Det er virkelig ikke fedt at være ham eller hende i klassen, der ikke har fået lært grammatik ordentligt og derfor frygter at blive spurgt eller at række hånden op i engelsktimerne. Men du kan gøre noget ved det! 😉

Det føles ikke særlig rart at sige en forkert eller ufrivillig morsom sætning i en engelsktime foran sine klassekammerater, som man i al fald føler har bedre styr på det end én selv. Og det føles heller ikke fedt, altid at bede om at få forklaret tingene to eller tre gange, selv om man godt ved, at det var dét, man burde gøre.

Hvis du også har det sådan eller har haft det sådan i engelsktimerne, er hjælpen heldigvis nær. Selvstudiebøger til engelsk er nemlig blevet rigtig strukturerede, overskuelige og lette at få succesoplevelser med, og selvfølgelig kan du træne dig selv op til at blive så stærk til engelsk, at du kan se ‘Game of Thrones’ uden undertekster, kan begynde at læse Young Adult-romaner på engelsk og ligefrem kan begynde at glæde dig til de studieture, I skal på med klassen, hvor I netop får mulighed for at bruge jeres engelske. 🙂

‘HELP YOUR KIDS WITH English’ begynder med Adam og Eva

Vi kigger på to engelske selvstudiebøger. ‘HELP YOUR KIDS WITH English’ begynder nærmest helt fra Adam og Eva. Selvfølgelig skal du kende lidt til dansk grammatik og vide, hvad, der er grundled, udsagnsled, hvad der er navneord og tillægsord og så videre, men kan du det, hjælper ‘HELP YOUR KIDS WITH English’ dig trygt videre.

Den er rigtig god for dig, der går i folkeskolen, og det er nok bedst til selvstudie fra 6. klasse og op. Går du i 1.-5. klasse er det en rigtig god bog til dine forældre, der hjælper dig med dine engelsklektier. Er du lige begyndt i gymnasiet og føler dig helt tabt med hensyn til grammatik, så vil HELP YOUR KIDS WITH English’ også være en rigtig god støtte for dig. Den er ikke barnlig og taler ikke ned til dig.

‘English Grammar in Use’ for dig, der vil videre

Den anden bog er Cambridge ‘English Grammar in Use’. Den passer til dig, der går i gymnasiet eller på handelsskole eller på ungdomsuddannelser. Går du på universitetet, men er blevet svigtet af dine grammatiklærere i både folkeskolen og i gymnasiet, så vil ‘English Grammar in Use’ også være en helt uundværlig støtte for dig.

Det er aldrig for sent at lære grammatik, og der er ingen skam at lære grammatik fra begyndelsen i en sen alder. Det er kun en skam at lade som om, man kan grammatik og så bare gætte sig til svarene, med dårlige karakterer og oplevelser til følge. 😉

Rigtig god fornøjelse med det engelske, og skriv en kommentar nedenfor eller en mail til os, hvis du ved noget, som vi ikke ved omkring engelsk og engelsk grammatik, som kan gavne andre interesserede. 🙂

‘HELP YOUR KIDS WITH English’


‘English Grammar in Use’