CHERUB: I andet bind begynder serien virkelig at tage fart og kommer op i det sprudlende tempo, som Robert Muchamore er så kendt for.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Narkobaronen’
CHERUB MISSION 2

Forfatter:

Robert Muchamore

Oversat af:

Oliver Tramsen

Originaltitel:

‘Class A’

Sider:

276

Udkom første gang:

22. oktober 2008

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:






James har prøvet en lille testmission mod nogle øko-terrorister, men nu står den første store mission for døren. En britisk narkobaron ved navn Keith Moore har på forunderlig vis altid undgået politiets fælder og fangarme, og Moore har så mange år i branchen, at han kender alle politiets tricks to dage før de bliver iværksat. Men Moore kender ikke Cherub, og for at hans voksne kumpaner ikke hele tiden skal ryge i spjældet, sender han børne-cykelbude ud med kokain til kunderne.

Den ligger lige til højrebenet for Cherub. James og den lidt ældre Kyle skal deltage, og spinkle Kerry, som James har fået bank af indtil flere gange er også på. James får et sug i maven, når han tænker på Kerry, for selv om de har skændtes meget, er det også hende, han har flest oplevelser med på Cherub. Alligevel får James overtalt Kyle til at tage Nicole med som den sidste pige på mission — alene fordi hun har nogle store bryster og altid virker glad.

De fire Cherub’er tager samme med Zara, Ewart og deres lille baby Joshua af sted til Keith Moores by, for det er meningen, at Cherub’erne hver især skal blive gode venner med Moores fire børn og infiltrere hele organisationen på den måde. Inden længe er James’ ven Moores søn junior, og så får han sin første tjans som cykel-narkokurer.

Meget på spil

Hvor bind 1 ‘Ilddåb’ i ‘Cherub’-serien lige skulle have ridset alle hovedpersonernes forhistorier op og defineret Cherub-skolen, kan vi gå lige i gang med historien i ‘Narkobaronen’, og det er rart. Historien kommer rigtig hurtigt op i tempo, og de indledende kapitler bliver brugt til at vise hvordan James forhold er til Kerry, Nicolo og Kyle. Dét gør, at man føler rigtig meget for hovedpersonerne inden spændingen går i gang, og så er der netop meget på spil, for man ønsker jo kun dem alle det bedste, når man holder af dem.

Et set-up, der kunne have fungeret i virkeligheden

Som altid kan Robert Muchamore bare sit kram med hensyn til baggrundshistorien. Det er virkelig lærerigt at læse om en narkoorganisation, der er udtænkt så smart, at det nemt kunne have fungeret i virkeligheden. På den måde tager Muchamore virkelig sine læsere alvorligt, hvor mange kvindelige forfattere, i deres detektivromaner, tror de kan nøjes med at binde børn en hurtig ‘De 5’-historie på ærmet, selv om læserne er over 12.

Ægte venskaber sætter meget på spil

Jeg kiggede ikke engang på sidetallene i ‘Narkobaronen’. Det var der simpelthen ikke tid til, så spændende var den. Det er rigtigt dejligt, at Cherub’erne lever sig ind i missionerne uden at være “kolde agenter”. Når James indgår venskab med Junior, så er han også en rigtig god ven, det er ikke bare noget han spiller. På samme måde bliver Cherub’erne også rigtigt kærester med dem, de hænger ud med, og de har sjældent lyst til at afbryde en mission, fordi de netop har bygget så meget socialt og romantisk op. Den ærlighed og den smerte gør ‘Narkobaronen’ rigtig afvekslende, for scenerne veksler hele tiden, så man ikke kører træt i hverken narkohistorien eller romantikken.

En fremragende og meget spændende bog i ‘Cherub’-serien. Den eneste man har lyst til efter at have læst ‘Narkobaronen’, er, at læse mere Cherub. Nu! 🙂

Uddrag af ‘Narkobaronen’

‘Vi må desværre beklage at der er blevet efterladt en sikkerhedsanordning i Deres varer. Gå venligst tilbage til kassen. Vi må desværre beklage at …’
Vagten greb fat i James og forsøgte at hive ham ind i butikken igen. Junior kunne have holdt sig i baggrunden, og ingen ville nogensinde have fundet ud af at han var involveret, så James var ret imponeret over at han løb hen til sikkerhedsvagten og slog ham i fjæset. James gav vagten et knæ i maven og begyndte at løbe, med Junior et par skridt efter sig.
Sikkerhedsvagten i butikken overfor havde set det hele og var allerede efter dem. Da James kastede et blik over skulderen, så han at vagten råbte ind i sin walkie-talkie og bad om assistance.
“Din nar,” råbte Junior, mens de andre kunder hoppede til side for dem. “Fantastisk plan.”