Trine Juul Hansen: Nannas hjerte

Nannas Hjerte: Nannas Hjerte er en rigtig god ungdomsbog med masser af følelser – specielt aktuel hvis du er skilsmisse-teenager.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Nannas Hjerte”

Forfatter:

Trine Juul Hansen

Sider:

202

Forlag:

Alrune

Følelses-barometer:

Nanna skal til at starte i gymnasiet, og til alt held kommer hun i klasse med sin bedste veninde Maria. Til introfesten bliver Nanna lun på Tobias fra klassen, men Nannas gamle Ecstasy-pusher, Andreas, er lige ved at spolere Nannas scoringsforsøg. Nanna og Tobias ender dog alligevel i seng sammen, og uden de når at tænke videre over det, er de blevet kærester. Gymnasiestart og ny kæreste tegner godt, men stemningen er ikke god derhjemme. Nannas forældre skændes så det brager, og Nannas lillesøster Laura, på kun 1½ år, forstår ingenting når der bliver råbt højt og smækket med døre. En dag bliver Nanna kaldt ind til et dystert møde med sin mor og far. Der er noget vigtigt de må fortælle hende.

Irriterende skift med dagbog og historie

Nanna Hjerte er en selvstændig fortsættelse der kan læses uafhængigt af de to tidligere bøger: Nannas Dagbog og Nanna, Nanna. Trine Juul Hansen har skrevet bogen som en pudsig blanding af sider i Nannas dagbog, og som almindelig tekst med 3. personsfortæller. I begyndelse skifter det irriterende meget. Når man har vænnet sig til at læse dagbog, kommer der almindelig tekst, og omvendt. Jo længere man kommer ind i bogen, begrænser Trine Juul Hansen heldigvis dagbogsformen, og man får en meget roligere læserytme hvor man kan fordybe sig i Nanna.

Læste den i ét stræk

Nannas tanker er hudløst ærlige og meget realistiske, og jeg blev på forunderlig vis grebet af historien. Så grebet at jeg læste den i ét stræk. Modsat andre bøger, hvor hovedpersonerne altid er noget helt specielt, er Nanna faktisk så almindelig, at man netop identificerer sig med hende. De fleste af os synes vel hverken at vi er helt fantastiske eller helt vildt forfærdelige, men at vi blot ligger et sted i midten og roder rundt. Og dér ligger Nanna også.

”Hvornår ses vi igen?” spurgte han med næsen begravet i hendes hår.
Hun lænede nakken tilbage og så på ham. Så hurtigt som muligt, havde hun lyst til at sige.
”Jeg har fri ved tretiden i morgen eftermiddag.”
”Okay … skal jeg hente dig?”
”Det kan vi godt sige.”
Han slap sit faste greb om hende, og gav hende hendes trusser. Nanna trak i tøjet, mens Tobias stod og betragtede hende. Hun blev lidt forlegen og sendte ham et usikkert smil, da deres blikke mødtes.
”Hvad …?”
”Ikke noget. Jeg ser bare på dig.”
”Nå …”
”Du er smuk” sagde han stille.

Forældres skilsmissen når man er 17

Når forældre skilles hører man ofte hvor svært mindre børn har det, men ganske sjældent hvordan ældre teenagere har det, men det er heldigvis bogens vigtigste tema. Kan man overhovedet tillade sig at have det dårligt over, at ens forældre går fra hinanden, når man er 17 år, næsten voksen, og i praksis kan klare sig selv? Intet er sort/hvidt i Nannas liv, og undervejs forundres hun også over, at hun kan være fuldstændig fyldt op med sorg, samtidig med at hun er smaskforelsket.

En rigtig god bog, trods svipsere

Selvom det er en rigtig god bog, har jeg dog nogle anker: de unge taler et kedeligt, tidløst rigsdansk uden slang overhovedet. Virkelig urealistisk. Så er der også dagbogsformen. Den fungerer bare ikke, for den bringer intet nyt på banen. Når man har læst et kapitel i almindelig tekst, gentager dagbogen alt det man lige har læst. Zzzz. Desuden er der utrolig meget baggrundsstof med hverdagsting såsom at spise, stå op, gå på toilettet, gå i bad. Gentagelser, gentagelser, gentagelser. Der kunne jeg godt have ønsket mig, at forfatteren kom til sagen, og måske brugte lidt tid på at fortælle om mere interessante, ting såsom Nannas nye gymnasium.

Nannas Hjerte kan dog stadig varmt anbefales – det er faktisk en rigtig god bog, og specielt hvis man er skilsmisse-teenager.

Trine Juul Hansen: Nannas hjerte (Nanna, Nanna; 3) Alrune, 2005. – 202 sider, Forside: Pia Falck Pape