Ungdomsanmeldelse: ”Hannah Montana – Filmen” er et moderne eventyr om en pop-prinsesse, der bliver jagtet af onde journalister og undervejs møder en gammel flamme, som viser hende, den verden hun voksede op i og nær havde glemt. Historien er lidt forudsigelig, men den gode stemning, en sød sommerromance og nogle festlige sange gør alligevel filmen til et hit for både de yngre og lidt ældre piger.
AF CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN, 16 ÅR | ![]() |
Miley Cyrus er en helt almindelig skolepige til hverdag, men når ingen ser det tager hun sin lange, lyse paryk og går på scenen som den mest populære ungdomspopstjerne. Hendes to identiteter sikrer hende både et almindeligt ungdomsliv, og giver hende lov til at nyde stjernelivet. Men da jetset-livet tager overhånd må Miley pludselig finde ud af hvem der betyder mest for hende – popstjernen Hannah Montana eller provinspigen Miley Cyrus.
Lige så sjov som tv-serien
”Hannah Montana – Filmen” er blot én i rækken af ungdomsfilm fra Disney, hvor musikken er i fokus. Vi har for eksempel set ”The Cheetah Girls”, ”Camp Rock” og ”High School Musical”, samt deres efterfølgere og tilhørende soundtracks. Alligevel synes jeg denne film skiller sig ud. Der er ikke den samme alvor, som i så mange andre af Disneys ungdomsfilm, hvor det let kommer til at virke mislykket.
“Hvis man allerede kender til Hannah Montana, er det enormt sjovt, at komme tilbage til hendes barndomshjem og se hende som Miley på fuld tid.”
Det hemmelige dobbeltliv er tiltrækkende
Hvis man allerede kender til Hannah Montana, er det enormt sjovt, at komme tilbage til hendes barndomshjem og se hende som Miley på fuld tid. Det er sjovt at følge Mileys dobbeltliv, og alle de ting hun kommer ud for kan gå galt på en helt anden måde, end vi er vant til.
Hurra for Jackson
Det bedste ved filmen er, skuespillerne er de samme som i tv-serien. Humoren er også den samme. Jeg elsker de karakterer der er med: Jackson, Mileys storebror, er hysterisk morsom. Han kommer altid ud for nogle tilpas skøre ting, at det er hylende skægt uden at blive plat. Hans ansigtsudtryk og mimik er genial, og hele hans attitude og hans replikker er intet mindre end geniale. I det hele taget har skuespillerne bedre flair for at gøre filmen mere sjov end plat, og de bevarer den lidt skøre stil, som tv-serien også har.
“Før jeg tog ind og så filmen, havde jeg hørt mange delte meninger om den. Men da filmen sluttede, sad jeg med et stort smil og et begejstret ansigtsudtryk.”
Bred underholdning
Det er ikke på nogen måde en film, der overrasker eller giver ny indsigt. Men selvom man godt kan fornemme, at målgruppen er nogle år yngre end jeg, så kan jeg sagtens nyde filmen, synge med på sangene og grine af de utrolige sjove scener der er undervejs. Havde jeg været et par år yngre, havde den været et kæmpe hit, og jeg havde plaget mine forældre om at købe den til mig på dvd.
Vurdering
”Hannah Montana – Filmen” er en historie med temaer og en morale, som alle bevidst eller ubevidst kan sætte sig ind i. Præcis som eventyr helst skal være. Historien er lidt forudsigelig, men den gode stemning, en sød sommerromance og nogle festlige sange gør alligevel filmen til et hit for både de yngre og lidt ældre piger. Før jeg tog ind og så filmen, havde jeg hørt mange delte meninger om den. Men da filmen sluttede, sad jeg med et stort smil og et begejstret ansigtsudtryk. Så kan alle andre sige hvad de vil, men jeg er ikke vokset fra Hannah Montana! Hverken filmen eller tv-serien. Jeg synes den er både sjov og underholdende.
“Hannah Montana Filmen”
– Hvad synes du om “Hannah Montana – Filmen”?
Andrea, 11 år, Birkerød | ![]() |
Jeg syntes at filmen er rigtig god og virkelig underholdene.
Der er både sørgelige, sjove og romantiske scener, og det var rigtigt dejligt at se en film hvor man kan kombinere de ting uden at det bliver for meget, og uden det bliver for sukkersødt. Jeg kan rigtig godt lide Hannah Montana/ Miley Cyrus i forvejen, og jeg ser tit serien i fjernsynet, så jeg syntes bare at det er endnu federe at der er blevet lavet en film med hende. Det er nogle fantastiske sange der er med, og hver gang der kom en sang i filmen havde jeg bare lyst til at klappe, synge og danse med, (men det gjorde jeg dog ikke!). Skuespillet er rigtig godt og de synger og danser alle sammen godt, så jeg vil anbefale alle der kan lide god musik, godt skuespil, sjov og romantik at gå ind at se den!
