Konkurrence: ‘Bartimæus’-trilogien + ‘Salomons ring’

Den bog jeg viser på billedet er Aiglans Garde af Sven Damgaard Ørnstrup. Det er anden bog i serien Abbadons Arv og den første bog var jeg ikke ret begejstret for.

Jeg havde derfor heller ikke de store forhåbninger omkring anden bog, men den viste sig at indeholde meget mere handling end den første. Jeg startede skeptisk, men efterhånden som historien rullede sig ud blev jeg mere og mere positiv stemt over for bogen. Den giver de svar jeg savnede i den første bog og sætter en god gang spænding og aktion igang som jeg også manglede tidligere.

Jeg har valgt bogen “The host”, på dansk “Vandrende sjæle” af Stephenie Meyer. Jeg er stor Twilight fan & havde da set bogen “Vandrende sjæle” i en bogbutik, men var rimelig skeptisk da jeg læste at det er en science fiction bog & er ikke ligefrem science fiction fan, så gik & overvejede rimelig meget om jeg skulle læse den eller ej. Men til sidst tænkte jeg at siden forfatteren er Stephenie Meyer, så ville jeg da give det en chance & læse den.

Så jeg lånte den på biblioteket & begyndte at læse den. Den overraskede mig ved at der var mere end bare science fiction, der er også kærlighed & kampen for kærligheden & der var en del spænding i, så jeg ikke kunne slippe den igen. Måttesimpelthen vide hvad der skete & hvor historien førte hen+så jeg endte med at kunne lide bogen, dens historie, samt karaktererne & det er alt sammen Stephenie Meyer’s skyld, da hun er genial til at skrive.

Da jeg gik i 7. eller 8. klasse, læste vi en bog af Bjarne Reuter, og jeg gad simpelthen ikke at læse den, for jeg var ved at læse Harry Potter 5, så jeg fik til ekstra opgave at lave et resume af hvert kapitel, men jeg skimlæste faktisk bare hele bogen!! Men nogle år efter kom jeg til at drømme og tænke på den dreng, der var i bogen, og jeg var stadig MEGET skeptisk, men jeg fik så bogen i julegave et år og læste den jo så, selvom jeg egentlig ikke havde lyst.

Men jeg var bare HELT vild med den! Det er sådan en god historie om venskab, magi og om at kæmpe for det man tror på.. Den var slet ikke som jeg huskede den, og det må jeg sige var en meget positiv ting 🙂 Og jeg anbefaler den altid til andre nu 🙂

Da jeg startede med at læse bogen, var jeg ret skeptisk. Det var den første bog, jeg læste inde for genren socialrealistiske bøger, og så handler den om Anden Verdenskrig. Godt nok har jeg altid synes, at det er et spændende emne, men ligefrem at læse en bog på 539 sider, var ikke lige noget jeg havde tænkt på.

Men med det samme opdagede jeg, at ’Liverpool Street’ er meget mere, end en bog om Anden Verdenskrig. Det er en fortælling om Franziska, en pige på 10 år, som bliver taget væk fra sin familie. Selvfølgelig er der meget med om Anden Verdenskrig, men det var på en helt anden måde end i historiebøgerne; det her er skrevet ud fra en lille piges synsvinkel, og så handler det ikke om krigen i Danmark, men om krigen i Tyskland og England. Før vidste jeg ikke så meget om, hvad der skete i England i krigstiden, men jeg ved meget mere nu. ’Liverpool Street’ lærte mig rigtig meget om krigen, men den var også rigtig hyggelige at læse – altså når man ikke lige var midt i krigen.

‘Liverpool Street’ lærte mig rigtig meget, holdt mig underholdt, skræmte mig til tider og efterlod mig åndeløs og med tårer i øjnene.

Da min dansklærer ivrigt gik i gang med at dele Jesper Wung-Sungs ’En, To, Tre – Nu!’ ud i klassen, sad jeg bare og tænkte: ”Åh nej… ikke igen! Endnu en roman som alle dansklærere elsker, men som alle elever hader.” Bare det, at det var min lærer, der havde valgt bogen, gjorde, at jeg ikke forventede noget specielt. Den skulle bare overstås. Men jeg fandt hurtigt ud af, at den her bog ikke var som de andre bøger, din dansklærer sætter dig til at læse!

’En, To, Tre – Nu!’ er nok én af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Da jeg først gik i gang med at læse den troede jeg, at det udelukkende var en kærlighedshistorie, men det viste sig hurtigt, at den var meget mere end det. Selvom bogen var rimelig forudsigelig formåede den alligevel at overraske, og jeg læste den hele på en dag. Simpelthen fordi, at jeg bare måtte vide, om det man forestillede sig ville ske nu også skete.

Det var en smuk og rørende fortælling, som jeg ikke tror, at jeg nogensinde kommer til at slippe helt. Jeg lærte meget af bogen, som jeg er sikker på, at jeg kan tage med mig i livet. Hvis jeg blev bedt om at læse en bog, jeg allerede havde læst én gang, kunne mit valg sagtens falde på ’En, To, Tre – Nu!’.

