‘Forbudt’: Den forbudte kærlighed er ikke ny i litteraturen, men halvt britiske, halvt japanske Tabitha Suzuma får alligevel løftet temaet op til et helt nyt niveau, jeg aldrig vil glemme. Elsker du socialrealisme med et beskrivende sprog og en fængslende historie, der langsomt suser ind i dine årer og gør dig afhængig, er det her bogen, du sent vil glemme.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Forbudt’

Forfatter:

Tabitha Suzuma

Oversat af:

Kirsten Ploug

Originaltitel:

‘Forbidden’

Sider:

352

Udkom:

9. september 2011

Forlag:

Arvids

Følelses-barometer:








Lochan på 17 og Maya på 16 sørger for deres småsøskende, Tiffin og Willa og deres 12-årige bror Kit, som var de et ægtepar, en mor og far. Når deres alkoholiserede mor endelig er til stede, bruger hun sin opmærksomhed på at latterliggøre Lochans forsøg på at tackle alle arbejdesopgaverne og passe på de små, eller forventer at specielt Lochan skal interessere sig for hendes nye kæreste og udsvævende liv. Hun er i den grad en kvinde i fornægtelse over sine alkoholproblemer, der er opstået af knuste drømme og dårlige forhold. Maya lider samme skæbne som Lochan, dog uden den store interesse fra moren, ikke engang negativt, så det er meget naturligt, at Lochan og Maya er et team og de bedste venner, for ellers ville de være helt alene i verden.

Maya klarer sig ok socialt i skolen og har trods alt veninden Francie, hun tankemæssigt kan tage på flugt med, men Lochan har udviklet en form for socialangst og kan ikke fremtvinge andet end enstavelsesord, når han bliver spurgt i klassen. Når pigerne flirter med ham, fordi han rent faktisk har udviklet sig til en rigtig flot fyr, ville han ønske, han kunne falde død om på stedet. Bedst har han det, når han han ikke optager fokus og kan sidde og nørkle med en prøve hele timen, så han kan kigge ned i papiret, eller når han i frikvarteret kan sidde alene på trappen med en roman.

Maya og Lochan er hinandens bedste venner og meget naturligt smelter de sammen til ét i forsøget på at klare deres svære daglige udfordringer i hjemmet. Langsomt opstår en gensidig forelskelse mellem de to søskende, og det som ellers ville have været det smukkeste i verden, hvis de havde været kammerater, vender sig pludselig mod dem begge. For næsten alle i verden bliver jo opdraget med, at en bror og en søster ikke kan have et romantisk forhold til hinanden, for slet ikke at tale om et seksuelt forhold.

Ikke japansk, men engelsk

‘Forbudt’ af Tabitha Suzuma er ikke, som du måske tror på grund af forfatterens efternavn, en japansk roman. Suzuma har en dog en japansk far, men en engelsk mor og er derfor født og vokset op i London. Lochans og Mayas historie foregår derfor også i en engelsk by og på en engelsk skole, og det vestlige islæt gør også, at man meget nemt får identificeret sig med én af dem, ja faktisk med begge to.

Helt tæt på

Synsvinklen skifter mellem Lochan og Maya, og selv om jeg normalt bryder mig meget lidt om denne form, fordi den kan være ret forvirrende, fungerer den fremragende her. 1. personsfortælleren bevirker, at man kommer helt tæt på, og historien fortalt af begge søskende gør at man forstår alle deres tanker og følelser undervejs. Sproget flyder derud af og er fyldt med et væld af meget fine, næsten episke, beskrivelser af omgivelserne, følelserne og stemningerne i hjemmet. Det fungerede så godt, at jeg glemte alt om tid og sted og bare måtte læse, mere, mere mere …

Den forbudte kærlighed

Mange teenagere vil nok først og fremmet blive grebet af hoveddilemmaet: den forbudte kærlighed. De fleste kender nok den berusende og ustyrlige følelse af forelskelsens vanvid, der sætter ind uden man føler, man har kontrol. Og hvad nu hvis den gør det i et forhold som ikke er moralsk passende? Teoretisk tænker de fleste nok: ‘det sker ikke for mig’. Men er det sådan, at ting ikke sker, bare fordi de er blevet forkastet moralsk af samfundet vi lever i? Hvad nu hvis det gjorde alligevel?

Et forhold, der opløser ensomhed og smerte

Lochans og Mayas smerte og ensomhed opløser sig, når de er sammen. Men Lochans dårlige samvittighed og Mayas modsatte reaktion med at de ikke gør nogen fortræd, gør historien endnu mere tragisk. De fortjener begge to så meget kærlighed, til gengæld bliver de ekstra ensomme i deres kærlighed, fordi deres forhold ikke er moralsk accepteret. Det er næsten for meget smerte til to unge, der i forvejen lever et hårdt, voksent liv i deres mors fravær.

Min dybeste respekt

Den sidste del, havde jeg egentlig endnu mere fokus på. Nemlig årsagen til at Lochan og Maya har så meget brug for hinandens kærlighed og brug for netop én, der forstår deres situation. For der ligger selvfølgelig en enorm sorg og frustration i al forbudt kærlighed, og det har jo været enormt brugt emne inden for litteraturen (det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Lochan læser ‘Romeo og Julie’ på trappen 😉 ), men det sørgeligste i denne roman og i virkeligheden, synes jeg, er den ubehjælpelige situation ufattelig mange unge står i, når de allerede som børn bliver nødt til at tage rollen som den voksne i en alkoholiseret familie — og problemet ikke bliver set omgivelserne. Lochan og Maya fik på ganske kort tid min dybeste respekt.

En bog du aldrig ryster af dig

Man kan blive ved med at tale eller skrive om ‘Forbudt’, men det vil være synd at sige mere om historien. Du skal selv nyde den. Det er et absolut ‘must read’, hvis du er til socialrealistiske dramaer med et sprog så fint, at det maler billeder for dit indre. Og det er en bog, som du aldrig nogensinde kommer til at ryste helt af dig igen.

Uddrag af ‘Forbudt’
Der lyder et hårdt smæld som et tordenbrag over os; det giver et sæt i os begge, og pludselig kysser vi ikke længere, selv om jeg stadig klynger mig fast til hans T-shirt, og hans arme holder fast om mig. Der bliver skyllet ud i toilettet, så kommer den velkendte lys af Kits knirkende stige. Ingen af os er i stand til at røre sig, selv om der bliver stille, hvilket betyder, at Kit er gået i seng igen. Mit hoved hviler mod Lochans bryst, jeg kan høre den vidunderlige banken af hans hjerte — meget højt, meget hurtigt, meget stærkt. Jeg kan også høre hans åndedræt: sylespidse, skarpe pigge, der bryder gennem den iskolde luft.
Han er den første til at bryde tavsheden. ‘Maya, hvad helvede er det, vi laver?’ Selv om han nærmest hvisker, lyder det, som om han er lige ved at græde. ‘Jeg forstår det ikke: Hvorfor — hvorfor fanden sker det for os?’