Dansens Dag 2008: Hvem siger nej til en gratis ballettime? Ja, det var der mange drenge, der gjorde på Instituttet for Idræt. Men der var heldigvis eet rigtigt mandfolk, som turde stille op sammen med 12 piger til undervisning hos Louise. Og det var der ingen, der fortrød, for aldrig er der blevet grinet så meget i en enkelt dansetime.
Vi har bevæget os ned i Damesalen på Instituttet for Idræt. En dybtliggende gammeldags gymnastiksal, som de fleste kender dem. Højt til loftet, ribber ude i siderne, og øverst nogle dannebrogsvinduer, hvor solen i dagens anledning skinner ind, og tegner lyse striber på det brune trægulv.
Ikke så almindeligt som hip hop
Louise, der er iført sort trikot og sortstrikkede benvarmere, tager imod de 12 piger og den ene dreng der skal have 50 minutters balletundervisning for allerførste gang. Luften sitrer – både af nervøsitet og forventningens glæde. ’Hvad er det nu vi har meldt os til?’, står der skrevet i nogle af pigernes bekymrede ansigter. De fleste piger har prøvet at gå til hip hop eller jazzdance, men det er de færreste, som nogensinde har prøvet at danse ballet.
Spænd, spænd, spænd
Louise lægger blødt ud med en social rundkreds på gulvet, hvor hun fortæller om sin egen professionelle danseuddannelse, der blandt andet har ført hende til New York. Men der går ikke mange minutter, før teenagerne bliver hevet op og ud på gulvet for at lære første, anden, tredje fjerde og femte position. Og straks efter forsøger Louise at stramme elevernes kropsholdning op.
Det gælder om at spænde alt det, man overhovedet kan i hele kroppen!
Spænd, spænd, spænd!
Spænd tæerne, spænd lægmusklerne, spænd knæene, spænd lårene, spænd maven, spænd numsen!
Maven skal ligesom være ud igennem ryggen!
Tag hænderne herop … halløjsa nu ligner I nogen der danser ballet!
Nu spænder I over det hele. Spænd så I kommer til at svede! Spænd numsen, så den er helt hård!
Og træk så vejret samtidig, for man skal jo ikke dø! Eller … ikke nu … ikke i dag i hvert fald!
Pigerne og den ene dreng er dybt koncentrerede, og spænder som gale. Samtidig er de ved at dø af grin, når de et kort øjeblik kommer til at kigge én af deres kammerater i øjnene.
Hvis det er hårdt er det rigtigt
Godt, godt, godt! Louise ser rigtigt tilfreds ud.
Ned med skuldrene, armene ud til siden … foran jer. Ja!
Og så må I meget gerne stritte med fingrene, sådan så pegefingeren lige stritter en lille smule feminint. Det er rigtig flot!
Han prøver virkelig vores ene dreng, han er rigtig god!
Smilede breder sig igen over alles ansigter. Der er ingen tvivl om, at ballet pludselig kan vende sig til noget yderst maskulint. Der skal mandsmod til at stå ene dreng ved ribben og øve franske termer i en sal fyldt med piger.
Spænd så i numsen, og i maven!
Er det hårdt? Hvis det er hårdt, så er det rigtigt!
Så I må gerne sige ja!?
Jaa … lyder det lettet, næsten i kor.
Louise fortsætter utrætteligt:
Når man bøjer benene sådan her, hedder det en Plié.
En Plie i første, en Plié i anden og så videre.
En Demi betyder halv på fransk, altså en halv Plié.
Så er der også en Grand Plié, grand betyder stor, det betyder at den går hele vejen ned!
Elverne står i to rækker ude ved ribberne, og i dét sekund alle tager en grand plié, kan man høre syv-otte par knæ protestere med ubehagelige knæklyde.
Flere udbryder et forbavset Orv!
Robbie hjælper pulsen op
Louise sætter musik til. Først et afslappet Lisa Nilsson nummer og derefter Robbie Williams med ”Feel”. Hun har blot sat sin Ipod til gymnastiksalens lydanlæg, det er det nemmeste.
“I just wanna feeeeeel … real love … feel the home that I live in …” brager det ud gennem højtalerne, mens Louise samtidig instruerer på fransk ud i salen:
Sous-sou … Soutenu … Jeg synes, I klarer det virkelig godt. Det er rigtig godt!
Efter nummeret kan man høre, at de fleste er forpustede. Virkelig forpustede. Det kommer tilsyneladende lidt bag på dem, at de efter blot 20 minutters træning har brug for vand og for at strække ud.
Men der bliver ikke hvilet på laurbærerne i mange sekunder, for Louise har også tænkt sig at lære dem pivotdrejninger, piquédrejninger samt ‘at spotte’ til de er fuldstændig rundtossede.
Louises sprudlende humør smitter. Faktisk er det helt umuligt ikke at blive glad. Når man så oven i købet kan krydre træningen med masser af humor og moderne musik, er ballet pludselig blevet noget man kan lege sig ind i.
Og det er sjovt at lege – også når man går i gymnasiet.
Ballet Workshop på Institut for Idræt
Skriv et svar