Skønheden og Udyret – Den Fortryllede Jul blev til 6 år efter den kæmpe succes med Skønheden og Udyret. Historien er sød og julet, men selvfølgelig ikke lige så unik som originalhistorien.
Af Peter Kock Henrichsen |
Titel:
“Skønheden og Udyret: Den fortryllede jul”
Varighed:
68 min.
Produktionsår:
1997
Land:
USA
Distributør:
Disney
Udgives:
16. november 2010
Efter den kæmpe succes som Skønheden og Udyret havde i 1991 (og stadig har 19 år efter), blev Disney nærmest nødt til at lave en efterfølger. Man tog beslutningen efter andre Disney-film, som for eksempel Aladdin, havde 2’ere (Jafar vender tilbage) som blev taget utrolig godt imod af publikum. Egentlig havde man planer om at fortsætte historien i Skønheden og Udyret som en rigtig 2’er bør gøre det, men Disney kunne ikke få historien til at fungere, og endelig besluttede man at 2’eren skulle være en selvstændig historie. Det blev så Den Fortryllede Jul.
Hyggelig men ikke lige så unik
Tegningerne er lige så flotte som i 1’eren, og hovedpersonerne er lige så charmerende og hyggelige. Men det er helt umuligt at konkurrere med den brandgo’e originalhistorie. Den Fortryllede Jul er fantastisk sød og julehyggelig men sangene er ikke lige så gode og iørefaldende og historien er, man kan næsten sige selvfølgelig, heller ikke så unik. Ekstramaterialet med den interaktive: bag kulisserne er rigtig godt, og specielt musikvideoerne “As Long As There‘s Christmas” og “Deck the halls” på dansk, er virkelige søde og julet. Rigtig Glædelig Disney Jul 🙂
Ekstramateriale
• Bonusepisode: Syng mig en historie med Belle: Stick to it (Don‘t give up)
• “As Long As There‘s Christmas” – musikvideo med Play
• Disney sange : Vælg en yndlingssang og syng med
• Fortes Udfordringsspil
• Interaktiv: Bag kulisserne
Lyd: Dolby Digital 5.1 Dansk / norsk / svensk / finsk / engelsk / islandsk
Tekst: Dansk / norsk / svensk / finsk / engelsk / islandsk
Skriv et svar