‘Dødshacket’ er ny dansk sci fi-serie om drengen Erton, der kommer ud for nogle vilde ting, han ikke selv havde regnet med. Bogen fangede ikke mig helt så meget, som jeg havde håbet på, men det er en fin bog til dig, der mangler noget ferielæsning.
| Af Katrine, 14 år |  |
Titel:
‘Dødshacket’ (Det blå blod #1)
Forfatter:
Sider:
287
Udkom:
3. juni 2014
Forlag:
Gyldendal
Følelses-barometer:
‘Dødshacket’ forgår i fremtiden og omhandler den 13-årige Erton, der, som den eneste, er vidne til et skyderi og mordet på en kendt robotforsker, hvor en k-10 robot er indblandet. Erton flygter, og nu tror folk, at det er Erton, der er skyld i mordet, for det at skade mennesker er imod robotloven. Da han flygter, møder han den over 100 år gamle mand Vetlar og pigen Sasi, som hjælper Erton igennem en række hændelser, der vil ændrer en stor del af Ertons liv.
For yngre teenagere
‘Dødshacket’ er en science fiction-bog for yngre teenagere. Bogen er skrevet i tredje person, og det gør, at man ikke lærer hovedpersonen Erton at kende særlig godt. Bogen har også meget korte kapitler, som jeg ikke er så meget til. Bøgers kapitler kan jeg bedst lide lidt varieret.
Ofte piger i ungdomsbøger
I starten var jeg meget skeptisk omkring ‘Dødshacket’, da jeg flere steder havde læst, at det her var den nye teenagebog for drenge. Jeg blev dog meget positivt overrasket, da ‘Dødshacket’ viste sig slet ikke kun at være for drenge. Godt nok handler bogen om en teenagedreng, men det gør slet ikke noget. Det er meget rart, til en forveksling, at have en dreng som hovedperson, da det meget ofte, synes jeg, er piger, der er hovedpersoner i ungdomsbøger.
I begyndelsen var jeg lidt irriteret over Ertons alder. 13 år, syntes jeg, er lidt for ungt til en dreng, der skal redde hele verden, men det ændrede sig meget, da jeg læste videre. Erton blev meget mere moden, så til sidst tænkte jeg slet ikke over, at han var 13.
Danmark eksisterer ikke
Igennem hele bogen var jeg meget forvirret over, at Danmark ikke eksisterede mere, men alle talte dansk? Danmark er blevet til én stor ruin, så historien forgår i Newropa, der er det sted, mange lever. Alligevel har forfatteren ikke valgt, at de alle snakker et fælles sprog. Dog er der nogle sjove fremmedord, der gør historien lidt mere fremtidsagtig og sjov.
Uddrag af ‘Dødshacket’
Da manden endelig havde fået sat sig ordenligt til rette i sædet, vendte pigen sig om og lænede sig tilbage i sit eget sæde med et lettelsens suk. Først da så Erton mærket i pigen pande.
Ikke et eneste sekund havde Erton tænkt, at hun ikke var et menneske. Hendes bevægelser, hendes måde at tale på, alt ved hende så fuldstændig naturligt og menneskeligt ud. Kun det lovpligtige pandemærke, en prik omkranset af en cirkel, gjorde det muligt at opdage, at hun rent faktisk var en K – 10-robot. Man sagde om de nye robotter, at de lignede mennesker på nær en prik. Erton sad og blev klar over, at det i den grad var rigtigt. Nogle sagde, at mærket var et symbol på brintatomet, det simpleste atom der findes. Andre mente, at det var et symbol på Jordens kredsløb omkring solen. Andre igen sagde, at det var en skydeskive, og at den en dag ville komme, hvor det kunne vise sig at være meget praktisk.
Robotloven
‘Dødshacket’ forgår i fremtiden, og det syntes jeg fungerede ret godt. Man vidste, at man var i fremtiden, men stederne blev ikke beskrevet så godt, og det gør bogen ret kedelig at læse. På side seks står der, hvad robotloven er, det synes jeg var en ret sjov detalje af Søren Jessen. Da jeg så, efter jeg læste bogen, fandt ud af, at det slet ikke var Søren Jessen, der havde skrevet robotloven, men russeren Isaac Asimov, blev jeg ret skuffet.
‘Dødshacket’ kan ikke hamle op med de populære science fiction-bøger, som ‘The maze runner’, ‘The hunger games’ eller ‘Divergent’, men den er helt sikkert en af de bedre danske science fiction-bøger.
Skriv et svar