‘Sorte Engle’ (Sorte Engle 1) af Lili St. Crow

‘Sorte Engle’-serien: “Far? Zombie, Mor? Død for længst, Mig? Det er så den skræmmende side af historien …” ’Sorte Engle’ var helt igennem fantastisk og virkelig værd at læse.

Af Mathilde Alfang Jepsen, 15 år

Titel:

‘Sorte Engle’

Forfatter:

Lili St. Crow

Originaltitel:

‘Strange Angels’

Oversat af:

Lea Carlsen Ejsing

Sider:

360

Udkom:

24. juni 2011

Forlag:

People’s Press Jr.

Følelses-barometer:








Dru Anderson er en hård pige, der har overlevet sin del af mærkelige væsner. Sammen med sin far rejser hun fra by til by på jagt efter spøgelser, varulve og andre mærkelige væsner. Det er et mærkeligt liv, men et godt liv, lige indtil det hele eksploderer og Drus far bliver slået ihjel. Nu svæver Dru i livsfare, for hvem det end var der slog hendes far ihjel, er vedkommende efter hende nu og stopper ikke før hun er død.

Spænding og action

Jeg glædede mig virkelig til at skulle gå i gang med ’Sorte Engle’ og forventede en spændende bog med masser af action. Jeg blev ikke skuffet! Næsten med det samme må vores hovedperson Dru kæmpe en livsfarlig kamp mod en zombie, som er blevet sendt for at slå hende ihjel. Da det igen er faldet til ro, og men lettet kan trække vejret, sker der bare igen en masse spændende og overraskende ting.

Dru føles så virkelig

Kampscener fylder en god del i denne bog, men det gør den bestemt ikke dårlig, og det bliver heller ikke for meget på noget tidspunkt, faktisk er det super fedt, for forfatteren er god til at beskrive hvad der sker, og hvad Dru tænker på de kritiske tidspunkter. Man får ret hurtigt et indtryk af Dru, hvordan hun er og hvorfor hun handler som hun gør. Det er langt fra ved alle bøger jeg har læst, at jeg kunne sætte mig ind i hovedpersonens sted, som jeg kan med Dru her, hun føles virkelig og ikke bare som ord på en side, og det er bare så fedt!

Bogen er dog ikke proppet med meningsløs vold — der er selvfølgelig et mål. For Dru er det nok at overleve, men en magtfuld fjende ønsker hende død og borte, og helst med det samme, fordi Dru måske er den eneste der kan slå ham – én gang for alle – og sætte en stopper for alt hans ondskab.

To drenge, en pige

Lige for tiden handler virkelig mange bøger om to drenge der bliver forelsket i den samme pige. I i ’Sorte Engle’ møder Dru ganske rigtigt også to drenge ved navn Graves og Christophe. Venner er ikke noget Dru er vant til at have, og det lærte Graves også på den hårde måde. Den stakkels dreng er både blevet råbt af, bandet af, angrebet, truet, og bundet fast til en seng, alligevel holdt han fast og blev Drus første og eneste ven. Christophe, derimod, redede Drus liv, men alligevel stoler Dru ikke rigtigt på ham. Begge drenge har dog en ting tilfælles: de ville have at Dru er sikker, koste hvad det vil.

Sparsom romantik

Romantik må man kigge længe efter, men hvis man læser mellem linjerne kan man nok godt gætte sig til Graves følelser for Dru, men det er langt fra noget der fylder meget. Jeg læser virkelig mange kærlighedsbøger, men i ’Sorte Engle’ har der ikke været brug for romantik, den klarer sig helt fint uden! Selvom romantik ikke er noget man støder rigtigt på, kan jeg dog sige, at jeg gætter stærkt på, at det er noget vi vil komme til at se mere til i 2’eren.

Uddrag af ‘Sorte Engle’:

Vreden flammede op i mit bryst, en varm glød som kul, der blussede op til noget stort og farligt. Det var det samme gamle lort. Folk tror, at de kan bestemme over en, fordi man er ung, fordi man er hjælpeløs. Man skulle bare side stille og finde sig i det, fordi man er under en bestemt alder, fordi man ikke er et rigtigt menneske endnu. Man kan blive samlet op og lagt væk igen som et stykke legetøj, efterladt eller smidt ud …
”Men det tror jeg ikke,” fortalte jeg, hen over hende.
”Jeg tror at, alle de børn, De har mobbet, vil komme tilbage og følge Dem en eller anden dag. Og jeg håber, at du bliver fuldstændigt smadret!” Det gik først op for mig, at jeg råbte, da jeg var nødt til at gispe efter luft med en lyd, der ville have været morsom, hvis det ikke var for det der skete bagefter.

Hvornår kommer 2’eren!?

Alt i alt, en fantastisk bog. Man bliver revet med, og sidder limet fast til bogen! Man skal virkelig have selvbeherskelse for ikke at læse det hele på en gang. Bogen er godt skrevet, med masser af detaljer og gode beskrivelser, personerne virker ægte og man kan ikke lade være med at holde af dem, især Dru og Graves. Personligt må jeg sige, at da Christophe endelig kom ind i bogen, blev jeg vild med ham med det samme! Bogen efterlader læseren ulykkelig tilbage fordi den nu er slut, og man vil bare høre mere! 2’eren udkommer den 18. oktober under navet ‘Forrådt’. Det føles som en evighed, når man vil læse mere NU.


Comments

5 svar til “‘Sorte Engle’ (Sorte Engle 1) af Lili St. Crow”

  1. hold da kæft en bog!!!!! elsker den og må bare læse to`eren AWESOME

  2. Øhm, hallo – Den er faktisk MEGET lærerig, da Dru har læst mange gode fif.
    Og det er altså meget tydeligt af Graves er vild med hende. lol.
    Og omvendt.

  3. Mathilde Alfang Avatar
    Mathilde Alfang

    Hej Emma-Sofie, godt du også kunne lide den 🙂

    Og Lou, heldigvis er vi alle ikke ens, og vi har forskellige meninger 😉

  4. Nicoline Avatar
    Nicoline

    Hvad er skrifttypen inde i bogen?
    Altså hvilken skriftype, er nogen skrevet med?
    Hjælp!

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Hej Nicoline, det står ikke i bogen, hvad den er sat med. Hvad skal du dog bruge det til? 🙂 Mvh. Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.