Sagaen om Svend Pindehugger: Kan du også godt lide at høre omgru dine danske forfædre, og hvordan de levede i vikingetiden, og elsker du natur, dyr og planter, skulle du måske prøve at bytte fantasy-genren ud med et virkeligt historisk drama.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Sagaen om Svend Pindehugger er et skønt dansk historisk drama fra vikingetiden, og samtidig titlen på en samlet trilogi – altså tre bøger bundet ind, som om det var én. Hvis man hader at sidde og læse i en kæmpe mursten af en roman, kan det stærkt anbefales, at låne de tre bøger hver for sig. Første bind hedder Som landet lå, andet bind Skjult af skoven og tredje bind Ravnens skrig.
Som landet lå
Svend er 17 år gammel og bor som kvægvogter i et lille landsbysamfund i Nordsjælland. Dagligdagen består af had og overlevelse, kort sagt et ubarmhjertigt liv, hvor man måtte bøje sig for dem, der havde pengene og ejede land, og hvor de løsagtige piger, der blev gravide, måtte flygte fra samfundet og familien.
Men selv om man skulle tro, at Svend Pindehugger lå lavest i samfundet, er der nogen under ham – trællene. Nena på 14 år og hendes mor Aja er landsbyens trælle, som både bliver brændemærket og får skåret næsefligene op, og som om det ikke var nok, var voldtægt af trællene også normalt.
Svend bliver styret af sin indre retfærdighed, og plages ved at være vidne til de mange grusomme ting, han intet kan gøre ved. Heldigvis får han støtte af den mystiske Stimand, der er forvist og lever sit eget liv i pagt med naturen.
Skjult af skoven
I andet bind får den familieløse Svend nok af det hele og vælger at drage i krig med mange af landsbyens mænd. De skal ud og erobre land for kong Valdemar (Sejr, som han senere kom til at hedde).
Togtet begynder, og de sejler ud i langskibe til Lyndanise, som Tallinn i Estland hed dengang. Mange af hovedpersonerne får undervejs nogle dramatiske skæbner, som virkelig rørte mig dybt. Ofte sad jeg med tanken ”Utroligt, at livet var så hårdt dengang!” Der var ingen sociale sikkerhedsnet, hvis det gik én dårligt.
Skjult af skoven slutter 15. juni 1219, hvor danskerne lige har kæmpet mod esterne. Det underlige er, at det er de brutale danskere og Svend, man holder med – vikingerne. Esterne kender man jo ikke, og har ikke så mange følelser for, men samtidig ved man inderst inde, at det er helt forkert at holde med danskerne, der angriber, kun for at få land og rigdom, våben og smykker.
Ravnens Skrig
I tredje og sidste bind ønsker Svend at vende tilbage til sit hjemland og sin lille landsby på Nordsjælland. Han finder sig en gæv væbner på rejsen og drager gennem Sverige, hvor der også helt uventet opstår en nyt eventyr. Mennesker får sympati for ham og viser ham stor gæstfrihed, og der er endnu en dejlig pige, Sissa, som han bliver forelsket i.
Uden at sige for meget fortsætter Svend til sidst over Øresund for at finde ud af, hvad der er sket i landsbyen i alle de år, han har været væk. Sagaen om Svend Pindehugger slutter om sommeren 1221.
Umulig at få ud af hovedet igen
Jeg har læst trilogien flere gange, og hver gang sætter den sig så fast i mit sind, at jeg har svært ved at få Svend, Nena og vikingetiden ud af hovedet igen. Alle begivenhederne og stederne i romanen har eksisteret, og nogle af dem kan man besøge endnu, for eksempel Bastrup Ruin tæt på Lynge i Nordsjælland.
Trilogien om Svend Pindehugger er tre skønne bøger for både piger og drenge, men måske mest drenge. Der er masser af spirende kærlighed og masser af blodig krig og uretfærdigheder. Elsker du beskrivelser af naturen, og dyreliv, og kan du godt lide at høre spændende detaljer om, hvordan man boede og levede i vikingetiden, er Lars-Henrik Olsen en helt fantastisk forfatter, du bare må lære at kende.
Lars-Henrik Olsen: Sagaen om Svend Pindehugger. Forside: Per Jørgensen. Gad, den samlede udgave først udgivet i 2003.
Skriv et svar