Niceville: Fremragende filmatisering af en vigtig og smuk historie, og skønt endelig at se Emma Stone i en dyb og seriøs karakter, sammenlignet med hendes sædvanlige teenageroller i diverse komedier.
Af Peter Henrichsen |
Titel:
‘Niceville’
Originaltitel:
‘The Help’
Spilletid:
140 minutter
Land:
USA
Distributør:
Disney
Udgives:
20. marts 2012
Følelses-barometer:
Den midaldrende, sorte tjenestepige Aibileen tjener hos den kun 23-årige hvide frue Miss Lefolt. På trods af sin unge alder har miss Lefolt allerede lært hvordan man dirigerer med tjenestepigerne, og Aibeleen bliver også dagligt sat på plads med hensyn til hvordan hun skal opdrage miss Lefolts lille baby-pige Mae Mobley.
Aibileen, der næsten lige har mistet sin eneste voksne søn i en frygtelig ulykke, har dog sin helt egen hyggelige hverdag med Mae Mobley med varme og kærlighed og uden stramme regler og fysisk afstraffelse, og på den måde holder Aibileen livets barske realiteter i sit eget liv lidt på afstand.
Historien begynder i Jackson, Mississippi, august 1962 og lovgivningen omkring raceadskillelse er så småt ved at blive slækket, så sorte og hvide på sigt kan benytte flere af de samme faciliteter i byerne. Alligevel går det rigtig langsomt frem i almenhed i sydstaterne og i særdeleshed i den gamle slavestat Mississippi, hvor negerne tidligere blev dømt til hårde liv som bomuldsplukkere på plantagerne.
Derfor må Aibileen også ugentlig lægge øre til, at miss Lefolts kvinde-bridgeklub stadig diskuterer knivskarpe borgerrettighedsemner såsom bygning af separate toiletter til de sorte tjenestepiger. Kvinderne tror reelt på at sorte mennesker kan smitte hvide mennesker med specielle sygdomme, som sorte selv er immune overfor, men som hvide vil blive syge af.
Eneste medlem af bridgeklubben, der ikke deler den holdning, er miss Lefolts veninde Skeeter, der netop har gjort sin universitetsuddannelse færdig, men endnu ikke har fundet et job. Inderst inde vil Skeeter nemlig allerhelst være forfatter, og det er ikke noget man bliver fra dag til dag i et samfund, hvor der hersker skarp hakkeorden efter status. Skeeter får dog skrabet en husholdningsklumme til sig på den lokale avis, men da hun intet ved om husholdning, får hun Aibileen til at hjælpe sig med alle de praktiske råd.
Skeeter brænder dog stadig for at skrive noget større og vigtigere, og inden længe finder hun ud af, at hun ikke behøver lede så desperat efter det, for emnet ligger lige for næsen af hende. Skeeter påbegynder et manuskript om sorte tjenestepigers liv på godt og ondt i Jackson. Der er bare lige det problem, at ikke en eneste sort tjenestepige tør tale med Skeeter, ikke engang Aibileen. For i Jackson eksisterer der også en fragmentation af Ku Klux Klan og andre borgerrettighedsforkæmpere, der tæsker sorte til lemlæstelse eller døde for meget mindre end dét, at kritisere forholdene hos én af de hvide fruer.
Filmatiseringen
Filmatiseringen af Kathryn Stocketts roman er faktisk blevet rigtig god. Specielt Viola Davis som Aibileen og Octavia Spencer som Minnie, er perfekt castet. Samtidig får vi hele den skønne sydstats-stemning med, og det er utrolig forfriskende, da de fleste amerikanske film foregår på østkysten eller vestkysten. Det er utrolig hyggeligt både at lære historie om 60’ernes USA og om raceproblemer og Martin Luther King, og moden – i form af de skønne kjoler og sko pigerne suser rundt i – gør også filmen visuelt smuk.
Mit eneste problem med ‘Niceville’, som jo egentlig burde hedde ‘The Help’ er, at jeg har læst bogen forinden. Filmen rummer knapt nok en fjerdedel af al baggrunden og de fantastiske episoder fra bogen, og de fleste scener er lavet fuldstændig om for at spare tid. Konstant måtte jeg tage mig selv i at udbryde højlydt: “Nej, sådan er det jo slet ikke!” eller “Det siger miss Phelan ikke. Det kunne hun ikke finde på at sige, for sådan er Skeeters mor ikke i bogen”. Rigtig meget af det, jeg havde glædet mig til, blev snupset af på få sekunder, og det var hårdt. Men som én af vores gode ungdomsanmeldere Rebecca altid siger: “… så skal man jo også huske på, at det altså er svært at adaptere en bog til det store lærred, så derfor skal man ikke blive skuffet, hvis der mangler noget – det har jeg i hvert fald lært mig selv.”
Lad det være de sidste ord. 🙂
Ekstramaterialet på DVD
• Deleted Scenes
• “The Living Proof” Music Video
Ekstramaterialet på Blu-ray
• The Making Of The Help: From Friendship to Film
• In Their Own Words: A Tribute To The Maids Of Mississippi
• Deleted Scenes
• “The Living Proof” Music Video
Konkurrence-spørgsmål: Hvorfor kalder alle Eugenia Phelan for “Skeeter”?
Svar: Da Eugenia blev født, lignede hun en moskito (Skeeter), tynd med lange arme og ben.
Vindere: Camilla Nielsen, Emilie Frederikke Mariendahl.