: Stewart Hendler

Distributør: Nordisk Film

Premieredato: 30. marts 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Ellie, Chugs, Cassidy, Claire, Jessica og Megan er “søstre” på kollegiet Theta Pi, der styres af “husmoderen” Mrs. Crenshaw. Theta Pi er kun for de ældste piger, der afslutter deres ‘senior year’ og det er meget eftertragtet fordi skolens aller bedste og selvfølgelig vildeste fester bliver afholdt der. Til pigernes første fest i Theta Pi, har den dominerende Jessica arrangeret af de skal tage røven på Garrett (Chugs bror og Megans kæreste). Garret har nemlig bollet udenom og den slags straffes hårdt i et søsterskab. Pigerne ‘faker’ derfor Megans død, og Garret hopper 100% på den – så meget, at han lader sig overtale til at gennembore Megans lunger med et dækjern, så hun ikke flyder oven på vandet i den brønd, pigerne siger de vil smide liget i.

Søsterskabets uhyggelige hemmelighed

Alle går i koma! Ingen havde troet at Garret ville hoppe så meget på historien om Megans død, at han kunne finde på at partere liget. Garret opdager at han er blevet holdt for nar, og de unge studerende står nu med et kæmpe fælles problem. Kommer det frem, at de er “kommet til” at myrde Megan, ryger de både ud af skolen og Theta Pi, og deres karriere- og prestigehungrende forældre vil formentlig også slå hånden af dem, for slet ikke at tale om de mulige fængselsophold. De dumper derfor Megan i brønden, og indgår en fælles aftale om at holde inde med episoden, selvom Cass allerhelst vil gå til politiet. Cass får dog lukket munden med en trussel, og pigerne fortrænger alt og går i gang med deres ‘senior year’. Et lille år efter, til dimissionsfesten, dukker Megans lillesøster dog pludselig op i Theta Pi, og ikke nok med det: pigerne modtager hver en MMS med billedet af dækjernet der dræbte Megan.

Indendørs trampolinhop med bar numse

Oplægget i “Sorority Row” er intet mindre end genialt. Jeg frydede mig virkelig, da Garret smadrede dækjernet gennem Megans overkrop, for hvad bedre end et “Point of no return”!? Selve hævnmotivet i resten af filmen, med at man altid bliver indhentet af sin fortid, er jo (desværre) helt klassisk. Hvis vi taler om amerikanske ungdomsgysere, så tænk blot på “I know what you did last summer”. Alligevel elsker jeg “Sorority Row”. Det amerikanske sammenhold i kollegie-miljøet er noget vi kender meget lidt til i Danmark, og broderskaber og søsterskaber, hvor venskabsbånd sættes højere end lovgivning og almindelig god moral, er også en fremragende katalysator i en gyserfilm. Modsat “Scream”-filmene (som jeg ellers også holder meget af), virker miljøet i “Sorority Row” næsten realistisk. Desuden er den hyggelig og morsom, og hvem får ikke lyst til at lave fester hvor man hopper i trampolin indendørs med bar numse, og hælder skumbad i boblebadet, så hele haven omdannes til skumfest?

Vurdering

Gysene fungerede også rigtig godt for mig. Når jeg troede det skete, skete det ikke, og omvendt. Og når man først bliver usikker på hvornår noget sker, begynder det først at blive uhyggeligt, for så kan alt jo ske når som helst. Ikk’´? “Sorority Row” er på mange måder en klassisk amerikansk kollegiegyser med et islæt af humor, så det aldrig bliver så uhyggeligt at man får mareridt af den – men elsker du også genren, så se “Sorority Row”, for det er én af de bedste af sin art.