Nanna, 11 år, Birkerød | ![]() |
Jeg synes at det var en god og spændende film.
Før jeg havde set filmen troede jeg at den mest var for yngre piger, men efter at have set filmen synes jeg at alle børn i alle aldre kan se den og få en god oplevelse ud af det. Der var mange smukke scener, og jeg synes at filmen var godt optaget, og skuespillerne spillede godt, så det var nemt at leve sig ind i filmen… Der var mange gode sange, der var lette at synge med på. Det var en god film og den kan jeg godt anbefale andre.
Sarah, 10 år, Birkerød | ![]() |
Jeg syntes filmen var rigtig god og spændende.
Det var en meget sød og romantisk historie, det var også nogen meget gode sange.
Skuespillerne var ret gode fordi de spillede rigtigt godt skuespil. Den sjoveste scene var der hvor Miley Cyrus byttede den stærke og milde salsasauce rundt da ham manden skulle smage igen. Filmen var bedre ind jeg havde forventet, fordi jeg havde forventet den var for lidt mindre børn. Sangene var også gode.
Mette, 14 år, Hammel | ![]() |
Har man fulgt med i “Hannah Montana”-serien bliver man bestem ikke skuffet over filmen! Den har alle de dejlige elementer fra Hannahs/Mileys to verdner. Vennerne, familien, fans og god humor. Filmen er spækket med sjove detaljer, især da Mileys bror Jackson falder med stigen ned i Bedstes bed – rungede latteren i biografsalen. I filmen er også masser af både nye og velkendte “Hannah Montana”-sange som fik mig til at rokke med fra sædet og ønske at jeg kunne skråle med på sangene. Men både på godt og ondt fjerner filmen sig ikke fra de klassiske Disneyrammer. Prinsen på den hvide hest, kærligheds problemer og en forudsigelig slutning.
Dog slutter man af med et smil på læberne og en tåre i øjenkrogen. For Hannah-fans er filmen et “must”, og for alle os andre, en god underholdende Disneyfilm med stort “D”!
Musikken til “Hannah Montana – Filmen
Andrea, 11 år, Birkerød | ![]() |
Hannah Montana er en Disney-sangerinde som spilles af Miley Cyrus. I tv-serien “Hannah Montana” har Miley Stewart, som hun hedder i serien, et dobbelt liv. Uden for den normale hverdag, gemmer Miley Stewart nemlig på en hemmelighed. Samtidig med at hun er en helt normal teenagepige, er hun også den meget kendte sangerinde Hannah Montana. Nu har Miley Cyrus lige lavet en ny spillefilm der hedder “Hannah Montana – Filmen”, og i den er der masser af gode sange, som nu er samlet på en cd.
De tre bedste
Mine tre yndlingssange fra cd’en er “Hoedown throwdown”, “You´ll always find your way back home” og “The best of both worlds”. Det er tre virkelig gode numre og man får bare lyst til at begynde at danse og synge med. Hoedown throwdown er et rigtig country-nummer med gang i, og man ville bare ønske at man kunne sangen udenad med det samme, så man kan synge med.
“Mine tre yndlingssange fra cd’en er “Hoedown throwdown”, “You´ll always find your way back home” og “The best of both worlds”.
Også mere stille numre
”You´ll always find your way back home”, er en lidt mere stille sang, men den er stadig rigtig god og der er en god rytme i. “The best of both worlds”, kender næsten alle da det er titelsangen fra serien. Det er en meget glad sang, og den ville kunne sætte gang i enhver klassefest! Der er dog også sange der er mindre gode, og med nogle af dem, har man det som om at man har hørt melodien før.
Gæstesangere
Miley synger rigtig godt, og nogle af de sange hvor man virkelig kan høre hendes sangtalent, og talent for at skrive sange, er på: ”You´ll always find your way back home”, ”Let´s crazy”, ”Hoedown troedown” og ”Butterfly fly away”. Men det er ikke kun Miley Cyrus der viser sine musiske talenter. Også Taylor Swift, Rascal Flatts, Steve Rushton og Mileys egen far, Billy Ray Cyrus, er med på cd ’en. Det er spændende med lidt variation.
Lidt sjovere hvis man har set filmen
Man behøves faktisk ikke at havde set filmen, for at synes cd´en er god, men det er nok lidt lettere at forstå sangene når man også har set filmen først. Sangene er rigtig gode i sig selv, men det er jo altid lidt sjovere at høre dem, når der også er video til.
Nok mest for piger
Cd´en er nok mest til piger, men hvis drenge kan lide “Hannah Montana – Filmen” er det nok også noget for dem. Cd´en er specielt god hvis du kan lide lidt country og hip hop – jeg kan varmt anbefale den!
Skriv et svar