Jeg har valgt bogen “Warm Bodies” af Isaac Marion.
Jeg fik bogen i en gave, men syntes ikke den var videre interessant ud fra bagsiden. Efter nogle måneder fandt jeg den frem igen og begyndte stille og roligt af læse den. Den var meget anderledes end jeg havde troet, og jeg kunne ikke lægge den fra mig, før den var læst. Da jeg så var færdig, sad jeg med en blanding af følelser blandt andet et savn til mine nye fiktive idoler. Ikke længe efter det kom filmen i biografen, hvor jeg så kunne opleve dem igen .

Den bog, jeg har valgt, er ‘Cool’ skrevet af Michael Morpurgo. Det er på en måde en børnebog, men jeg er virkelig blevet overrasket over den.
Jeg fik den for nogen år siden, af min mor. Jeg læste den med det samme, så det er lidt tid siden, jeg har læst den, men kan dog huske hele bogen.
Jeg havde ikke de store forventinger til bogen, fordi den har en ok plat titel, og den ser ikke så spændende ud. Resumeet er heller ikke for spændende. Men jeg læste den og blev virkelig overrasket. Den er virkelig sød, og man tænker meget over tingene. Jeg vil helt klart vise den til de lidt mindre i min familie, når de begynder og læse. Den synes jeg, de skal læse, da de også kan lære lidt af den.

‘En dødsyg ven’ af Daniel Zimakoff var en bog, jeg blev sat til at læse i 8. klasse. Jeg dømmer næsten alle bøger, som jeg bliver sat til at læse i klassen på forhånd, fordi jeg har haft alt for mange øv-oplevelser, med de bøger. De har simpelthen ikke fanget mig. Men det var her at ‘En dødsyg ven’ var anderledes. Den fangede mig virkelig, og trods min negative indstilling blev det en rigtig god læseoplevelse, fordi bogen rørte mig, og jeg let kunne relatere til fx fordelingen af rollerne i en skoleklasse. Et af de andre emner, som ‘En dødsyg ven’ tog op, var hvordan man finder sig selv og ens rigtige venner. Egentlig synes jeg, at jeg fik rigtig meget ud af bogen. Ikke kun hvad jeg lige læste, men der var også stof til eftertanke.

Efter at have læst mange skuffende og problematiske bøger om det paranormale, havde jeg bange anelser for ‘Forsaken’ af Jana Oliver. Alligevel tog jeg tyren ved hornene og slog mig ned i sofaen, mens baby sov middagslur. Med sin tempofyldte fortælling og knivskarpe persongalleri, blev læseoplevelsen en overraskende positiv en af slagsen.

Historien tager hurtigt form og griber ligeså hurtigt med dens sans for action. Riley Blackthorne, frontfiguren, er en stærk og meget selvstændig ung kvinde, der ønsker at træde i hendes fars fodspor og sikre verden mod helvedes kreationer. Livet som en demon trapper er ikke kun gjort af det seneste sladder og ugens modetøj, men en udfordrende verden, hvor få sekunders tøven kan blive ens død.

Det er derfor et stærkt persongalleri og medrivende plot, som gjorde jeg blev moderat begejstret for denne bog, som er første bind i en serie på fire bøger.

I de fleste tilfælde kan det tage mig ret lang tid om at læse en bog, om den så er tyk eller tynd, det kommer lidt an på, hvor meget den fanger mig, og jeg synes virkelig at War Horse fangede mig, og jeg læste den næsten på ingen tid, der skete hele tiden noget i bogen, hvilket jeg rigtig godt kan li’. Noget jeg også synes var virkelig fedt er, at man hører hele historien fra hestens side, det gælder både følelser og tanker, og det overrasket mig meget!! 🙂

Da jeg først modtog Vandrende Sjæle havde jeg ikke de store forventninger til den, da jeg ikke var sikker på, at jeg var til science fiction. Men på den anden side så jeg meget frem til at læse den, da jeg var fuldstændig skudt i Stephenie Meyers ‘Twilight’. Jeg begyndte på bogen, men måtte give op efter omkring 100 sider, da jeg simpelthen syntes den var så kedelig. Der skete ikke så meget og den var enormt langtrukken. Efter det stod den længe på hylden, men jeg besluttede mig så en dag for at hive den frem igen. Jeg syntes at jeg blev nødt til at læse den som en ægte, hardcore ‘Twilight’-fan. Jeg startede fra begyndelsen og syntes stadigvæk, den var meget langtrukken, men omkring 150-200 sider inde i bogen steg spændingen og den holdt helt indtil side 765, bogens sidste side. Det endte med at være en enormt unik fortælling og jeg kan nu sige at det er en af de absolut bedste bøger jeg har læst! Jeg anbefaler den konstant til andre, men sørger altid for at pointere, at den er tung i starten. Men jeg vil sige at det i hvert fald var det værd!

De 2 vindere er: Ditte Larsen og Stine Jensen. Tillykke! 🙂

Skønne anbefalinger
I går aftes slog vi netop et særskilt link op på facebook til alle jeres anbefalinger af ellers oversete ungdomsromaner, fordi det er nogle virkelig interessante bidrag, I er kommet med.

Det er sådan set let nok at anbefale en god og kendt serie som ‘Hunger Games’, som alle konstant har gjort igennem de sidste par år. Men det kræver netop en indsats at læse en bog, som man ikke rigtig troede på.

Derfor synes vi, jeres anbefalinger af oversete bøger, skiller sig helt ud fra andre anbefalinger. Tak for dem. De vil netop give andre unge lyst til at prøve at læse noget anderledes, og det er da dejligt forfriskende.